FTF: Vejen til sikring af fremtidens kompetencebehov
REPLIK: Der er behov for styrket national dialog og samarbejde mellem de videregående uddannelsers interessenter, skriver Andy Andresen, udviklingschef i FTF, i en replik til Akkrediteringsinstitutionen og præsenterer tre nødvendige tiltag.
Af Andy Andresen
Udviklingschef, FTF.
Det er en vigtig analyse, direktør Anette Dørge præsenterer i Altinget: Forskning 10. november 2015. Akkrediteringsinstitutionens analyse går tæt på, hvordan de videregående uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og faglige organisationer samarbejder om at sikre et godt match mellem de færdiguddannedes kompetencer og behovet på arbejdsmarkedet.
Her er for første gang en ”guldgrube” af viden om, hvordan uddannelsernes aktører indenfor de videregående uddannelser anvender mange forskellige værktøjer og former for dialog og samarbejde. Det er en viden, som helt sikkert kan medvirke til at styrke samspillet mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet.
Det langsigtede perspektiv er fraværende
Men analysen sætter også fingeren på et meget ”ømt” punkt. Anette Dørge udtrykker det i Altinget på den måde, at vi ”i høj grad fokuserer på behov og relevans her-og-nu, og kun i stærkt begrænset omfang skuer længere fremad”.
Der er ingen tvivl om, at vi har behov for det ”daglige” og uddannelsesnære samarbejde med udgangspunkt i de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvor uddannelsesudvalgene spiller en central rolle. Men det kan ikke stå alene, netop fordi vi også har behov for dialog og samarbejde på det nationale og strategiske niveau – det vil sige der, hvor vi skal ”skue længere fremad”.
Og det er præcis her, at vi står med i hvert fald tre store udfordringer.
Behov for strategisk, nationalt fora
For det første mangler vi på det nationale niveau fora, der samler institutioner, aftagere og faglige organisationer indenfor beslægtede uddannelser, der kan sikre dialog og samarbejde om den strategiske opgave, der blandt andet består i at afdække kvantitative og kvalitative behov på det længere sigt. Det handler for eksempel om at give anbefalinger til ministeriet om dimensionering eller om revision af uddannelsers mål for kompetencer og kvalifikationer, hvis en ny udvikling peger på behovet for det.
Det er svært at se, at det skulle være en løsning på denne udfordring at frigøre professionshøjskolerne fra de nationale studieordninger, som Annette Dørge foreslår. Tværtimod vil det kunne svække ambitionen om en langsigtet strategisk planlægning, hvis hver enkelt professionshøjskole og erhvervsakademi får fuld frihed til at tilrettelægge den enkelte uddannelse.
Behov for vidensnetværk
For det andet mangler vi en stærk videnbase på det nationale niveau, der kan sikre et kvalificeret grundlag for det strategiske samarbejde. Den enkelte uddannelsesinstitution kan ikke løfte denne opgave selv.
Der er ikke behov for en ny institution, men snarere at etablere et netværk af relevante forskere og datakilder, herunder også inddrage internationale eksperter. Et sådant netværk skal understøttes økonomisk. Det kunne være et krav til netværket, at der én gang årligt skal udarbejdes en samlet redegørelse om det fremtidige uddannelsesbehov og om samspillet med arbejdsmarkedet.
Behov for fælles metode
For det tredje er der et stort behov for metodeudvikling. Der anvendes i dag mange forskellige tilgange og datatyper, der forsøger at fremskrive uddannelsesbehov. Det ses også, hvis vi ser ud over vores eget land. DTI - ved innovationschef Hanne Shapiro - har foretaget en analyse for FTF af internationale erfaringer med uddannelsesfremskrivning (se www.ftf.dk/uddannelse), som ligeledes viser stor variation og meget forskellige erfaringer med fremskrivning.
En vigtig konstatering er dog, at fremskrivningsmetoder, der inddrager uddannelsernes interessenter, er særligt nyttige, når det gælder blandt andet implementeringen af resultaterne. Det vil være afgørende for et strategisk samarbejde, at analyser og kortlægninger bygger på en højere grad af fælles forståelse og anerkendelse af de anvendte fremskrivningsmetoder.
Analysen fra Akkrediteringsinstitutionen giver værdifuld viden om, hvordan vi samarbejder om at sikre de videregående uddannelsernes relevans, men den peger også på, at vi står med en stor udfordring på det strategiske niveau. Den udfordring kan bedst løses på grundlag af en styrket national dialog og samarbejde mellem de videregående uddannelsers interessenter.
RUC: Strømlinede uddannelser skaber ikke flere jobs
Dansk Metal: Fald i forskning koster arbejdspladser
