Dansk Fjernvarme: Der er grund til bekymring

Af Uffe Bro
Direktør, Dansk Fjernvarme

Jeg er virkelig bekymret. Virkelig bekymret for, hvad konsekvenserne af de planer, som regeringen og embedsmænd pusler med om eventuelt at afskaffe det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip i vandsektoren, vil blive for forbrugerne.

Går man væk fra princippet om, at ingen må tjene penge på at levere drikkevand, tror jeg, at det udelukkende fører til voksende priser. Aldrig nogensinde til en prissænkning.

Hvorfor skulle et kommercielt selskab overhovedet sænke prisen og dermed skære i sin egen fortjeneste? Det er der simpelthen ingen incitamenter til vil ske.

Alligevel har Deloitte i en 278 sider lang rapport konkluderet, at hvile-i-sig-selv-princippet bør afskaffes til fordel for, at private kommercielle virksomheder skal kunne tjene pengene ved eventuelt at kunne effektivisere eller reducere omkostninger - og selv beholde pengene. Den konklusion er ikke overraskende.

Naturlig monopol
Det er det heller ikke, at man dermed forærer enorme værdier til kommercielle aktører, og at man tilmed giver dem en kæmpe mulighed for at hive en stor fortjeneste hjem.

Fordi det er et naturligt monopol-område, hvor forbrugeren ikke har noget valg om at vælge en anden leverandør, for der bliver ikke lagt andre vandledninger ind til et hus, hvis forbrugeren skulle finde på at lede efter en konkurrerende leverandør.

Dermed skal der andre reguleringsmetoder til end markedskræfterne, for der er ikke tale om et reelt frit marked - og det bliver der heller ikke.

At jeg bekymrer mig om vandsektoren, kan måske virke mærkeligt, da jeg er formand for Dansk Fjernvarme. Men svaret er, at dette kun er et skridt på vejen, hvor privatisering af forsyningsområderne sker bid for bid. Næste skridt er også allerede udpeget, for det er affaldssektoren.

Forbrugerne betaler prisen
Derefter er der kun fjernvarmen tilbage, for el er allerede sendt af sted, og her har mange kritisk påstået, at det var danmarkshistoriens største tyveri. Det var nemlig elforbrugerne, der havde betalt for elnettet og produktionsanlæggene. Til gengæld for salget fik forbrugerne en lang næse og højere elpris.

Tilmed viser de seneste erfaringer også, at når de private selskaber skal investere i infrastrukturen, så hører den almindelige markedsmekanisme op. Dong fik således folketingspolitikernes godkendelse til at lade forbrugerne betale for udskiftningen af elmålere, så de fremadrettet kan blive skiftet til såkaldt smarte elmålere.

Dermed satte politikerne de fri markedskræfter ud af kraft. Gratis for politikerne, men rasende dyrt for forbrugerne. I modsætning til Dong, så har de forbrugerejede elselskaber selv betalt for at sætte de samme elmålere op, fordi det er en god ide både for selskaberne og for forbrugerne.

Priserne er ikke faldet
Hele den såkaldte liberalisering af elsektoren blev trukket ned over forbrugerne med argumentet, at det ville give lavere elpriser. Det har det ikke gjort. Forbrugernes elregninger er ikke svundet ind. Tværtimod.

Det vil de heller ikke gøre for vandsektorens vedkommende, og slet ikke for affaldsforbrændingsanlæggenes vedkommende. Forbrugerne får højere priser, og den påståede effektiviseringsgevinst ryger i inderlommen på de nyere ejere, som ikke har noget som helst incitament til at lade den komme forbrugerne til gode.

Ved affaldsanlæggene vil det betyde, at den forskel i pris på fjernvarme baseret på affaldsforbrænding og så et alternativt brændsel i form af biomasse, ja, den stryger eventuelt nyere ejere til sig selv. Forbrugerne får kun en højere varmepris, hverken mere effektiv, mere grøn eller mere komfortabel varme.

Kun højere regninger. Faktisk er der en prisforskel på ca. 3000 kr. årligt for et såkaldt standardhus, som eventuelle nye ejere kan sikre sig.

3000 kr.!

Den bedste forbrugerbeskyttelse mod netop den slags plyndringstogt i forbrugernes tegnebøger er forbruger-eje. For dermed er det forbrugernes interesse, bedst og billigst forsyning, der vægtes højest. Ikke den højest mulige pris, fordi den giver den største gevinst.

Og der vil ikke blive investeret i ny, innovativ og grøn teknologi, for det er ikke kortsigtet i et kommercielt selskabs interesse at gøre. Der er kun en ting, der er værre end et offentligt monopol, og det er privat monopol. Jeg har svært ved at forestille mig, at netop dette er målet for regeringen.

debat@altinget.dk