Hjort tiltales for fem læk af statshemmeligheder

Claus Hjort Frederiksen har 29 gange brudt sin tavshedspligt og videregivet højt klassificerede oplysninger. Det påstår anklagemyndigheden ifølge flere medier.

Når sagen mod Claus Hjort Frederiksen udspiller sig i Københavns Byret, går anklagemyndigheden efter at få den tidligere topminister dømt for at have videregivet statshemmeligheder ved i alt fem lejligheder. 

Det fremgår af et anklageskrift fra anklagemyndigheden, som flere medier har fået. Det er ifølge TV 2 anonymiseret i "en sådan grad, at man hverken kan se til hvem eller i hvilke situationer, Claus Hjort Frederiksen ifølge anklagemyndigheden har lækket statshemmeligheder".

Det fremgår dog, at Claus Hjort tiltales for i alt 29 gange at have brudt sin tavshedspligt og videregivet højt klassificerede oplysninger.

Med en tiltale efter straffelovens paragraf 109 går anklagemyndigheden ifølge Politiken efter fængselsstraf til Claus Hjort. {{toplink}}

Tiltalt for landsforræderi

Selv har Claus Hjort Frederiksen tidligere nægtet sig skyldig. I forbindelse med Claus Hjorts sigtelse for landsforræderi i februar 2022 udtalte han, at det handlede om, at han havde talt over sig i medierne, blandt andet i et interview i TV 2-programmet "Lippert". 

Claus Hjort fik tidligere fredag afvist sit ønske om, at straffesagen føres ved et nævningeting. 

Det er endnu uafklaret, om sagen mod Claus Hjort skal føres bag lukkede eller delvist lukkede døre. 

{{toplink}} {{toplink}}

Forrige artikel Claus Hjort får sit ønske om nævningesag afvist Claus Hjort får sit ønske om nævningesag afvist Næste artikel Ni lande skal diskutere russiske spionskibe i vestlige farvande Ni lande skal diskutere russiske spionskibe i vestlige farvande