Hvordan forbereder vi os bedst til den næste monsterregn?
DEBAT: Blå-grønne byer er ønskelige, men man må ærligt konstatere, at den som udgangspunkt er dyrere end kloakkerne, når det kommer til at få vandet ud af byerne, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Af Karsten Arnbjerg-Nielsen
Lektor på DTU Miljø
Titlen er et spørgsmål, endda et rigtig godt spørgsmål. Det allervigtigste er at gøre sig klart, hvem "VI" er. Er det en husejer, der er bekymret for, om huset bliver oversvømmet, er det kommunen, der gerne vil have et grønnere miljø, er det husejeren, der bliver pålagt at ændre på sin kloak på egen grund for egen regning, er det forsyningsselskabet, der skal sørge for at få vandet billigst muligt ud af byen, når det regner? Jo, svaret afhænger i høj grad af, hvem der spørger.
Kloakker er en fantastisk opfindelse. De er billige og sikrer os mod sygdomme. De håndterer også omtrent 99 procent af den årlige nedbør uden problemer. Selv i København i 2011 har kloakken håndteret næsten 90 procent af al nedbør uden problemer. De sidste 10 procent gav dog store oversvømmelser den 2. juli, hvor der løb mere vand på gaderne end i kloaksystemet.
Ikke helt så let
I Danmark forskes der i disse år meget i, hvordan man kan udnytte vand rekreativt og samtidig opnå mere by-natur. Vi kalder det blå-grønne byer. I den sammenhæng ønsker man ofte at anvende noget af det regnvand, der i dag ledes til kloakken. Samtidigt er der et meget kraftigt pres på fra kommuner og forsyningsselskaber, der gerne vil have borgerne til at nedsive vand på egen grund, fordi kraftigere regnvejr betyder, at kloakkerne er ved at være for små. Er det så ikke oplagt at slå to fluer med et smæk? Desværre ikke.
For det første skal man huske, at forskere forsker i problemer, der endnu ikke er løst tilstrækkeligt godt. Og de blå-grønne byer er en udfordring. Med den viden vi har nu, er lokale nedsivningsløsninger dyrere end kloakker, har store krav til vedligeholdelse og er sværere at dimensionere. Endvidere er det svære nok at udnytte 50 - 90 procent af vandet for at opnå de fordele, som en blå-grøn giver. Den blå-grønne by holder altså det vand tilbage, som kloakken alligevel håndterer uden problemer. Når kloakken ikke er stor nok, er de blå-grønne tiltag alle fyldte.
Det helt store problem er dog, at beskyttelse mod oversvømmelse kun kan opnås, hvis de blå-grønne anlæg ligger højere end de områder, der er truet af oversvømmelser. Det hjælper ikke mod oversvømmelser at bygge et lille anlæg i egen have. Det kan være fint til hverdag, men hjælper ikke mod oversvømmelse! Så er der det med størrelsen - de blå-grønne koster plads i form af et volumen svarende til mindst et stort børneværelse per parcelhus.
Ingen billig løsning
Så hvorfor er kommuner og forsyninger så begejstrede for de blå-grønne tiltag? Først og fremmest tror mange, at blå-grønne byer er til gavn for os alle og er indsatsen værd. Men økonomien spiller måske også en rolle; selv om de blå-grønne løsninger samfundsøkonomisk er dyrere end kloaksystemer til at få vand ud af byer, er de nemlig billige for kommuner og forsyninger. Taberne er husejerne - enten dem, der skal bygge store og dyre anlæg, eller dem, der bliver ramt af oversvømmelser, fordi anlæggene er for små.
Jeg deler visionen om den blå-grønne by. Men lad os være ærlige og konstatere, at den som udgangspunkt er dyrere end kloakker til at få vandet ud af byerne. Lad os også åbent melde ud, at vi ikke er sikre på, om og i givet fald hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Borgerne kan med rette forvente, at vi sælger løsningen som en vision, ikke som en billig løsning på monsterregn. Ellers risikerer vi, at den blå-grønne by er en døgnflue. Det har den ikke fortjent.
