Danske Universiteter efter coronaår: Der kan være behov for at starte helt forfra socialt

På universiteterne kan vi, ligesom så mange andre steder i samfundet, lige så stille begynde at ane muligheden for at vende tilbage til normalen efter 14 måneder med corona. 

Hovedparten er lykkedes
Det er godt. For det har været et svært og udfordrende år for mange. Ikke mindst for de studerende, som alt for længe har været henvist til et studieliv bag skærmen.

Det har været monotont, ensomt, og det har tæret på trivslen hos mange.

Men også undervisere og forskere har måtte yde en ekstraordinær indsats under svære betingelser.

Undervisere har måtte omstille sig til en vanskelig og uvant pædagogisk situation med virtuel vejledning og nødundervisning, og forskere har måtte udskyde og omforme forskningsprojekter til det, der kunne lade sig gøre.

Det har været opslidende og krævet en ekstra indsats fra alle.

Når vi gør status på undervisningen på landets universiteter, så er det store billede på trods af udfordringerne, at vi er lykkedes med hovedparten.

Vi er løbende blevet bedre til online undervisning, og vi har helt sikkert fremadrettet tilføjet nye værktøjer til den pædagogiske værktøjskasse, som vi kan bruge til at gøre undervisningen endnu bedre.

Samtidig tyder det på, at de studerende har lært det, de skulle, på trods af situationen. Der er ikke en stigning i antallet af studerende, der dropper ud. Vi har fulgt de samme læringsmål, som normalt, og resultaterne af eksaminerne er på samme niveau som inden corona.

Det viser, at vi ikke er gået på kompromis med kvaliteten, og de studerende og underviserne har ydet en kæmpe indsats. Det er godt gået!

Genskab fagligt fællesskab
Det betyder ikke, at vi ikke har vores mangler, huller og afsavn på universiteterne, som følge af covid-19. Det har vi bestemt.

For at være studerende på et dansk universitet er tæt forbundet med det fællesskab, man er en del af på uddannelsen.

Den læring, man skaber sammen med sine medstuderende i studiegrupper, i projektgrupper, i diskussioner i undervisningen og i andre uformelle fora, er meget vigtig. Vi ser i undersøgelser, hvordan det sociale og det faglige hænger tæt sammen.

Derfor er det særligt bekymrende, når vores studerende ikke har kunne skabe nye bånd til hinanden eller vedligeholde de bånd, der allerede var skabt fysisk. 

Når vi nu kan tillade os at kigge lidt fremad og lægge planer for en tid med færre eller ingen restriktioner, så kommer vores hovedfokus til at være at få genskabt mulighederne for det faglige fællesskab og sociale samvær mellem de studerende.

Universiteterne har alle et særligt fokus på førsteårsstuderende. De har særskilt været udfordret af, at de har manglet den normale studiestart, hvor man bliver rystet sammen. Og mange har ikke oplevet de naturlige møder med hinanden, man har, når man færdes på campus.

Her kan der være behov for at starte helt forfra socialt, måske med en hyttetur inden efterårets semesterstart, fester eller andre sociale arrangementer.

Vi kan ikke give dem studiestarten helt tilbage, men vi kan og vil gøre et forsøg, hvor det giver mening, og vi vil gøre det i tæt samarbejde med de studerende.  

Politisk rygstød velkomment
Over hele linjen vil universiteterne prioritere at gøre en ekstra indsats for at genstarte den fagligt-sociale dimension af universitetet. Det gælder også de ældre årgange.

Universiteterne har selv sat midler af til formålet, men hvis politikerne også har lyst til at prioritere at løfte opgaven, er et fleksibelt økonomisk rygstød til at skabe endnu bedre rammer om undervisningen på universiteterne altid meget velkomment. 

Det har været et usædvanligt år, og de studerende har fortjent en varm velkomst og en social genstart, når vi starter op for fuld styrke igen efter sommeren.

debat@altinget.dk