RUC: Strømlinede uddannelser skaber ikke flere jobs
DEBAT: Vi styrker ikke uddannelsernes kvalitet og relevans ved at få universiteterne til at producere kandidater på samlebånd, men ved at fastholde forskningsbaseret undervisning. Det mener Hanne Leth Andersen, rektor for RUC.
Af Hanne Leth Andersen
Rektor for RUC
Uddannelse skal føre til beskæftigelse og udvikling. Vi uddanner mennesker, for at de gennem deres særlige evner og kompetencer kan bidrage så stærkt som muligt til samfundet og arbejdsmarkedet. Det er godt for den enkelte, og det er godt for vækst og velfærd.
Det stiller store krav til et uddannelsessystem, som har været under pres de seneste 15-20 år. Flere og flere er kommet igennem systemet, mens ressourcerne pr. studerende er blevet beskåret. Kvaliteten bliver udfordret, og der er problemer med at skaffe undervisning nok til de studerende.
Hvis vi ser på universitetsuddannelserne, så er deres særlige kendetegn og styrke, at de er forskningsbaserede. Det betyder ikke mindst, at de studerende arbejder varieret og metodisk med nye problemstillinger, og det er deres evne til at tackle nye problemstillinger systematisk, der er relevant for samfundet.
Derfor er det ikke en løsning på det store pres at presse flere ind i lokalerne eller at gøre undervisningen mere strømlinet eller standardiseret. Løsningen er at undervise innovativt og inddragende, og udfordringen er at stille krav til alle studerende, så de yder deres ypperste og udvikler deres særlige talent. Kvaliteten ligger i talentudvikling gennem stærke fagligheder, der kan relatere sig til arbejdsmarkedet og skabe dynamik.
Et klogere og dygtigere Danmark
Hvis alle unge får mulighed for at udvikle deres talent, bliver Danmark samlet set både klogere og dygtigere – og ikke mindst skarpere på at tænke og handle kreativt og innovativt. Det er her, vi kan overskride grænser og konkurrere med de store. Men vi risikerer at skyde os selv i foden, hvis vi udelukkende lægger vægt på at aflæse dette øjebliks behov, og hvis politikken fra højeste sted kun er at uddanne til de jobs, vi allerede er sikre på. Ikke fordi det ikke er nyttigt, men fordi mange forledes til at tro, at det er tilstrækkeligt. Vi skal i stedet investere i det, som forskningen kan, nemlig at gå til viden og problemstillinger på én gang kritisk-analytisk og kreativt.
Derfor skal vi sætte rammer op, hvor målene er åbne, og hvor det ikke alene gælder om at række ud efter det, der kan defineres på forhånd.
Forskningsbaseret undervisning er undervisning med udgangspunkt i de nyeste forskningsresultater, og det er ikke mindst undervisning, der åbner forskningens metoder for de studerende, så de stiller spørgsmål, som flytter fagligheden videre. Det gælder også, når de er færdige med deres uddannelse. Når vores kandidater har den metodiske kompetence og kan se på tværs af analytiske greb, kan de blive handlingsorienterede.
Og når de har kritisk kompetence, kan de tage ansvar. Når de har lært, at der ikke er brug for standardsvar, som kan læres udenad, men at deres refleksion og egne veje til målet tages alvorligt, så kan de blive kreative. Det er på den måde, uddannelserne gør kandidaterne attraktive på arbejdsmarkedet, og de forskningsbaserede faguddannelsers høje kvalitet skaber den relevans, som Danmark skal konkurrere på i fremtiden.
Dekan: Undervisernes forskning booster professionerne
FTF: Vejen til sikring af fremtidens kompetencebehov
