Vi skal skabe bøgeskoven, før vi sætter ligusterhækken

Af Lene Holm  
Kontorchef for Park & Natur, Odense Kommune 

Selvom der er økonomisk krise, er væksten i de større byområder i Danmark ikke stoppet. Mange byer forventer, at der kan skabes flere boliger i de eksisterende byområder ved at lave byggegrunde på restarealer, tidligere industri- eller havneområder med videre. Men der vil fortsat være behov for landbrugsjord til byudvikling. Den normale procedure er, at man designer byområderne, lader folk flytte ind og etablerer efterfølgende de grønne områder, som der kan blive plads til.

Men tænk, hvis man begyndte at tænke omvendt: At man lavede en analyse af naturgrundlaget og behovet for natur, skov og vand i de potentielle områder for byudvikling og sammenholdt dette med byernes ambitioner om for eksempel mere skov, flere vådområder eller flere naturlige vandløb. Tænk, hvis man forestillede sig, at man i udvalgte dele af byerne omdannede de potentielle områder for byudvikling til dejlige skov-, vand- og naturområder, inden man begyndte at tegne og designe byggegrunde. Tænk, hvis man på sigt kunne tilbyde et helt andet og meget mere spændende område til byudvikling, hvor man i stedet for at være omgivet af pløjemark kunne være omgivet af vand-, natur- og skovområder.

Der er nogle spørgsmål til byudvikling, der melder sig, for eksempel:

• Hvad er det, fremtidens købere af grunde reelt vægter: Er billige grunde for enhver pris det vigtigste, eller vil markedet for købere med mere forskelligartede behov være stigende?

• Har vi som samfund råd til at optimere på én parameter uden at forholde os til, hvilke alternative løsninger, der kunne være ud fra en helhedsbetragtning, hvor andre af samfundets behov opfyldes, for eksempel behov for mere skov, natur og vand?

• Og vil nærhed til skov, natur og vand ikke netop være så skattet en parameter for fremtidens købere af grunde, at den investering rigeligt på sigt vil tjene sig ind og vise sig i en klart højere betalingsvillighed for de grunde, der er omgivet af skov, natur og vand?

Der er flere gode grunde til at blande tanker om fremtidens byudvikling sammen med samfundets behov for natur, skov og vand. Staten har netop offentliggjort Vand- og Naturplaner, der viser, at der hen over en årrække skal skabes flere vådområder og flere naturområder. Det er EU, der har vedtaget de helt overordnede mål, som staten har omformet til, hvad det konkret betyder for Danmark. Planerne vil få konsekvenser for mange områder. Også områder, som ligger tæt på de byer i Danmark, hvor man har forventning om byudvikling. Nu skal kommunerne lave konkrete vandhandleplaner og naturhandleplaner og dermed designe den konkrete indsats, der skal præge arbejdet de næste år i kommunerne. Var det ikke en idé, at kommunerne ved den lejlighed også indtænker byudviklingsaspektet? Naturligvis ikke på bekostning af de nye områder – ikke sådan, at en fremtidig byudvikling svækker, ødelægger eller forstyrrer de naturkvaliteter, som dannes hen over de næste år. De vand- og naturområder, som vi danner nu, skal derfor være så store og robuste, at de kan tåle den benyttelse, som den fremtidige byudvikling vil kunne resultere i. Hellere færre store områder end mange små.

I Odense Kommune gjorde man for mange år siden noget tilsvarende i den sydøstlige del af byen. Fremsynede planlæggere valgte at lave plantninger i et område, som man forventede ville komme i anvendelse som boligområde på et tidspunkt. Træerne havde derfor et forspring på cirka 25 år, da man skulle til at designe boligområderne. De nye tilflyttere kunne flytte ind i et område, som ikke bare var omgivet af pløjemark. Det var der mange, der satte stor pris på, og det må også have afspejlet sig i priserne på grundene.

Det lyder nemt, men der er helt sikkert en række forhold, som der bør arbejdes mere med. Det kunne for eksempel være interessant at se på, om der i forbindelse med frikommune-forsøgene i en række af landets kommuner, herunder Odense, kunne være behov for, at man for at fremme denne tænkning skulle have mulighed for at få dispensation fra de regler i beskyttelseslovgivningen, som kan give vanskeligheder. I dag er der af gode grunde, for eksempel bygge- og beskyttelseslinier omkring eksisterende skove. Skulle ovenstående kunne lade sig gøre, nytter det jo ikke, at man for eksempel laver en mosaik af natur-, skov- og vandområder, og dermed opnår, at de kaster så mange bygge- og beskyttelseslinier af sig, at der reelt ikke kan udlægges de nye boligområder, som man oprindelig have sigte på.

Selv om væksten ikke er stoppet, påvirker den økonomiske krise tempoet for byudvikling. Det går ikke helt så stærkt i dag, som det gjorde før 2008. Det giver os til gengæld en unik chance for at stoppe op, reflektere og måske ved fælles hjælp finde nye veje.

debat@altinget.dk