Designforskning er dynamo for innovationskraft

De færreste tænker måske over de mange overvejelser, der ligger til grund for designede genstande - materielle såvel som immaterielle - som vi køber og bruger i dag. Den globale udvikling betyder, at der skal ligge mere og mere viden til grund for vores produkter, og det stiller nye krav til designerne.

Hvor designere førhen primært var designspecialister med overvejende praktisk baggrund som formgivere, er der i dag krav om, at de også skal kunne yde kvalificeret med- og modspil til specialister på en lang række naboområder. Designeres primære rolle er altså ikke kun formgiverens, men også ofte strategens, konsulentens, facilitatorens, producentens, mm. Det stiller så igen nye krav til grundlaget for uddannelsen af designere - det grundlag er designforskningen.

Forskning på tværs
Designforskning er i dag et såkaldt transdisciplinært forskningsfelt - dvs. forskning, der strækker sig på tværs af de traditionelle og mere kendte monofaglige forskningsdiscipliner og har på den baggrund udviklet en egen forskningsdisciplin.

Designernes kernekompetencer som håndværk og materialekendskab er fortsat væsentlige discipliner, men andre områder spiller også en vigtig rolle, f.eks. æstetik, sprog, filosofi, planlægning, management, organisationsteori og strategisk brug af design.

Desuden er der efterhånden en tendens til, at henholdsvis den praksisbaserede og den akademisk baserede designforskning befrugter hinanden i stadig større grad. Designforskningens nære relation til praksis betyder, at forskningsprojekterne som regel har karakter af erhvervsforskning. 

Tættere samspil med brugeren om møbeltekstil
Landets to designskoler er i færd med at implementere forskning i deres uddannelser. Det har samtidig åbnet for virksomhedssamarbejder om erhvervsph.d.-ordningen. F.eks. har Designskolen Kolding og tekstilvirksomheden Gabriel indgået et samarbejde om et erhvervsph.d.-projekt. Den ph.d.-studerende er ansat hos Gabriel og indskrevet som ph.d.-studerende i regi af Center for Designforskning.

Et af målene med det konkrete projekt er at undersøge, om det er muligt at føje nye redskaber til designprocessen ved at styrke dialogen mellem designer og bruger om møbeltekstiler. For Gabriel betyder det, at de får specialiseret viden om materialer, arbejdsmetoder og brugerdreven innovation. Forskningsprojektet trækker forskningsbaseret viden ind i virksomheden. Dermed bliver virksomhedens medarbejdere, der samarbejder med forskeren om det konkrete projekt, samtidig også fagligt opgraderet. Virksomheden får altså med forskningsprojektet i tilgift 'gratis' efteruddannelse af dele af sine medarbejdere. Erhvervsph.d.-projektet forløber over tre år, hvorefter virksomheden er rigere på viden og konkret produktudvikling.

Metodesamling fra danske og amerikanske designvirksomheder
Et andet eksempel på et sådant virksomhedsrelateret designforskningsprojekt er virksomheden e-Types' projekt om designmetoder.

Her har en erhvervsph.d.-studerende indsamlet designmetoder i forskellige danske og amerikanske designvirksomheder til glæde for både virksomheden, som den erhvervsph.d.-studerende var ansat i, og designerhvervet generelt. Hovedkonklusionen på projektet var, at det er helt centralt for design-og innovationsprojekter at være bevidst om, at der findes forskellige måder at gå til problemerne på, når virksomheder skal skræddersy en designproces og finde ud af, hvad det er for en type projekt, der er tale om.

Konkret udviklede den studerende en metodesamling, som består af forskellige metodeskitser til, hvordan virksomheder starter projekter op, hvordan de sætter teams sammen, idégenererer, evaluerer etc.

Ny type dataleverandør til designbranchen
Et tredje eksempel på, at forskning og industri går sammen, er den danske IT-virksomhed, IMotions A/S. Her har forskning i computerteknologi, softwareudvikling, psykologi, kultur og æstetik været grundlaget for etableringen af en ny iværksættervirksomhed.

IMotions er interessant i relation til designforskning, dels fordi den bygger på forskning i software, psykologi og kultur som grundlag for udvikling af design i form af data om forbrugeres følelser ved synet af bestemte illustrationer eller billeder på produkter - f.eks. fødevareemballage. Virksomheden har udviklet et softwareprodukt til optimering af design af hjemmesider, emballage, tryksager mv. til virksomheders og organisationers budskaber.

IMotions er et eksempel på en ny type dataleverandør til den del af designbranchen, der producerer kommunikationsdesign. IMotions leverer viden til designere og indgår i de sammenhænge, hvor design udvikles. Virksomheden er født global og har kontorer i København, Indien og USA.

Dynamo for innovationskraft
De tre eksempler viser dels, hvordan designforskningen gennem de seneste år har udviklet sig til at være et bredt, videnstungt forskningsfelt, der bl.a. omfatter teknologi, brugerinvolvering, kulturforståelse og dels, hvordan designforskningen som forskningsfelt kan være en dynamo for innovationskraft i den globale konkurrence, der både styrker produktudviklingen i virksomhederne og bidrager til etableringen af nye, ofte globale virksomheder.

Dansk designforskning internationalt konkurrencedygtig
Inden for de senere år er der i Danmark opdyrket et stærkt forskningsmiljø inden for design. Udviklingen skyldes blandt andet den nationale strategi for en øget styrkelse af designforskning, som i 2003 resulterede i etableringen af Center for Designforskning.

Satsningen indebar, at de to designskoler kunne ansætte forskere bl.a. til at bidrage til at udvikle uddannelserne. Det danske designforskningsmiljø er i dag både internationalt konkurrencedygtigt og i færd med at implementere forskningen i designuddannelserne med positive resultater til følge. Sideløbende med den proces har centret udviklet en masteruddannelse i design for færdiguddannede designere.

Uddannelsen er 100 procent deltagerfinansieret. Designskolernes uddannelser er forbedret via forskningen og dermed rustet til at kunne gennemgå en akkrediteringsproces i 2010 med henblik på at kunne opnå status af højere uddannelsesinstitution. Og designforskningsmiljøet er blevet større og mere dynamisk.

debat@altinget.dk