Søren Espersen: EU skal blande sig udenom dansk forsvarspolitik

Nato er hovedhjørnestenen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Vores transatlantiske alliance med særligt USA og Storbritannien er den primære garant for fred og stabilitet i vores del af verden – præcis som den har været i mere end 70 år.

I løbet af de senere år har vi set føderalisterne i EU forsøgt at tegne konturerne af en konkurrent til Nato og Danmarks garanti for fred og sikkerhed i form af et intensiveret forsvarssamarbejde i regi af EU. 

Vi har i særdeleshed set det efter Storbritanniens udtræden af EU, hvor blandt andet Tyskland og Frankrig har tilkendegivet øget vilje til konkretisere en egentlig forsvarspolitik for EU. Der er blevet oprettet en forsvarsfond for at fremme en fælleseuropæisk forsvarsindustri, og i glaspaladserne i Bruxelles arbejdes der på en egentlig forsvarsstrategi for EU, som skal gælde fra 2022. 

Maskeret angreb på suveræniteten
Det giver sig selv, at EU aldrig vil kunne levere den sikkerhed, som vi får fra USA og Nato. Den europæiske forsvarsvilje er generelt for lav, som det kommer til udtryk i lave forsvarsbudgetter og begrænsede kapaciteter.

Det var sigende, hvordan flere europæiske lande med Frankrig i spidsen i 2011 troede, at de nærmest egenhændigt kunne håndtere luftoperationen mod Libyens daværende diktator, Gadaffi, men ikke meget kunne lade sig gøre uden USA, hvor særligt den amerikanske lufttankningskapacitet, overvågningsevne og USA’s elektroniske krigsførelsesmidler viste sig at være uvurderlige. 

Derudover er det vigtigt at understrege, at til forskel fra Nato-samarbejdet, som er et ligeværdigt, mellemstatsligt samarbejde, kan man kun alt for nemt gætte sig til, at et intensiveret forsvarssamarbejde i regi af EU vil ske under EU’s erklærede parole om en stadig snævrere union og dermed også som et slet maskeret angreb på medlemslandenes suverænitet.

Gambling med sikkerheden
Det vil være at gamble med Danmarks sikkerhed at deponere dansk forsvarspolitik helt eller delvist til et overstatsligt EU-organ eller til et eller flere af de større EU-lande, som på ingen måde per automatik har sammenfaldene interesser med Danmark. 

Man får også bange anelser med tanke på EU’s evne til at agere på det forsvarspolitiske område. Et EU som svigtede de europæiske befolkninger på katastrofal vis under finanskrisen i 00’erne, efterfølgende igen ved i migrantoversvømmelsen i 2015, og senest har vi set det ved EU’s inkompetente vaccineindkøb og vaccineudrulning, der blev amputeret af uenigheder mellem flere af de store medlemslande.

Der er absolut intet, som tyder på, at det vil gå EU bedre i arbejdet med en EU-forsvarspolitik. I Danmark har vi heldigvis vores forsvarsforbehold, der værner os mod EU’s omklamring på forsvarsområdet.

Men stærke føderale kræfter i EU såvel som i de EU-begejstrede partier herhjemme – ikke mindst i dele af Socialdemokratiet og Venstre – ønsker, at vi i Danmark slipper for vores forsvarsforbehold.

Skulle de få held til dette, er der ikke længere noget håb om, at vi på forsvarsområdet kan undslippe EU’s føderalistiske centrifugalkraft. Derfor siger vi også helt klart i Dansk Folkeparti, at Danmark skal ud af EU.

EU-bureaukraterne i Bruxelles skal ingen aktier have i dansk fred og sikkerhed. Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik skal alene ske inden for rammerne af Nato og vores uerstattelige samarbejde med nære allierede som USA og Storbritannien. 

debat@altinget.dk