DM: Unge kan føle sig taget ved næsen, hvis kandidatreformen tvinges igennem for hurtigt

Skal man vælge biologi eller fysik, og hvad indeholder uddannelserne? Hvilken uddannelse kan man forvente at få, hvis man søger ind på antropologi?

I foråret 2025 skal tusindvis af unge søge ind på universiteternes bacheloruddannelser. Men hverken universiteterne eller de studerende selv kan være sikre på, hvad de egentlig kan forvente af uddannelserne. 

Det skyldes det urimelige hastværk, der er lagt ned over kandidatreformen.

Det betyder, at arbejdet med at implementere reformen langt fra vil være færdigt i foråret 2025, og at de mange unge, der står overfor et af deres livs helt store valg, reelt set ikke helt ved, hvad de vælger imellem. Det er ikke rimeligt, og vi risikerer, at mange ender med at fortryde deres valg. 

Unge kan føle sig ”taget ved næsen” 

Det kan godt være, at de første studerende, der bliver omfattet af kandidatreformen, først starter på en kandidatuddannelse i 2028, men når man starter på universitetet i Danmark, så tænker de fleste kandidatdelen som en del af et samlet hele.

Derfor bør de studerende, der søger ind på en bacheloruddannelse i foråret 2025 også have et helt klart billede af, hvilken kandidatuddannelse, de kan forvente at stå med.   

Men det kan ikke lade sig gøre. Kandidatudvalget er efter planen først færdige i oktober 2024. Herefter skal der implementeres ny lovgivning, og mindre end et halvt år senere er fristen allerede for at søge ind på kvote 2.

I mellemtiden skal hundredvis af studieordninger tilpasses, og i processen skal universiteterne have et komplet overblik over og have beskrevet, hvilke af de cirka 400 kandidatuddannelser, der skal omlægges. Samtidig skal bacheloruddannelserne muligvis tilpasses til de nye uddannelser.

{{toplink}}

Uddannelseslandskabet kan altså nå at ændre sig voldsomt, efter at rigtig mange unge har truffet deres uddannelsesvalg, og mange kan med rette komme til at føle sig taget ved næsen.

Reformkommissionen anbefalede bedre tid 

Da regeringen kom med sit udspil til en universitetsreform, lod man sig kraftigt inspirere af Reformkommissionen. Det endte med aftalen om Reform af universitetsuddannelserne i Danmark, der kan beskrives som en skrabet udgave af udspillet, hvor gevinsten – gratis efteruddannelse til alle – ikke er med.

Regeringen og forligspartierne har dog overset en meget vigtig detalje fra kommissionens arbejde. Kommissionen betonede nemlig vigtigheden af en lang implementeringsperiode på mindst fem år.

Ifølge kommissionens anbefalinger skulle tiden bruges på at inddrage alle relevante aktører som studerende, dimittender, undervisere og arbejdsgivere og på at understøtte arbejdet med solide analyser og surveys.  

Men i realiteten er implementeringen af den meget omfattende kandidatreform sket på ét år. Og det foregår i en ekstremt lukket proces. Man har endda etableret kandidatudvalget som en selvstændig forvaltningsmyndighed for at undgå, at det er muligt at få aktindsigt i det arbejde, kandidatudvalget laver – det helt modsatte af Reformkommissionens anbefalinger. 

Kommissionen gik endda videre og sagde, at en grundig og ordentlig implementeringsproces er afgørende for at få de samfundsmæssige gevinster ud af deres anbefalinger.

Regeringen bør læse Reformkommissionens anbefalinger igen og give meget mere tid til implementeringen af reformen, når den nu er her. Ellers kommer ondt til at blive værre både for de unge, der skal vælge vej i livet og for samfundet. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk