Ned med paraderne i kvalitetsdebatten

Af Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Debatten om kvalitet og relevans i uddannelsessystemet kører på fuldt tryk. Det hedeste emne er lige nu, om retskravet skal fastholdes eller ophæves, og om strukturen på de danske universiteter fremover skal hedde 4 år + 1 år eller fortsætte med 3 år + 2 år.

Midt i den til tider ophedede debat, glemmer vi dog at lytte på hinanden. Vi står på en brændende platform, og der er brug for ændringer i uddannelsessystemet. Det kræver kompromissets kunst fra alle parter. Stærkt inspireret af en regnvejrssøndag i selskab med Russell Crowe og ”A beautiful mind”, så får vi ingenting, hvis vi alle går efter den kønneste pige. 

Vi skal lære af hinanden
Det flyver rundt med gode pointer i debatten, men der er samtidig en tendens til, at vi stædigt holder fast i vores eget. Det er ærgerligt, for hvis vi skal have styrket både kvaliteten og relevansen af vores videregående uddannelser, skal vi turde tage paraderne ned og lære af hinanden.

Når der bliver sagt kvalitet i undervisningen, ved vi, at standardsvaret fra de studerende er flere timer. Og ja, de har en pointe i, at der kan være brug for flere timer.

Men flere timer løfter ikke kvaliteten alene. Der skal meget mere til – både den rette undervisningsform, forberedte og engagerede studerende og undervisere, øget studieintensitet og ikke mindst dialog.

Behov for nye undervisningsformer
Rektor fra RUC, Hanne Leth, slog sig, da hun udtalte, at forelæsninger måske ikke er den bedste undervisningsform, fordi hun i samme sætning sagde, at de studerende ikke har de samme kompetencer som før.

Det resulterede i, at debatten druknede i spørgsmålet om, hvorvidt de studerende er mindre kompetente end dem, der gik på universitetet i 80’erne. Og det er ærgerligt, for Hanne Leth havde en pointe, der er værd at tage med i debatten.

Jeg mener, at der er behov for, at undervisningsformen bliver ændret. Anvendt viden, eller hvordan man kan oversætte sin teoretiske viden til konkrete problemstillinger, efterspørges i stigende grad af både de studerende og arbejdsgivere.

Det er ikke ensbetydende med, at det skal være helt slut med forelæsninger. Men andre undervisningsformer som holdundervisning, problemorienteret projekter, seminar og vejledning skal styrkes. Og heldigvis arbejder flere af universiteterne allerede på, hvordan de kan forandre undervisningsformen.

Online-forelæsninger kan være et supplement
Undervisningsformer som ’blended learning’ og online-forelæsninger dukker hyppigere op, og det giver de studerende muligheden for at fordybe sig i forelæsningen hjemme på kollegieværelset.

Det efterlader mere face-to-face tid med underviseren, som kan bruges på dialog og på, at underviser og den studerende kan udfordre hinanden og gå i dybden med bestemte problemstillinger. Det giver nye muligheder for at løfte og styrke kvaliteten.

Gennem alternative undervisningsformer får de studerende ligeledes større mulighed for at dykke ned i ”anvendt viden”, så de får en bedre forståelse for, hvordan de kan bruge og oversætte deres teoretiske viden til konkrete problemstillinger.

Her kan universiteterne med god fornuft søge inspiration ved professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Skal vi opnå ændringer, der kommer alle til gode og styrker kvaliteten og relevansen i de videregående uddannelsessystemer, er opfordringen fra Dansk Erhverv klar – ned med paraderne og bliv klogere af de gode input, der popper op.

debat@altinget.dk