Fælles opgave at få studenter i videre uddannelse

Af Anette Rachlitz og Lars Prestien
Konsulenter i Gymnasieskolernes Lærerforening

Mads Eriksen, chefkonsulent i DI, langer i Altinget.dk 13. maj ud efter den måde, GL og Gymnasieskolernes Rektorforening præsenterer analyseresultaterne i undersøgelsen ”Studenterne fra 2008 – hvem er de, og hvor langt var de i 2012”.

Vi konkluderer, at 91 procent af studenterne fra 2008 var i uddannelse eller job i 2012. Det er korrekt, men ikke godt nok, påpeger Eriksen. Han hæfter sig ved, at 6 procent af de, der er i uddannelse, dobbeltuddanner sig ved at gå på en erhvervsuddannelse.

Gymnasiet opfylder formålet
Formålet med gymnasieuddannelserne er, at de skal forberede eleverne til videregående uddannelse og styrke deres almendannelse. Begge dele opfylder gymnasieuddannelserne i dag. Når vi ser på 2008-studenterne, så havde 86 procent afsluttet eller var i gang med en uddannelse i 2012. Heraf var 76 procent enten i gang med eller havde afsluttet en videregående uddannelse.

Er det godt nok? Nej, hvis noget kan gøres bedre, er det ikke godt nok. Vi ser meget gerne, at alle studenter videreuddanner sig, når de står med huen i hånden. Og vi går ind for at minimere dobbeltuddannelser.

Men vi må i disse bestræbelser ikke glemme, at der bag tallene gemmer sig mennesker. Vi har at gøre med unge 16-årige, der efter folkeskolen står over for det svære valg at skulle beslutte sig for, hvad de vil med deres fremtid.

De unge mener, at gymnasiet har været brugbart
I 2013 offentliggjorde EVA en undersøgelse af studenter i erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen viste blandt andet, at de unge mener, at gymnasiet har været relevant og brugbart i forhold til de erhvervsvalg, de ender med at træffe.

De unge i undersøgelsen ser ikke deres forløb som overflødig dobbeltuddannelse, de ville ikke være foruden en studentereksamen. Dertil kommer i øvrigt, at vi ikke skal være blinde for, at ganske mange virksomheder har efterspurgt studenter, når de skulle besætte praktik- og elevpladser, ikke mindst i den finansielle sektor. Det har været med til at fremme tendenser til dobbeltuddannelse.

Selvom det er ønskeligt, tror vi ikke, vi helt kan undgå dobbeltuddannelser, men vi har mulighed for at reducere antallet. Den fremrykkede vurdering af uddannelsesparathed i 8. klasse og en styrket uddannelsespolitisk satsning på EUX kan, hvis initiativerne udfoldes rigtigt, være med til at nedbringe antallet af unge, der både tager en studentereksamen og en erhvervsuddannelse.

Et fælles ansvar for unges beskæftigelse
Mads Eriksen peger desuden på, at det ikke er en positiv udvikling, at 19 procent af studenterne fra 2008 er i beskæftigelse i 2012; mange kan være i ufaglært beskæftigelse, og det er ikke meningen med en studentereksamen, understreger Eriksen og spørger til, hvem der gemmer sig bag tallene.

Svaret er, at 7 procent af de beskæftigede studenter i 2012 har en videregående uddannelse, 8 procent er studenter, og 5 procent har taget en erhvervsuddannelse.

Samlet for studenterne i 2008 er det cirka 12 procent, der ikke er kommet videre i uddannelse i 2012. Det tal kan gøres mindre. Vi har en fælles opgave i at sikre, at studenterne kommer i videre uddannelse, og at der efterfølgende er jobs til dem, så de kan udfolde deres potentialer og kompetencer. Behovet er der.

Det ved vi fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der anslår, at vi kommer til at mangle 109.000 med videregående uddannelser i 2020.  

debat@altinget.dk