Nye oplysninger trækker forsvarschef dybere ind i våbensag

Selvom Forsvarskommandoen kendte den rigtige deadline for våbenkøb, videregav forsvarschef Flemming Lentfer aldrig den oplysning til politikerne på et centralt beslutningsmøde. Det er "dybt kritisabelt," lyder det fra SF.

Da forsvarschef Flemming Lentfer stod over for en række politikere på et møde 25. januar, lod han dem forstå, at de inden for få dage skulle acceptere et tilbud fra Elbit Systems, fordi den israelske våbenproducent havde givet en deadline i netop slutningen af januar. 

Men det var ikke sandheden.

Og det vidste topchefens egne embedsmænd i Forsvarskommandoen, hvor Flemming Lentfer altså er øverste chef.

For allerede 13. januar sendte Forsvarskommandoen nemlig en formel myndighedsskrivelse til Forsvarsministeriet, hvor det tydeligt fremgik, at israelernes deadline for tilbuddet var juni – og ikke i slutningen af januar, som Folketinget fejlagtigt fik oplyst ad flere omgange.

Med de oplysninger breder sagen om urigtige oplysninger i forbindelse med milliardkøbet af israelske våben, der allerede har kostet departementschef Morten Bæk jobbet, sig til flere og flere dele af Forsvaret, hvor kritikken ellers foreløbig især har været rettet mod Forsvarsministeriets departement og indkøbsstyrelsen, FMI. {{toplink}}

"Dybt kritisabelt"

På Christiansborg kalder SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, de nye oplysninger for "meget bekymrende" og "dybt kritisable". 

"Vi skal kunne stole på de oplysninger, vi bliver forelagt. Altid. Og det er lige meget, hvor de kommer fra. Det her er bare endnu et lag i en meget, meget uheldig sag, som vi skal til bunds i," siger SF-ordføreren, der selv deltog i mødet 25. januar, hvor beslutningen om at indkøbe artillerikanoner og raketkastere blev truffet.

På mødet deltog ordførere fra forsvarsforligskredsen, forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, den nu tidligere departementschef Morten Bæk og både forsvarschef Flemming Lentfer og viceforsvarschef Kenneth Pedersen. Og det var på det møde, at forsvarschefen præsenterede Forsvarets klare anbefaling om at vælge den israelske våbenleverandør Elbits Systems.

Her lød en afgørende begrundelse for den anbefaling, at Elbit Systems ville kunne levere hurtigt, hvis altså Danmark sagde ja inden udgangen af januar. Og fik man ikke hurtigt anskaffet nyt artilleri, risikerede man, at specialiserede artillerisoldater i hæren ville sige op, forklarede forsvarschefen ifølge Forsvarsministeriets redegørelse. 

Ifølge flere ordførere var Flemming Lentfer på det 35 minutter lange møde med til at give et indtryk af, at det hastede med at tage stilling til indkøbet.

"Mit klare indtryk er, at det skal gå meget hurtigt, og at tilbuddet udløber ved månedens udgang. Det lægger især ministeren vægt på. Og det er i hvert fald ikke noget, som forsvarschefen forsøger at nuancere," siger Anne Valentina Berthelsen.

{{toplink}}

Helt central for indkøb

Forsvarskommandoen er central i forhold til indkøbet af de nye artillerikanoner og raketkastere, som efter en række afsløringer fra Altinget har affødt den såkaldte våbensag.

Det er den styrelse, som ud fra en militærfaglig vurdering anbefalede, at Danmark skulle købe våben hos Elbit Systems, og det er dem, som beder Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om at stå for indkøbet og den efterfølgende "forcerede" indkøbsproces.

Ifølge ph.d. Jakob Rømer Barfod fra Forsvarsakademiet "må man antage, at styrelseschefen har set det endelige notat, når det handler om materielanskaffelser for over en milliard kroner".

Men i den måde, som politikerne har valgt at organisere Forsvaret, så er forsvarschefen "jo blot en af otte styrelseschefer", påpeger han.  

"Og da det handler om en materielanskaffelse, så er det i princippet ikke forsvarschefens gebet, men derimod FMI. Forsvarschefen har jo nok vidst, hvad der bliver indkøbt. Men det er ikke sikkert, at han har været dybt inde i behandlingen af sagen – det har en anden styrelse."

Men Forsvaret forklarer det med, at den reelle deadline er i januar, hvis man vil hurtigst muligt vil have genanskaffet artillerikanonerne og raketkasterne, som man donerede til Ukraine?

"Hvis det ikke indgår i teksten, at man opererer med en to deadlines: en juridisk og en deadline, som sikrer hurtigst levering af de nye våben, så burde sagsbehandlingsprocessen måske have været lidt mere omhyggelig og noget tydeligere."

Alle skal undersøges 

Forsvarskommandoen blev ikke bedt om at lave en redegørelse i sagen, som startede, da Altinget i maj kunne afsløre, at Folketinget i al hast var blevet bedt om at tage stilling til at købe nye artillerikanoner og raketkastere for milliarder på baggrund af forkerte oplysninger om deadline for indkøbet af nye raketkastere og artillerikanoner. 

Men det skal være anderledes, når forsvarsforligspartierne sammen med forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen skal beslutte sig for, hvad en ny, uvildig undersøgelse skal se på. 

Det mener både SF og LA, som også vil have, at Forsvarskommandoens rolle i våbensagen bliver undersøgt grundigt. 

"Vi kommer ikke til at acceptere en ny undersøgelse, hvis ikke alle niveauer i Forsvaret bliver undersøgt – og det er fra yngste fuldmægtig til ministeren. Der er så mange indikationer på, at der har været rod på alle niveauer og på alle kontorer," siger LA's forsvarsordfører, Carsten Bach. 

Forsvarskommandoen oplyser til Altinget, at man ikke på nuværende tidspunkt ønsker at kommentere sagen. I stedet henviser styrelsen til de offentliggjorte redegørelser, herunder forsvarsministerens ønske om en uvildig undersøgelse.

, ,

Forrige artikel Omstridte kanoner vil formentlig aldrig kunne doneres til Ukraine Omstridte kanoner vil formentlig aldrig kunne doneres til Ukraine Næste artikel Ekspert: Stor signalværdi i russisk Arktis-øvelse Ekspert: Stor signalværdi i russisk Arktis-øvelse