ACE: Forskningsbaserede uddannelser mangler varedeklaration

Af Søren Barlebo Rasmussen
Formand, Akkrediteringsrådet

I Akkrediteringsrådet har vi nu set på omkring 1400 uddannelser – både nye og eksisterende – og et billede tegner sig.

For det første er mange uddannelser stadig hovedsageligt baseret på den individuelle fagpersons kvalitetsopfattelse og ide om uddannelsens måde at være uddannelse på. Her ville en fremtid med mere refleksive, bevidste og fælles modeller for uddannelsernes grundlæggende idé klart være ønskværdig.

For det andet er det specielt ønskværdigt at få differentieret mere mellem de forskellige måder, en uddannelse kan være forskningsbaseret på – i dag taler mange, som om det at være forskningsbaseret kun betyder en ting.

For det tredje er det at gøre uddannelser forskningsbaseret på en ordentlig måde ressourcekrævende. Derfor må institutionerne i fremtiden se mere på deres samlede portefølje af uddannelser og spørge sig selv om, hvor mange uddannelser der er råd til at gøre forskningsbaserede og på hvilke måde?

Behov for varedeklaration
Kvalitet på en uddannelse opfattes i dag som koblet til det indre faglige kald hos den enkelte underviser. Men ulempen er, at der ikke er en fælles opfattelse i et fagmiljø, hvad der konstituerer den gode uddannelse. Hvordan skal uddannelsen og dens kompetencer bruges i praksis? Hvordan får man den optimale forskningsbasering af uddannelsen? Og hvordan sikrer man gennem tilrettelæggelse og pædagogik, at forskningsbaseringen og praksisorienteringen spiller sammen på den bedst mulige måde? Undervisningen lider af dette.

Lærerne kan have svært ved at se deres undervisning i den store helhed. De studerende kan have svært ved, hvorfor de lærer det, som de lærer, og hvad de skal bruge det til. Det ville kunne give et kæmpe kvalitetsløft, hvis man i fagmiljøerne lavede en refleksiv, bevidst og fælles model for, hvad der gør hver enkelt uddannelse til en god uddannelse og fortalte dette til de studerende. Dette ville også kunne tjene som varedeklaration over for potentielle studerende og aftagere.

Forskningsbasering skal differentieres
Forskningsbasering siger vi som et løsen, der lukker alle døre op, og som om det altid betyder det samme. Men det gør det absolut ikke. Under den pæne overflade er uddannelserne i dag meget forskellige i forhold til deres forskningsbasering. Det betyder ikke altid, at det er forskere, der underviser i deres forskning, som mange gerne vil gøre til den rigtige og fine forskningsbasering. Heldigvis kan man sige. For selv om denne type af forskningsbasering er god til noget, så er den ikke altid god til alt.

Der er mange uddannelser, som har brug for en helt anden forskningsbasering. Hvis man for eksempel skal have et hurtigt overblik over den etablerede viden inden for et videnskabeligt fag og skal diskutere, hvordan denne viden typisk bruges i praksis, så kan det være direkte skadeligt at sætte en forsker inden for en snæver del af området til at undervise. Men undervisningen skal stadig være forskningsbaseret. Underviseren skal forstå den faglige viden og argumenterne for den, samt hvorfor netop denne viden er den etablerede viden.

Uddannelsesportefølje til gennemsyn
Ligeså snart vi mere bevidst differentierer mellem uddannelsernes måde at være uddannelser på og ikke mindst, hvordan de er forskningsbaserede, så bliver det også vigtig at se på institutionernes samlede portefølje af uddannelser.

Har vi for eksempel ressourcerne til at lave den rette forskningsbasering for de uddannelser, vi gerne vil have? Eller har vi for mange uddannelser? Eller skal vi forskningsbasere nogle af uddannelserne anderledes? Så nogle er forskningsbaserede på en mindre ressourcekrævende måde, og andre er meget ressourcekrævende. I den sammenhæng bliver det også vigtigt at differentiere mellem små og store.

I det hele taget må institutionerne meget mere strategisk bevidst se på deres samlede portefølje og diskutere udviklingen af den, så den samlede kvalitet optimeres. I stedet for bare at have de uddannelser, man nu engang har, og tale, som om de alle er ens og lige gode.

debat@altinget.dk