Uddannelse som vækstmotor
KRONIK: Danmarks syv professionshøjskoler giver et bud på, hvad de kan bidrage med for at skabe vækst i det danske samfund.
Af Erik Knudsen,
Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium
De syv professionshøjskoler anno 2012 er et resultat af en tiårig udviklingsproces, hvor sektoren er blevet styrket og profilen skærpet. Nu er det slut med opstartsvanskeligheder og fusionsprocesser afledt af vores etablering.
De syv professionshøjskoler, eller University Colleges, som de også hedder, har i dag hovedsæde i Ålborg, Århus, Esbjerg, Vejle, Sorø og København (hvor der ligger to). De syv professionshøjskoler har udbud af videregående uddannelser i alle egne af landet.
Professionshøjskolerne er klar til at tage fat
I dag er vi godt rustet til at tage fat: Vi har samlet og optimeret administrationer og organisationer, vi har kvalitetssikret eksisterende uddannelser og udviklet nye, vi har set ind i os selv og ud over Danmarks grænser, og vi ved, hvad vi kan og skal.
Professionshøjskolerne i Danmark optager 35 pct. af ansøgerne til videregående uddannelse, uddanner 39 pct. af dimittenderne med en videregående uddannelse og modtager 21 pct. af statens midler til videregående uddannelse. Sektoren er en effektiv og omkostningsbevidst aktør på det videregående uddannelsesområde. Vi udbyder de tre største videregående uddannelser i Danmark: Pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Herudover udbyder vi en lang række andre uddannelser til både den offentlige og private sektor: Tekniske og merkantile uddannelser til industri- og serviceerhvervene i den private sektor, uddannelser til den kreative sektor og til oplevelsesindustrien samt uddannelser til kommuner og regioner.
Samlet giver det professionshøjskolerne et kolossalt potentiale for at indgå i partnerskaber og samarbejder om udvikling af nye løsninger til gavn for både velfærdssamfundet og for væksterhverv i den private sektor.
Bro mellem teori og praksis
Sektorens helt store styrke er at bygge bro mellem teori og praksis. Fordi vores uddannelser bliver til og udvikles i samspil med praksis. Tusindvis af studerende, undervisere og eksperter er dagligt optaget af at teste ideer, produkter, processer og udvikler derved ny viden i samarbejde med kommuner, regioner og private virksomheder.
Derfor kan sektoren også spille en langt mere central rolle i de store nationale udviklings- og omstillingsstrategier, som vi skal i gang med. Professionshøjskolerne har fokus på brugerdrevne innovationsprocesser og på tilrettelæggelse af processer og programmer, hvor ny teknik, udstyr og teknologier skal tages i brug. Udvikling af ny teknologi er helt nødvendig for vores vækstrate, men et udbytte af ny teknologi kræver nye arbejdsgange, træning af personale og professionel dialog med borgere og aftagerne. Det er indsatsområder, som ligger i kernefeltet af professionshøjskolernes viden og kompetencer.
Visionerne er store, men midlerne små
Den slags opgaver vil professionshøjskolerne gerne i gang med for alvor at udvikle. Derfor er det helt afgørende for professionshøjskolerne, at vi sikres midler, så vi kan leve op til de forpligtelser til anvendt forskning og udvikling, som er beskrevet i selve lovfundamentet for professionshøjskolernes etablering.
Visionerne var store, men midlerne små, da professionshøjskolerne blev sat i verden. Sektoren fik en lovfæstet forpligtelse til at udføre "selvstændigt udviklingsarbejde" og trådte dermed ind i vidensinstitutionernes fælles forpligtelse til at levere forskning og udvikling. Sammen med forpligtelsen burde der være fulgt en finansiering. Men her kunne lovgiver kun finde penge på den midlertidige "Globaliseringspulje", der var knyttet til og skulle finansiere Globaliseringsrådets indsats.
Ulykken er, at denne finansieringskilde udløber med udgangen af 2012. Så sektoren står i dag over for den alvorlige risiko, at kernevisionen i sektorens etablering efterlades uden midler. For professionshøjskolesektoren er udløbet af globaliseringspuljen derfor ikke en "skrænt", det er en afgrund.
Uden midler til erstatning for globaliseringsmidler kan professionshøjskolerne ikke leve op til de krav og mål, som lovgivningen har sat for professionshøjskolerne.
Danmark afsætter årligt 1 pct. af BNP til forskning og udvikling, det har vi forpligtet os til som medlemmer af Bologna-samarbejdet. Selvom professionshøjskoler i henhold til deres lovgrundlag er forpligtet til at bidrage til forskning og udvikling, modtager sektoren ingen midler fra denne statslige finansieringskilde. Når globaliseringspuljen udløber, må politikerne derfor kigge alvorligt på, hvordan professionshøjskolernes forpligtelse så skal finansieres.
En 2020-plan for faglig opkvalificering
Et bredt flertal i Folketinget har længe talt om behovet for større forskningstyngde på læreruddannelsen inden for uddannelsens eksisterende fireårige ramme og placering på professionshøjskolerne. Det er vi enige i, og det medvirker vi gerne til en løsning af. Vi synes bare, at det må være en ambition, som gælder alle professionshøjskolernes uddannelser.
Forskningstyngde i uddannelserne kræver en tyngde i underviserkorpset af medarbejdere med en ph.d.-baggrund. I Professionshøjskolernes Rektorkollegium ønsker vi at iværksætte en 2020-ph.d.-opkvalificeringsindsats, så underviserkorpset på alle uddannelserne løbende frem til 2020 sikres en andel af undervisere med ph.d.-baggrund svarende til det niveau, der gælder for de øvrige nordiske lande.
Ph.d. er en forskeruddannelse og en akademisk grad, som kun universiteterne kan give. Men erhvervs ph.d.-ordningen giver mulighed for, at uddannelsen kan gennemføres i samarbejde med andre organisationer, institutioner eller virksomheder. I Professionshøjskolernes Rektorkollegium ser vi et stort samarbejdspotentiale mellem professionshøjskoler og universiteter på dette felt. Vi håber, at politikere og universiteter også kan se mulighederne heri.
Det handler ikke om akademisering, men at om at sikre en stærkere vidensbasering af vores uddannelser i forhold til praksisnære problemstillinger.
Godt fundament for kommende indsats
Professionshøjskoler har siden 2008 opbygget en infrastruktur for forskning og udvikling i overensstemmelse med deres opgaver i lovgivningen. Midler er blandt andet brugt til ph.d.-projekter, videncentre, samarbejder med kommuner og praksis samt projekter rettet mod erhvervslivet i regionale vækstfora. Globaliseringsmidler har gjort det muligt for professionshøjskolerne at indgå som partnere i forsknings- og udviklingsprojekter, som har genereret op til 40 procent medfinansiering fra sektorens aktører og interessenter. På den måde sikres omsætning af den nye viden, som skabes i projekterne.
Vi mener, det er vigtigt for samfundet, at denne udvikling får lov at fortsætte. For professionshøjskolerne handler de politiske forhandlinger om finanslov 2013 og erstatning for udløbet af globaliseringsmidler derfor også om, hvorvidt lovgrundlaget for professionshøjskolerne i Danmark skal føres ud i virkeligheden eller ej. Det håber vi på, det skal. Vi ser nemlig forskning, udvikling og uddannelse som en vækstmotor i dansk økonomi.
S: Alle skal kunne komme på uni
Hvor mange skal leve som blommen i et æg, hvor mange rådne op?
