Brugerbetaling rammer socialt skævt
DEBAT: De tyske delstaters erfaringer med brugerbetaling på videregående uddannelser viser, at fortalerne ikke forholder sig til realiteternes verden, når de fastholder, at brugerbetaling kan indføres uden social slagside, skriver AC's formand.
Af Erik Jylling
Formand for AC
Altinget.dk bragte den 3. marts en artikel om brugerbetaling med en skarpvinklet overskrift: "Professor: Brugerbetaling eller dårligere uddannelser". Budskabet var, at politikerne bliver nødt til at "slagte den hellige ko" om gratisprincippet for uddannelse, hvis vi fortsat skal have gode uddannelser.
Brugerbetaling er for mig at se alt for alvorlig en sag til at blive reduceret til et spørgsmål om vilje til at "slagte hellige køer". Alt for meget står på spil. Brugerbetaling handler ikke blot om gode eller dårlige uddannelser. Brugerbetaling handler om, hvilket samfund vi ønsker.
Vi kan i høj grad tilskrive gratisprincippet for uddannelse æren for, at Danmark er et vidensamfund, hvor alle uanset social baggrund kan uddanne sig til højeste niveau.
Lad mig illustrere med lidt fakta: De danske 24-35-årige ligger på OECD's top 3 over andel af befolkningen med en videregående uddannelse. 68 procent af kandidaterne på de danske universiteter kommer fra ikke-akademisk familiebaggrunde, og 90 procent af universitetsbachelorerne på de danske universiteter fortsætter på kandidatuddannelsen, hvilket kun gælder for 25 procent i Storbritannien, 20 procent i Australien og 18 procent i USA, der alle har brugerbetaling på uddannelse.
Fortalerne ser altså brugerbetaling som svaret på underfinansieringen af uddannelserne. Men hvad er så svaret på brugerbetalingens indvirkning på unges uddannelsesadfærd? Her behøver vi ikke at ty til "hellige køer"-retorik, men få svaret ved at vende blikket mod vores naboland Tyskland. Og konklusionen er, at brugerbetaling rammer social skævt, trods adgang til statslige låneordninger.
Det tyske eksperiment
Det viser forskning foretaget af den tyske forsker Anna Kroth fra University of Michigan. I 2005 fik de tyske delstater mulighed for at indføre brugerbetaling på de videregående uddannelser sammen med statslige låneordninger. Nogle delstater valgte denne mulighed, mens andre fastholdt gratisprincippet. Hun har undersøgt, hvorvidt indførelsen af brugerbetaling har haft indflydelse på de unges beslutning om at søge optagelse på en videregående uddannelse.
Det tyske eksperiment giver en enestående mulighed for at isolere effekten af brugerbetaling og holde andre faktorer konstant. Faktorer som typisk ville spille ind i internationale sammenligninger, såsom forskelle i kultur, økonomi og samfundsstrukturer.
Udgangspunktet for undersøgelsen er unge mænd med adgangsgiven eksamen (Arbitur, der svarer til dansk studentereksamen) i de to delstater Niedersachsen og Schleswig-Holstein. Niedersachsen indførte brugerbetaling i 2006, mens Schleswig-Holstein har fastholdt gratisprincippet.
Resultatet af undersøgelsen er, at brugerbetalingens påvirkning af unges uddannelsesadfærd i høj grad afhænger af den unges sociale baggrund. I 2004 søgte 76 procent af unge med svag uddannelsesbaggrund, i såvel Niedersachsen og Schleswig-Holstein, ind på en videregående uddannelse.
Udgangspunktet er altså det samme for de to delstater. I 2007, dvs. efter indførelsen af brugerbetaling i Niedersachsen, sker der en markant forskel mellem de to delstater. Nu er andelen 81 procent for Niedersachsen og 91 procent for Schleswig-Holstein. Niedersachsen har altså i perioden 2004-2007 kun kunnet realisere en vækst på 5 procentpoint i antallet af unge fra svag uddannelsesbaggrund, der søger ind på en videregående uddannelse i forhold til Schleswig-Holstein, der har haft en vækst på hele 15 procentpoint.
Lige så interessant er det, at unge fra veluddannede familiebaggrunde i de to delstater, ikke tilsvarende ændrer adfærd som følge af brugerbetaling på uddannelse. I begge delstater er andelen af unge med veluddannet familiebaggrund, der søger optagelse på en videregående uddannelse på 95 procent, både før og efter indførelsen af brugerbetaling.
Prisen er for høj
Det ligger her lige for, at unge fra veluddannede familiebaggrunde ikke har samme risikoaversion mod at gældsætte sig for at få en videregående uddannelse som unge fra uddannelsesfremmede baggrunde. Men også den sociale kapital spiller ind.
Amerikansk forskning viser, at børn af veluddannede hvide forældre er mere tilbøjelige til at tage college for givet, end deres mindre gunstigt stillede jævnaldrende (Grodsky og Riegle-Crumb, 2010). Forskerne peger på, at unge med høj social kapital allerede i en meget tidlig alder ved, at de skal have en videregående uddannelse. Der er ikke tale om en bevidst beslutning på baggrund af forventet fremtidig økonomisk gevinst, men nærmere, at sådan gør man bare - det forskerne kalder college-habitus.
I den hjemlige debat om brugerbetaling er det da også slående, at fortalerne for brugerbetaling kommer fra universitetsverdenen og således har en college-habitus. Fortalernes ræsonnement er, at når politikerne ikke er indstillet på at finde flere uddannelseskroner til universiteterne, så må pengene komme fra de studerende. Gid det var så simpelt. Men virkeligheden er, at brugerbetaling rammer socialt skævt og dermed griber ind i vores samfundsmodel. Set i det perspektiv, er prisen for brugerbetaling alt, alt for høj.
Hvad skal forskningen nytte?
