Dansk Erhverv og DEA: Styrk uddannelsesforskningen gennem forskningsreserven

I Danmark anvender vi få midler på vores videregående uddannelser per studerende i en international sammenhæng. Hvis Danmark havde høj uddannelseskvalitet med et lavt investeringsniveau, ville det være glimrende.

Desværre har vi ikke præcis viden om, hvordan Danmark klarer sig internationalt.

En kortlægning af indikatorer på kvalitetsaspekter på de videregående uddannelser fra 2021 viser, at datakvaliteten for stort set alle tilgængelige indikatorer svinger mellem ringe og mindre god.

Hvis man ser bort fra dataproblemerne og tager resultaterne for pålydende, klarer Danmark sig faktisk bedre end investeringsniveauet ville tilsige. Men Danmark er stadigvæk ikke i toppen.

Dårlig kvalitet kan gå ud over konkurrenceevnen

To relativt nye DEA-analyser under projektet På højde med de bedste bidrager til billedet. For det første viser de, at studerende ved universitetsuddannelser samlet set placerer Danmark i et midterfelt på en række kvalitetsparametre i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. 

For det andet viser de, at det dækker over væsentlige forskelle med fagområderne. På universitetsuddannelserne indenfor STEM-området er billedet dog mere positivt for Danmark.

Som et lille land med få råstoffer udover vores viden, er det samlede billede på de videregående uddannelser bekymrende, da en middelplacering, hvad angår kvalitet, kan få konsekvenser for Danmarks konkurrenceevne på sigt.

Danmark ser desværre heller ikke ud til at være førende, når vi ser på den infrastruktur for viden, der kan understøtte, at vi som samfund får mest mulig læring ud af de uddannelsesmidler, som vi investerer.

Aktiviteten indenfor uddannelsesforskning følger nemlig ikke den generelle udvikling for beslægtede forskningsområder i Danmark og ligger væsentligt under de øvrige, nordiske lande i forhold til publicerede artikler per millioner indbyggere.

{{toplink}}

Den videnskabelige gennemslagskraft målt på citationer af videnskabelige artikler inden for uddannelsesforskning ligger derudover væsentligt under det generelle niveau på humaniora og samfundsvidenskab i Danmark og dertil lavere end vores europæiske naboer. 

Forskningsreserven kan danne grundlag for en langsigtet løsning

Det er baggrunden for, at Dansk Erhverv og Tænketanken DEA appellerer til, at de danske politikere skal styrke pædagogisk og didaktisk uddannelsesforskning, der har som formål at skabe et større læringsudbytte blandt de studerende på de videregående uddannelser.

En studentergruppe, der over tid kun er blevet mere divers, blandt andet i forhold til deres faglige forudsætninger.

En aktuel mulighed for at styrke området er, at der på næste års forskningsreserve afsættes midler til området – det er desuden efterhånden mange år siden, at der er uddelt midler igennem forskningsreserven til uddannelsesforskning på det videregående uddannelsesområde.

Dansk Erhverv og Tænketanken DEA anbefaler, at midlerne samles i en pulje, hvor der kan søges finansiering til tiltag, der styrker de studerendes læringsudbytte på konkrete uddannelser eller uddannelsesområder med blik for mulighederne for udbredelse af de opnåede resultater og erfaringer.

På længere sigt vil det være en prioritet at få etableret en permanent ordning, der kan skabe vidensbaseret udvikling og innovation, der styrker de studerendes læring på de videregående uddannelser.

Som illustration har det norske initiativ Sentre for Fremragende Utdanning bevilliget midler til nye centre tre gange. Sidste runde resulterede i 137 millioner norske kroner til fire centre over fem år med mulighed for forlængelse i yderligere fem.

En bevilling på forskningsreserven kan være en vej til at få erfaringer på området, der kan danne grundlag for en langsigtet satsning.

Dette forslag udgør en lille investering, som potentielt kan få stor betydning for Danmarks fremtid som vidensnation.

debat@altinget.dk