L&F: Uddannelsesparadokset i Danmark
DEBAT: Det er vigtigt, at både uddannelsesstederne og erhvervslivet tager ansvaret for, at de unge bliver uddannet til jobs. Sådan lyder budskabet fra Morten Andersen Linnet, afdelingsleder hos Landbrug & Fødevarer.
Af Morten Andersen Linnet
Afdelingsleder, Forsknings- & Teknologipolitik
Kvalitetsudvalget har med sin første rapport ”Nye veje – fremtidens videregående uddannelsessystem” sat yderligere gang i den helt nødvendige debat om videreudvikling af de videregående uddannelser.
Som repræsentant for en innovationstung erhvervsklynge har Landbrug & Fødevarer voksende interesse i, at vi får uddannet vores unge bedst muligt - og så de får et kvalificeret job efter endt uddannelse.
Mangel på dygtige kandidater
I dag finder kun omkring hver anden med en universitetsuddannelse job i det private – det skal der laves om på. Der er mangel på kandidater til en række jobs i landbrugs- og fødevareerhvervet. Faktisk står landbrugs- og fødevareerhvervet på en brændende platform lige nu. Vi er nogle af de bedste til innovation, men vi får for få nye dygtige kandidater, og det selv om vi kan tilbyde spændende jobs i Danmark og på de globale markeder, hvor virksomhederne opererer.
Vi er derfor involveret i flere rekrutteringsaktiviteter, for eksempel på mejeriingeniørområdet, hvor vi kan bruge langt flere kandidater, end der kommer i dag. Det er derfor meget vigtigt, at også uddannelsesstederne klart signalerer og tilskynder de studerende til at vælge uddannelser, hvor der er jobs at få bagefter, og at vi fra erhvervets side også tager ansvar for at få tiltrukket flere dygtige unge mennesker.
Sådan sikrer vi kvalitet og relevans i uddannelserne
Vi skal for det første videreudvikle samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Erhvervsrelevansen skal udbygges. Det kan ske på mange måder: For eksempel via virksomhedsrelaterede projektopgaver, case-baseret undervisning og gæsteforelæsere fra virksomheder. Større brug af målrettede praktikordninger er også en vej frem.
For det andet giver det god mening at koordinere på tværs og muligvis også samle bestemte studieretninger på de enkelte universiteter, og gøre dem til egentlige spydspidser. Systemet er i dag for uoverskueligt både for potentielle studerende og for aftagerne.
Kvaliteten skal vi ikke gå på kompromis med. Vi skal altså samle kræfterne og ikke sprede dem – det gælder ikke mindst på fødevareområdet, hvor der er behov for øget samarbejde imellem universiteterne. Og vi behøver ikke at være bange for mere central styring af antallet af studerende på de enkelte uddannelser.
Et tredje initiativ er en opgradering af de såkaldte aftagerpaneler med deltagelse af erhvervene. Aftagerpanelerne skal mere aktivt anvendes i forberedelse af akkreditering af nye uddannelser, hvor udgangspunktet bør være mere systematiske markedsundersøgelser af beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.
Samtidig skal vi for det fjerde også arbejde for en styrkelse af hele den ”vertikale” kæde i uddannelsessystemet, herunder en mindre markant opdeling mellem f.eks. erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter – hvor muligt og uden at niveauet svækkes. Uddannelserne skal ses som en ”uddannelseskæde” med mulighed for ”at læse videre”.
Endelig for det femte skal der skal på alle niveauer arbejdes for yderligere at øge de videregående uddannelsers internationale udsyn og samarbejde med de dygtigste uddannelsesinstitutioner udenfor Danmark. Elementer er blandt andet udveksling af forskere/undervisere, undervisning på engelsk og videreudvikling af internationale uddannelser og rekruttering internationalt.
Nødvendigt med gennemskuelighed på uddannelserne
