DEA’s varme angloficerede luft

Ifølge tænketanken DEA skal flere bachelorer fra universiteterne "skubbes ud på arbejdsmarkedet". Flexucation kalder DEA visionen, der har den universitære bachelorgrad som omdrejningspunkt. Og hvad er visionen så for bachelorgraden?

Jo, den skal være en "degree of opportunity". DEA spørger på forsiden af deres debatoplæg, om det er blændværk eller blue ocean? Det vil jeg undlade at svare på her, men jeg fristes til at stille et andet spørgsmål. Er DEA's vision en omgang varm angloficeret luft?

DEA bruger Sverige som forbillede for sin vision. Ifølge DEA's regnestykke er bachelorgraden nemlig den mest almindelige videregående uddannelse i Sverige, mens der kun uddannes 7 pct. bachelorer i Danmark. Desværre har DEA åbenbart overset, at de svenske tal indeholder bachelorer fra såvel universiteter som högskoler, mens de danske tal kun omfatter bachelorer fra universiteterne.

Medtager vi derfor professionshøjskolernes bachelorproduktion, får vi det rigtige sammenligningsgrundlag. Og hvad bliver resultatet så? Jo, det bliver såmænd, at der uddannes 51 pct. bachelorer i Danmark, hvilket gør bachelorgraden til den mest almindelige videregående uddannelse i Danmark.

DEA måler ikke på adfærd
Et andet hovedargument, DEA fremfører, er, at virksomhederne ifølge DEA's egen undersøgelse vil være villige til at ansætte bachelorer, hvis altså såfremt ifald kompetencerne er målrettet virksomhedens behov. Her falder DEA i den klassiske fælde i forskellen mellem at måle på holdning og adfærd. DEA har nemlig ikke interesseret sig for, hvad virksomhederne gør, men kun hvad de kunne tænkes at gøre. Altså ganske uforpligtende - og svarene afspejler da også dette.

Havde DEA derimod spurgt til, hvad virksomhederne rent faktisk gør, ville de lige som AC's undersøgelse fra 2010 "Frit fald eller frit valg" kunne se, at virksomhederne ønsker kandidater og allerhelst dobbeltkvalificere dimittender, der har haft studierelevant arbejde. Også AC's ledighedsstatistik gennem de sidste femten år bekræfter, at unge, der forlader universitetet med en bachelorgrad, har særdeles svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Virksomhederne er lunkne
Det er ikke desto mindre tankevækkende, at selv med det særlige undersøgelsesdesign DEA benytter, har man kun været i stand til at finde 12,8 pct. blandt de udspurgte virksomheder, der "i høj grad" ville ansætte bachelorer, hvis startlønnen for bachelorer var væsentlig lavere end for kandidater. 28,5 pct. af virksomhederne svarede mere lunkent "i nogen grad" på spørgsmålet.

Jeg vil derfor gerne advare mod at tro, at vi kan få et højere uddannelsesniveau ved at skubbe studerende ud fra universiteterne, inden de har færdiggjort deres kandidatuddannelse. De unge, der ønsker at tage en bacheloruddannelse målrettet arbejdsmarkedets behov, skal søge ind på en professionshøjskole, ikke på et universitet.

Brug for sammenhængende uddannelsessystem
DEA synes at forbigå, at der er god fornuft i, at det danske videregående uddannelsessystem består af tre sektorer - erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne. Hver sektor har sin berettigelse i forhold til at sikre arbejdsmarkedets kompetencebehov. Der, hvor det halter, og hvor der skal sættes ind, er at få etableret et sammenhængende system, så unge med lyst og evner kan videreuddanne sig uden at støde ind i formalistiske barrierer.

Et eksempel på en barriere er indførelsen af brugerbetaling på suppleringsuddannelsen, der primært bruges af professionsbachelorer, der ønsker at søge ind på en kandidatuddannelse. Hvis vi afskaffede brugerbetalingen på 15.000 kr. ville vi meget tydeligt vise de unge, at valg af indgang til det videregående uddannelsessystem ikke er afgørende for, hvorvidt man kan uddanne sig op til højeste niveau.

Dernæst skal vi have etableret en meget stærkere sammenhæng mellem erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne ved en udbygning af relevante overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau. Ligeledes skal der udvikles langt flere attraktive erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser målrettet den private sektor. I det hele taget er der behov for at sætte turbo på fusionsreformen mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, for hvorfor vente til 2015 når behovet er åbenlyst?

Tvivlsomt om drengene vil flytte
DEA fremfører, at vi kan få bugt med drengenes uddannelsesefterslæb ved at lave afstigning på den universitære bacheloruddannelse. Det er jeg stærkt tvivlende overfor, alene af den grund, at disse drenge netop ikke uddanner sig, fordi det kræver, at de flytter væk. Hvorfor skulle disse unge ønske at flytte ind til en universitetsby?

I stedet skal de toårige erhvervsakademiuddannelser bruges til at få tag i drengene. Uddannelserne appellerer i højere grad til målgruppen, ikke mindst fordi de er af kortere varighed og rettet mod den private sektor. Men det er samtidig nødvendigt at etablere et større geografisk spredt udbud, eksempelvis som satellitter fra professionshøjskolerne, således at uddannelserne kan nå ud til unge i det ydre Danmark.

Kannibalisering af professionshøjskolerne
DEA's forslag om flere universitære bachelorer vil skabe A- og B-indgange til universiteterne. En A-indgang for dem med evner og motivation til en kandidatgrad, og en B-indgang til de unge hvor evner og motivation rækker til en bacheloruddannelse. Det betyder, at universiteterne vil kunne optage endnu flere studerende, fordi optagelseskriterierne for B-studerende kan sættes lavere end for A-studerende. Det burde være klart for enhver, at universiteterne vil få incitament til at skrue op for volumenknappen, hvilket vil betyde en kannibalisering af de erhvervsrettede og praksisnære professionsbacheloruddannelser.

Det er uklart, hvad DEA's dagsorden egentlig er, for tænketanken skriver eksplicit i sit oplæg, at man ikke ønsker lavere uddannelsesniveau, tværtimod. Det budskab lyder en kende hult, når man med smarte angloficeringer forsøger at sælge varm luft med ord som "degree of opportunity".

debat@altinget.dk