21 aktører om kandidatreform: Disse tre bud kan løfte faglighed og fleksibilitet

Af Andreas de Neergaard, Katrine Krogh Andersen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen herunder.

På tværs af universiteter og erhvervsliv arbejder vi i disse dage i højeste gear for at realisere den politiske ambition om en ny kandidatreform.

Men skal ambitionerne lykkedes, må vi sikre et attraktivt uddannelsesbud af høj kvalitet hele vejen rundt.

Vi er derfor enig med Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd, der i samlet flok appellerer til mere omtanke.

For hvis reformen skal forløse ambitionerne, er det afgørende med fleksible og attraktive uddannelsesrammer med de studerendes valg i centrum. Ellers kommer reformen rigtig dårligt fra start.

Her kommer tre enkle bud på hvordan.

1. Adskil format fra fag

Helt centralt for kandidatreformen er forslaget om, at uddannelser i fremtiden enten udbydes som 120 ECTS (toårige) eller 75 ECTS (etårige), og fra politisk side har det været et ønske at benytte samme format på beslægtede uddannelser for at undgå konkurrence.

Imidlertid er der ikke meget faglig logik i, hvordan man for eksempel vælger, om uddannelsen i bioteknologi, biokemi eller medicinalkemi skal være en 75 ECTS-uddannelse frem for 120 ECTS-uddannelse.

Samme udfordring gælder på geologi versus geografi eller kemi versus fysik – og sådan kunne man fortsætte.

{{toplink}}

Til gengæld er der inden for hver uddannelse studerende, som drømmer om et langt eksperimentelt speciale, og studerende, som gerne vil i gang med at arbejde.

Vi frygter derfor, at en sammenblanding af format og fag vil gøre, at studerende i højere grad vælger efter uddannelseslængde frem for fag. Og at en afkortning af én eller flere uddannelser blot vil betyde, at studerende, som vil have en lang uddannelse, søger en beslægtet uddannelse.

I stedet foreslår vi, at uddannelsesinstitutionerne kan vælge at udbyde den enkelte uddannelse både som 75 ECTS- og 120 ECTS-uddannelse, hvis de ønsker.

Det vil ikke kun reducere unødvendig konkurrence mellem universiteterne om fagligt beslægtede uddannelser i forskellige formater, men samtidig også skabe et mere effektivt uddannelsesudbud.

2. Øg fleksibiliteten på erhvervskandidaten

Den nye, fleksible erhvervskandidatuddannelse, hvor studerende uddanner sig, imens de er i arbejde, er politisk blevet fremhævet som en vigtig grundstamme i det fremtidige kandidatlandskab.

Imidlertid har erhvervskandidaten allerede eksisteret i flere år, og derfor ved vi, at den med ganske få undtagelser ikke er nogen kvantitativ succes.

Der er ganske enkelt for få, der vælger den, og fra dem, der gør, hører vi, at arbejdsbyrden med 25 timers arbejde ved siden af studierne er for høj.

Selvom der ganske vist er lagt op til en øget fleksibilitet i den kommende model for erhvervskandidaten, frygter vi, at rammerne endnu er for rigide og arbejdsbyrden for stor i perioder på uddannelsen.

Så ender vi med en model, som stadig ikke er attraktiv for ret mange studerende, og så er vi lige vidt.

Vi foreslår derfor en yderligere liberalisering af modellen, således at arbejdskravet sænkes og placeres fleksibelt på uddannelsen.

Den konkrete tilrettelæggelse af modellen, som også kunne indebære samarbejde med mere end én arbejdsplads, kan universiteter og erhvervsliv bedst selv tilrettelægge ud fra nogle overordnede og vide rammer.

3. Udskyd valgtærsklen, og giv internationale studerende en chance

For nuværende har studerende retskrav til én kandidatuddannelse, når de starter på deres bachelor. Hvis det videreføres, vil man allerede ved optagelse på bacheloren have retskrav på én enten 75 ECTS- eller 120 ECTS-uddannelse.

Men det er i vores optik uhensigtsmæssigt, fordi man derved tvinger studerende allerede ved indgangen til universitetet til at gøre sig konkrete forestillinger om, hvilken type kandidatuddannelse der er det bedste match ved overgangen til arbejdslivet.

{{toplink}}

Vi tror, vi får mere kvalificerede valg, hvis studerende bliver introduceret til erhvervskandidaten eller en kortere kandidatuddannelse med eventuelt efteruddannelse gennem karrieremesser og projektarbejde med erhvervet.

Derfor foreslår vi, at studerende efter det første halve år på kandidatuddannelsen vælger, hvilken uddannelsesformat og specialisering de ønsker.

Det vil ikke kun give de bedste forudsætninger for den enkelte studerende, men det vil også – til alles fordel – gøre det muligt at binde en færdig kandidatgrad i halen på de studerende, som får job og stopper på deres uddannelse.

En senere valgtærskel vil også kunne bidrage til den politiske ambition om, at der skal optages internationale studerende på op mod halvdelen af de nye erhvervskandidatstudiepladser.

For hvis det skal blive attraktivt at tage turen til Danmark for at studere, nytter det ikke, at studerende skal søge job, længe før de flytter hertil.

Som det er nu, søger internationale studerende nemlig ind på kandidatuddannelser i Danmark fra juletid og frem imod marts – med studiestart i september.

Det betyder imidlertid også, at de skal begynde at søge job fra deres hjemland 6-9 måneder, før de flytter hertil.

Det tænker vi ikke bliver nogen nem succes.

Det vil i stedet være nemmere, at vi får dem ind på universitetet, hvor karrierevejledere og erhverv kan hjælpe med at finde den bedste uddannelsesmodel for den enkelte.

På Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet udgør de internationale studerende næsten 1/3 af vores kandidatproduktionen, og det tal ønsker vi at fastholde, ellers bliver der endnu mindre kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

Vi tror på, at den bedste vej til at sikre et godt udbud af kvalificeret arbejdskraft er at udbyde uddannelser, der – uanset om de er korte eller lange – er attraktive for både danske og internationale studerende.

Derfor står både universitetet og erhvervsliv klar til at finde de fælles løsninger – men det kræver rimelige rammer.

debat@altinget.dk