S: Alle skal kunne komme på uni
DEBAT: Det skal være muligt for alle kvalificerede, uanset social baggrund, at gå på universitetet. En ny, "stille revolution" er et nødvendigt skridt på vejen - og alle skal byde ind med løsninger, skriver Kirsten Brosbøl (S).
Af Kirsten Brosbøl
MF (S), ordfører for forskning og videregående uddannelser
I slutningen af 1960'erne skete der radikale forandringer i universitetsverdenen. Mest spektakulært med studenteroprørets besættelse af Københavns Universitet og et par år senere rektor Mogens Fogs kontor. Det var begivenheder, der trak forsidehistorier, og de studerendes retorik om klassekamp og revolution bidrog til dramaet.
En overset - men vigtig - forandring
Jeg vil mene, at den mest vidtgående - og måske oversete - forandringer var, at universiteterne i højere grad kom til at passe til de mennesker, der skulle gå der. Universitetet var tidligere et nærmest selvrekrutterende system for de få udvalgte børn af akademikere. Da universiteternes optag blev større, måtte universiteterne ændre sig.
I 1960 var der 9.000 tilmeldt universiteterne i Danmark. I midten af 1970'erne var det eksploderet til 50.000 studerende. Pludselig kunne datteren af en tjener få sig en akademisk grad.
Vi skal se mere social mobilitet
Men vi er ikke i mål endnu. Rekrutteringen til universiteterne er stadig skæv. Danmark er derfor ved at spilde en masse værdifuldt talent af kvikke børn af forældre uden uddannelse. Blandt de unge, hvor forældrene ikke har nogen uddannelse, og hvor det lykkedes børnene at få over ni i karaktergennemsnit i studentereksamen, er det kun 44 procent., der rent faktisk får en lang videregående uddannelse eller phd.-grad. For børn af akademikere med karaktergennemsnit over ni i studentereksamen er det 75 procent.
Skal vi have vækst i Danmark, har vi ikke råd til at smide guldet på gaden. Vi skal opmuntre arbejderbørnene til at tage en akademisk grad eller en anden videregående uddannelse. Der skal være det rigtige "match" mellem de unges potentiale og deres uddannelse.
Flere forandringsprojekter
Det kræver en ny, "stille revolution" i uddannelsessystemet. Politisk kan - og gør vi - en del for at sikre, at rammerne er til stede. Med gruppeeksamener, mere frihed til kvote 2 optag på universiteterne og flere andre tiltag. Og på den helt lange bane har vi investeret 500 mio. kr. i bedre normeringer i daginstitutionerne, og vi er i gang med projekt "Ny Nordisk Skole" på folkeskoleområdet.
Men den stille revolution skal universiteter og uddannelsesinstitutioner selv stå for. Regeringen har en målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, dvs. både lange og mellemlange uddannelser. En del af svaret er, at vi skal bryde den sociale arv. Det kræver nytænkning, for tiden er ikke til store, udgiftsdrivende initiativer. Hermed er bolden givet op til alle, der tør byde ind med konstruktive løsninger!
Uddannelse som vækstmotor
