DEA: Vi har også behov for bachelorerne

Af Jannik Schack
Politisk chef hos Tænketanken DEA

2014 er året, hvor uddannelseskvalitet på de videregående uddannelser har brændt sig fast på den politiske nethinde. Selvom der næppe er nogen, der ligger inde med en ”smoking gun” og konkrete beviser på, at kvaliteten er faldet, er der tilpas mange indikationer, der berettiger en kritisk og reflekteret diskussion af, om der er plads til forbedring.

I DEA tillader vi os det synspunkt, at både kvalitet og relevans kan styrkes – endda inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Debatten om kvalitet har haft uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans som omdrejningspunkt. Kritikere vil mene, at det er en forsimplet og fordrejende tilgang til uddannelseskvalitet.

I DEA er vi på det rene med, at kvalitetsbegrebet ikke skal reduceres til relevans alene. Kvalitet og relevans er to sider af samme sag. For hvem kan være imod, at det er en kvalitet i sig selv at kvalificere sig til et job efter endt uddannelse? Hvad skal man med verdens fedeste uddannelse, hvis man ikke kan få det gode liv?

Hvad er kvalitet?
Bevares, kvalitet i uddannelse handler om andet og mere end kolde beskæftigelsesfrekvenser. Udfordringen er, at dette ”andet og mere” er svært at få greb om – og ikke mindst efterprøve tilstedeværelsen af.

En række spørgsmål trænger sig på: Hvem afgør, hvad der gør en uddannelse relevant? Hvordan måler vi relevans? Og hvornår? Også når det gælder kvalitetsdimensionen, står spørgsmålene i kø: Er kvalitet det gode produkt eller den gode proces? Hvem bestemmer, om kvaliteten er høj – politikeren, uddannelsesudbyderen, den studerende eller aftageren?

DEA vil i de kommende måneder kaste lys over disse spørgsmål, når vi holder vores årsdag den 7. maj og som led i en konferencerække til efteråret. Der skal ikke herske tvivl om, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal stramme sig an, når det gælder om at ramme arbejdsgivernes kompetencebehov.

Er man i tvivl, skal man bladre i Kvalitetsudvalgets rapport. Her fremgår det tydeligt, at vi i Danmark har en forkærlighed for at lukke håbefulde unge mennesker ind på uddannelser med ret så begrænsede løn- og beskæftigelsesudsigter.

Når det er sagt, bør vi også diskutere, hvad der kan nytænkes ved indgangen til de videregående uddannelser. Optager vi på den rigtige måde, så det er de bedst egnede og mest motiverede, der får plads? Er karakterer den bedste rettesnor for, om de unge vil klare sig godt på studierne? Eller er der bedre uddannelsesøkonomi i at investere i optagelsessamtaler og tests?

Ser vi på de lande, vi normalt sammenligner os med, er det meget få steder, der kun optager på baggrund af karaktergennemsnit - så her er der plads til nytænkning.

Almen dannelse på masseuniversitetet
Vi bør også stille skarpt på, hvad moderne akademisk dannelse på et dansk masseuniversitet er for en størrelse. En stigning på 70 procent i optaget på de akademiske bacheloruddannelser fra 2002-2012 må sætte spor i den måde, der uddannes og undervises på.

Det er mange år siden, at videregående studier kun var forbeholdt eliten. Men er undervisning, pædagogik og dannelsesbegreb fulgt med tiden?

En ting er sikker: Svaret skal ikke nødvendigvis findes i flere taxameterpenge, højere SU, mere undervisning og længere studier, som ofte er automatreaktionen på dette spørgsmål.

Brug bachelorerne
Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer et arbejdsmarked for bachelorer i Danmark? Ser man nøgternt på problemstillingen, kan det undre, at bachelorerne har så svært ved at slå igennem herhjemme, når velstående lande som Sverige, England og USA klarer sig fint med et mix af bachelorer og kandidater.

Vi har i DEA undersøgt, om der er et dansk bachelorarbejdsmarked ved at følge de studerende, som fik en bacheloruddannelse i 2000. Ud af disse studerende er det i gennemsnit 20 procent, som har en bacheloruddannelse i 2010. 

Det lyder måske ikke af meget, men det er interessant, at lidt over en tredjedel har arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Det indikerer, at der faktisk er en del akademisk arbejde, hvor en kandidatuddannelse tilsyneladende ikke er tvingende nødvendig for at bestride et job med højt kompetenceindhold.

Ifølge en anden DEA-undersøgelse er 60 procent af virksomhederne villige til at ansætte bachelorer, hvis deres kompetencer er mere målrettede arbejdsmarkedets behov. Det danske arbejdsmarked er åbenbart ikke så berøringsangst over for at ansætte bachelorer, som vi måske går og tror.

Faren for overuddannelse
Vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet: Er vi ved at blive for kloge? Det er nemlig langt fra sikkert, at private og offentlige aftagere har brug for, at 29 procent af en ungdomsårgang tager en kandidatgrad i ét stræk uden nogen form for vekselvirkning med arbejdsmarkedet mellem bachelor og kandidat.

Vejen frem er at revitalisere det fortærskede begreb "livslang læring" og at finde en dansk uddannelsesmodel for, hvordan unge og ældre kan gå ind og ud af arbejdsmarkedet med en videregående uddannelse i baglommen.

debat@altinget.dk