STEM-studerende: Regeringens udflytningsudspil ligner et selvmål

Regeringens planer om udflytning af blandt andet uddannelser vil gøre skade på uddannelseskvaliteten og studiemiljøet, skriver en række repræsentanter fra landets STEM-uddannelser.

Af Mathias Botoft Hansen, Andreas Baltzer Skov, Lauritz Johannes Frøsig, Ditte Marie Baumann Lund og Alexander Vinding Nørup
hhv. talsmand for IDA STEM Students (IDA), foreningsformand for Polyteknisk Forening (DTU), politisk formand for SCIENCErådet (KU) samt formand for RIA (AU) og formand for SIF (SDU)

I det nyligt offentliggjorte udspil ’Tættere på - Flere uddannelser og stærkere lokalsamfund’, lægger regeringen en kurs, hvor universiteter og den specialiserede arbejdskraft rykkes ud i lokalsamfundet.

Et nobelt udspil, der ligner et selvmål, når regeringen samtidig har valgt at skære tusindvis af studiepladser væk fra de fire store universitetsbyer, startende allerede næste år.

I praksis risikerer udflytningen af studiepladser at blive til nedlukninger, da den nødvendige finansiering ikke følger med.

Vi er bekymret for, hvilken negativ effekt dette kommer til at have for uddannelserne, da regeringen i udarbejdningen af udspillet hverken har inddraget de studerende eller universiteterne.

Vi ser det som et tegn på, at regeringen har lukket øjnene for, hvad der udgør et godt studiemiljø, og hvad der skaber gode uddannelser. Regeringen ender med at skære i de grundpiller, som gør de danske universiteter til verdensklasse.

Derfor vil vi gerne gennemgå de største problemer med regeringens udspil.

Kræver stabile og velfinansierede forskningsmiljøer
Lad os starte med at slå en ting fast: Universitetsuddannelser skal være forskningsbaserede. Det betyder, at uddannelsernes kvalitet og universiteternes forskningsniveau hænger uløseligt sammen. Vores uddannelser skal hele tiden udvikle sig i et tempo, der følger med den nyeste forskning.

For at følge med bliver universiteterne nødt til at have forskere, hvis primære formål er at skubbe grænserne for den menneskelige viden, og som kan videreformidle den viden til os studerende.

For at vi på landsplan fortsat kan tilbyde uddannelser af høj kvalitet, som unge kan kaste sig helhjertet ind i, kræver det en skare af dygtige og engagerede forskere. Forskere, som bliver tiltrukket af stabile og velfinansierede forskningsmiljøer.

Det er miljøer, som sagtens kan oprettes i hele landet. Men det giver ingen mening at rive de allerede etablerede forskningsmiljøer fra hinanden for derefter at bruge resterne til at bygge nye op. Man mister uundgåeligt erfaring og kompetencer i genopbygningsfasen.

Adgang til nyeste teknologi
Udover dygtige forskere og formidlere, er det som STEM-studerende essentielt, at vi kan arbejde og beskæftige os med de nyeste teknologier. Det kræver nem adgang til højt specialiserede laboratorier og værksteder.

Frihed, nysgerrighed og muligheden til at teste teori i praksis vil gå tabt, hvis man spreder forskningsfaciliteter tyndt ud over landet.

Samtidig vil tværfagligheden og muligheden for at møde studerende fra andre uddannelsesretninger lide et knæk, hvis der i stedet for 100 meter mellem kemi- og fysikinstituttet er 100 kilometer.

Fremtidens forskning er ikke til silotænkning, men kræver, at man skal kunne arbejde tværdisciplinært. Derfor kan vi ikke forvente at beholde samme høje niveau ved at tvinge etablerede forskningsenheder og uddannelsesinstitutioner til at flytte rundt og genopfinde sig selv.

Svært at opretholde diversitet
Studiemiljøet vil også lide et knæk. Der findes som bekendt ikke to mennesker, der er ens; det samme gælder for studerende.

Nogle kan lide at drikke en øl i fredagsbaren efter en lang undervisningsdag, andre vil i fitnesscenteret. Når man er mange samlet, kan man altid finde nogle, der er ligesindede.

Vi frygter, at det vil være svært at opretholde diversiteten og det gode studiemiljø på de mindre studiesteder.

Flere studerende vil risikere at føle sig udenfor, og muligheden for at få hjælp til at finde sin plads i hverdagen eller studiet, vil være forringet.

I dag kan man opsøge hjælp og fysisk rådgivning hos studentervejledning og andre støtteorganer. Det seneste år har vi oplevet et stigende antal af vores medstuderende, der har benyttet sig af de tilbud, der findes, for at snakke om sociale og faglige udfordringer som følge af corona.

Hvis man skal kunne tilbyde vejledning af samme kvalitet på fem uddannelseslokationer i stedet for en enkelt, kræver det penge.

Udsultet uddannelsessektor
Penge til nye medarbejdere står ikke nævnt i det nuværende udspil.

Tværtimod lægges der op til, at udspillet skal finansieres internt fra en i forvejen udsultet uddannelsessektor ved blandt andet at skære i de internationale studiepladser.

Det er et selvmål, fordi de internationale studerende er med til at skabe et rigt og mangfoldigt studiemiljø. De hæver uddannelseskvaliteten og er sågar en gevinst for den danske statskasse.

Vi vil gerne slå fast, at vi går 100 procent ind for flere uddannelser landet over. Men det forudsætter, at uddannelserne får de tilskud, der er påkrævet.

Derfor tager vi afstand for selvmålet i form af en nedprioritering af de allerede eksisterende uddannelser og en udvanding af uddannelseskvaliteten.

Forrige artikel 17 forskere: Udflytning splitter selve universitetsuddannelsernes DNA 17 forskere: Udflytning splitter selve universitetsuddannelsernes DNA Næste artikel Lif: Universiteternes midler til grundlags­skabende forskning er stagneret Lif: Universiteternes midler til grundlags­skabende forskning er stagneret