Klima- og energikrisen som trafikulykke

Af Morten Mejsen Westergaard 
Klimachef i Middelfart Kommune - og vinder af KTC's innovationspris 2011

Klimakrisen kan betragtes som en tragisk trafikulykke. Ved trafikulykker er det allerførste, man skal gøre ved ankomst til ulykken straks at standse ulykken. Kort og godt patienten skal ikke "køres mere over", og andre trafikanter skal undgå at blive rodet ind i ulykken.

Herefter går man i gang med de andre faser af førstehjælpen. Først langt senere begynder man at konstruere specielle hjælpemidler, kørestole, tildele førtidspension og andet for at hjælpe patienten, der måske er blevet svært invalideret af trafikulykken.

Klimakrisen kan også ses som en ulykke. Det første, vi skal gøre, er at holde op med at fyre de fossile brændstoffer af. Simpelt. Stands ulykken, så unødig invalidering af kloden ikke finder sted. Af en eller anden grund kan vi ikke finde ud af den øvelse, selvom den egentlig er let. Med regeringens energiudspil talte man oprindeligt om at bruge 5,6 milliarder kroner på at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas i 2050. Det ville føre til, at hver dansker skulle betale ca. 38 kroner på varmeregningen, noget som mange danskere sagtens kan acceptere.

Så gik forslaget ellers i forhandling eller mangel på samme i bestræbelserne på at opnå et bredt forlig. Imens politikerne forsøger at forhandle, ligger patienten stadig ude på vejen og bliver påkørt igen og igen.

Klimatilpasning.nu
Der er ingen tvivl. Patienten bliver invalideret og får en feber på mere end 2°. Vi skal omstille os til meget mere vind, vand og varme. På vandområdet er vi begyndt at få indsigter i konsekvenserne. På den nye portal www.klimatilpasning.dk, kan man bl.a. se, hvor havvand vil trænge ind på land, hvis vi intet gør.

Hvordan klimatilpasse og til hvilken pris?
Til denne opgave skal "Førstehjælpsholdet" også træde i karakter og koordinere med kommunerne. Magt, penge og muligheder skal sættes i system. Jeg har set en bred palette af forslag til organisering og finansiering af opgaven. Dyre løsninger, billige løsninger, centrale organiseringer og decentrale organiseringer.

Imens der trædes vande på landsplan, er det interessant at se på, hvilke værktøjer kommunerne kunne anvende på klimatilpasningsområdet. For der er ingen tvivl. Der skal anvendes specielle hjælpemidler for at klimatilpasse samfundet.

Kommuneplanens førstehjælpsmuligheder
Jeg er ikke i tvivl om, at en lokal indsats også er vigtig. Kommuneplanen kan spille en afgørende rolle i den kommunale indsats. Kommuneplanen er det styringsværktøj, der, når det er bedst, sammenfatter og koordinerer kommunens forskellige prioriteringer i et helhedssyn igennem en demokratisk proces. Allerede nu er vi begyndt at se en interesse for at justere planlægningsværktøjet, ved at kommunerne kan udvide de kommunale prioriteringer og begrundelser ud fra klimahensyn, forebyggelse såvel som tilpasning.

Det, kommuneplanen og planloven har brug for, er begrebet "arealudlæg til klimaformål". Det bliver relevant at kunne udlægge et areal til "klimaformål" (både i kommuneplanens rammer (kapitel 41) og i selve lokalplankataloget (kapitel 52). Det vil give kommunerne mulighed for fx at udlægge arealer til oversvømmelser, fx landbrugsarealer og dermed sikre andre områder, eksempelvis byområder, fra oversvømmelser. Alt sammen ud fra samfundsmæssige prioriteringer. Men hvorfor skal det løses igennem planloven? For det første har vi brug for lovhjemmelen til at træffe den slags beslutninger i kommunerne, for det andet vil det igangsætte diskussionen om udlæg af arealer til klimaformål, der som ved anden planlægning i udgangspunktet er en erstatningsfri regulering.

Under alle omstændigheder skal kommunerne tænke klima ind i planlægningen. Kommunalbestyrelserne skal, helt lavpraktisk, øve sig i at sige og skrive ordet "Klima".
Forsikringsselskaberne vil, og bør, ikke betale for ødelæggelse pga. "dumme" planlægningsmæssige dispositioner, når vi nu har fået en flot portal som www.klimatilpasning.dk. Den viden forpligter til anvendelse.

Hvor meget skal vi så gøre ud af klimatilpasning?
Det afhænger selvsagt af ulykkens omfang. Og så er vi tilbage ved start og dermed forhandlingerne om at standse ulykken, nemlig ved pengene. Lad mig lige minde om, at de sidste to års ekstrem-regns-hændelser kostede forsikringsselskaberne i omegnen af 7 mia. kroner.

Hvis vi nu lader være med at investere i at standse ulykken, så kan vi måske få råd til en federe klima-kørestol baseret på de penge, vi ikke brugte på at standse ulykken. Måske vil hver dansker også betale 38 kroner for at tilpasse samfundsværdierne til klimaforandringerne? Den forhandling kan der også trædes meget vande i.

Udfordringer er der nok af. Der bliver masser af vand, der kan trædes rundt i. Men jeg synes faktisk, at den nye regering er startet offensivt, og håber, der kommer et ambitiøst forlig, så vi kan komme videre med de næste førstehjælpsfaser, herunder drøfte mit konkrete forslag om, at kommunerne skal kunne udlægge arealer til klimaformål i planlægningen. Der er ingen tvivl, de næste faser af førstehjælpen kræver alvorlige indgreb.

debat@altinget.dk