Forstå sagen om den fængslede spionchef
Frem til foreløbigt 4. februar sidder chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, varetægtsfængslet anklaget for at lække statshemmeligheder. Læs her, hvad der er op og ned i sagen.
Det vækker minder om en svunden tid, når man hører om lækage af klassificerede statshemmeligheder og en anholdt spionchef.
Men det var ganske virkeligt, da det mandag kom frem, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, har været varetægtsfængslet siden 8. december sidste år.
Det sker efter et længere forløb, hvor det blandt andet er kommet til offentlighedens kendskab, at der har været et hemmeligt dansk-amerikansk samarbejde, hvor den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) har kunnet tappe oplysninger fra søkabler i Danmark.
Undervejs i dækningen af denne sag er der blevet lækket oplysninger til den danske presse. Det kulminerede med anholdelsen af Lars Findsen 8. december 2021, men for at forstå alle elementerne i sagen, spoler vi tiden tilbage til august 2020.
24. august 2020
Tilsynet med Efterretningstjenesten, der fører kontrol med de danske efterretningstjenester, FE og PET, er afsender på en opsigtsvækkende pressemeddelelse, hvor Tilsynet kommer med en alvorlig kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Ifølge Tilsynet har FE ulovligt indhentet og videregivet oplysninger om danskere siden 2014. Dette er blot et af kritikpunkterne, som får forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at fritage fem nuværende og tidligere ledende medarbejdere i FE, heriblandt den øverste FE-chef, Lars Findsen, fra tjeneste.
Efterfølgende nedsættes en kommission, der skal granske de kritikpunkter, som tilsynet rejser. Og i de følgende dage skriver flere medier om et hemmeligt dansk-amerikansk samarbejde, hvor den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, har kunne tappe oplysninger fra internetkabler på dansk jord.{{toplink}}
8. december 2021
Efter mere end et år er der udvikling i sagen, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) slår til mod fire nuværende og tidligere medarbejdere fra både FE og PET, heriblandt Lars Findsen, der stadig er fritaget fra tjeneste. Alt dette sker i dyb hemmelighed, og tre af de fire mistænkte bliver grundlovsforhørt for dobbeltlukkede døre i Københavns Byret.
Dagen efter kan flere medier berette, at fire efterretningsfolk er blevet sigtet i sagen, men da der nedlægges navneforbud, ved man endnu ikke, at Lars Findsen er iblandt.
De fire mistænkte er sigtet for have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne. Sigtelsen finder hjemmel i straffelovens paragraf 109, stk 1. med en strafferamme på 12 års fængsel.
I første omgang bliver Lars Findsen sammen med en af de andre sigtede varetægtsfængslet i 11 dage. De to andre løslades. 11 dage senere bliver den anden varetægtsfængslede løsladt, mens Lars Findsen må tilbringe jul og nytår bag tremmer.
13. december 2021
Efter lidt mere end et års granskning af de alvorlige kritikpunkter er undersøgelseskommissionen klar med sin konklusion.
Alle anklager, der var blevet rejst af tilsynet, fejes af bordet, og kommissionen finder ikke noget grundlag for at rejse kritik af hverken FE eller nogle FE-medarbejdere.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) siger i den forbindelse, at de hjemsendte medarbejdere nu kan vende tilbage. Hun siger ikke, at Lars Findsen på dette tidspunkt sidder varetægtsfængslet, og det vides endnu ikke, om regeringen vidste, at kommissionen ville frifinde Lars Findsen, da han blev anholdt 8. december.
Samtidig fortæller flere medier, at de er blevet ringet op af både PET og FE, der understreger over for chefredaktørerne, at journalister også kan straffes efter straffelovens paragraf 109 for videregivelse af statshemmeligheder.
4. januar 2022
I begyndelsen af det nye år bliver journalister fra en række medier indkaldt til afhøring i sagen om de lækkede statshemmeligheder. De indkaldes af en nyoprettet efterforskningsafdeling i politiet, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som efterforsker sagen.
Det drejer sig om to journalister fra Politiken, én fra Weekendavisen, én fra Ekstra Bladet, én fra DR, én fra Berlingske og én fra 24syv (tidligere Radio Loud). Flere chefredaktører anklager i den forbindelse politiet for at have en intimiderende adfærd over for pressen.
10. januar 2022
Efter en måned i fængsel skal Lars Findsen til et retsmøde i Københavns Byret, hvor en forlængelse af varetægtsfængslingen skal behandles.
Hidtil har det ikke været muligt at skrive for medierne, hvem der var fængslet, da der var nedlagt navneforbud i sagen. Lars Findsen ønsker dog dette ophævet - og anmodningen bliver godkendt af dommeren. Samtidig bliver det bestemt, at han fortsat skal sidde varetægtsfængslet frem til den 4. februar.
Efter retsmødet er slut, henvender Lars Findsen sig til journalisterne i retslokalet og siger til dem, at det her er ”vanvittigt”, og at han nægter sig skyldig. Af retsmødet kommer blandt andet frem, at en særlig taskforce i PET i flere måneder op til anholdelsen af Lars Findsen har aflyttet hans telefon.
Portræt af FE-chef: Fra Euroman til fængselscelle
Dansk krigsskib uden missiler skal afskrække Rusland
