Stort behov for at måle uddannelseskvalitet og samfundsværdi
DEBAT: Det er et problem, at vi i Danmark endnu ikke har et evidensbaseret grundlag for at evaluere universitetsuddannelsernes samfundsværdi, lyder det fra Per Holten-Andersen, rektor ved CBS.
Af Per Holten-Andersen
Rektor ved CBS
Der bør udvikles en indikator for den økonomiske værdi, universiteterne tilfører sine kandidater. Denne indikator skal bruges til at måle universiteternes performance på uddannelsesområdet. Udviklingen af en sådan indikator er fuldt konsistent med et øget politisk fokus på universitetsuddannelse og kan benyttes til i højere grad at lave evidensbaserede politiske beslutninger. Ideelt set kan en uddannelsesindikator beregnes som forskellen mellem kandidatens løn og den løn, han/hun alternativt ville have opnået, hvis han/hun ikke havde taget en universitetsuddannelse.
Kvalitet skal kunne måles
Universiteter producerer to services. For det første skabes ny viden gennem forskning, som er vigtig for forståelsen af den verden, vi lever i. For det andet uddanner universiteterne de kvikkeste hoveder af Danmarks ungdomsårgange. I sidste ende er der tale om uddannelse af den næste generation, der skal opretholde og videreudvikle velfærd og velstand i det danske samfund. Det er selvsagt uhyre vigtigt at monitorere kvaliteten af både forskning og uddannelse.
Der findes en række indikatorer for forskningskvalitet. Uddannelsesindikatorer, som er parallelle til forskningsindikatorerne, eksisterer imidlertid endnu ikke for danske universiteter. Det er et problem, at vi ikke har mulighed for at evaluere universitetsuddannelsernes kvalitet og samfundsværdi.
Den store politiske interesse for universitetsuddannelse, hvor det eksempelvis fornyligt har været fremført, at forskere ikke skal kunne frikøbes fra undervisning, øger behovet for at udvikle uddannelsesindikatorer endnu mere. Når en uddannelsesindikator eksisterer, vil politiske beslutninger på området i langt højere grad kunne blive evidensbaseret.
Kig på målinger af løn
Som nævnt ovenfor kan den ideelle uddannelsesindikator beregnes som forskellen mellem kandidatens løn og den løn, han ville have opnået uden universitetsuddannelse. Det er selvfølgelig ikke muligt direkte at måle lønnen for den alternative situation uden universitetsuddannelse. Derfor skal der benyttes empiriske metoder, der netop forsøger at håndtere denne problemstilling. Princippet for disse metoder er som følger: Da man ikke kan måle den løn, kandidaten ville have opnået i den tænkte situation uden universitetsuddannelse, så benytter man i stedet lønnen for en person, der ligner kandidaten så meget som muligt, men som ikke er universitetsuddannet.
Med "ligner så meget som muligt" menes, at de to personer har samme baggrund i form af forældres uddannelse og indkomst, gymnasiekarakterer, bopælskommune under opvækst osv. Forskellen mellem de to personers løn giver dermed et mål for den økonomiske værdi af universitetsuddannelse. Denne illustration er selvfølgelig groft forenklet, men kan give en ide om den foreslåede uddannelsesindikator.
Sammenligning er vigtigt
En mere generel beregning bør laves for alle danske universiteter og uddannelsesretninger for derigennem at benchmarke uddannelser fra forskellige universiteter. En fordel ved at benytte lønforskelle mellem personer, der ligner hinanden, er, at der bliver taget hensyn til forskelle i optagelsesgrundlaget universiteter imellem. Hvis optagelsesgrundlaget i sidste ende har betydning for kandidaters løn, så er det vigtigt at inddrage, når eksempelvis værdien af uddannelse sammenlignes mellem CBS og Aalborg Universitet.
I Danmark har vi alle muligheder for at lave den beskrevne uddannelsesindikator som følge af en unik dataadgang. Så det er bare med at komme i gang med arbejdet. Som forholdsvis nystartet rektor for CBS vil jeg bakke mit synspunkt op med handling og tilbyde, at CBS forestår udviklingsarbejdet af uddannelsesindikatoren.
Vi har brug for professionsmasteruddannelser
