Nyt debatpanel diskuterer kvalitet i videregående uddannelser

NYT DEBATPANEL: Hvordan kan vi sikre kvalitet i videregående uddannelser? Det sætter Altinget | Forskning & Innovation fokus på de næste par måneder. En række aktører vil hver især komme med deres perspektiv på kvalitet i de danske uddannelser. Læs her, hvem der er med i panelet.

For at styrke de videregående uddannelser har regeringen nedsat et kvalitetsudvalg. Udvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes på de videregående uddannelser. 

Det første punkt i udvalgets kommissorium er kvalitet: De videregående uddannelser skal have højere kvalitet i undervisning og uddannelsesforløb, og alle studerende skal udfordres til at nå deres højeste potentiale. 

Netop dette punkt har ikke fået meget opmærksomhed i forhold til den dominerende debat om relevans, og på Altinget.dk vil vi derfor gerne sætte fokus på, hvordan vi sikrer kvalitet i uddannelsessystemet.   

I håb om at give en nuanceret debat har vi sammensat et debatpanel af professorer, politikere, studerende og andre relevante aktører.

Du er altid velkommen til at deltage i debatten – hvad enten det er med et indlæg eller med kommentarer til andre debattørers indlæg. Send dit indlæg til kongsted@altinget.dk

Læs om panelet her: 

<img align="left" src="@navn=Stefan Hermann@" />Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol
Stefan Hermann blev i 2008 ansat som rektor for Professionshøjskolen Metropol i København. Han har tidligere været vicedirektør på kunstmuseet Arken, fuldmægtig i Kulturministeriet,  chefkonsulent i Undervisningsministeriet og er forfatter til flere bøger og artikler om uddannelsespolitiske, pædagogiske og sociologiske problemstillinger.

<img align="left" src="@navn=Rune Heiberg Hansen@" />Rune Heiberg Hansen, sekretariatschef i Danmarks Akkrediteringsinstitution
Rune Heiberg Hansen blev i 2012 ansat i Danmarks Akkrediteringsinstitution som sekretariatschef i rådssekretariatet. Han har i en årrække arbejdet med uddannelse, forskning, innovation og internationale relationer hos blandt andet Danske Universiteter og på Aarhus Universitet. Rune er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet.  

<img align="left" src="@navn=Jakob Ruggaard@" />Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd
Jakob Ruggaard har været formand for Danske Studerendes Fællesråd siden 2013. Han er for nyligt blevet genvalgt og sidder således som formand frem til 2015. Før det har Jakob i mange år været engageret i studenterpolitik på Aarhus Universitet, blandt andet som næstformand for Studenterrådet. Jakob læser litteraturhistorie og sociologi på Aarhus Universitet. 

<img align="left" src="@navn=Peter Lauritsen@" />Peter Lauritsen, lektor på Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet
Peter Lauritsen er lektor på Aarhus Universitet og nedsatte sidste år i fællesskab med Lotte Kofoed "Alternativt Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser". Udvalgets formål er at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser.

<img align="left" src="@navn=Jeppe Bruus@" />Jeppe Bruus, forskningsordfører for Socialdemokraterne
Jeppe Bruus blev 1. januar 2014 folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds og valgt som forskningsordfører for Socialdemokraterne. Jeppe Bruus er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og tidligere ansat som kommunikationschef for LO. 

<img align="left" src="@navn=Finn Rosendal Larsen@" />Finn Rosendal Larsen, formand for Akademikerne
Finn Rosendal Larsen blev i 2014 formand for Akademikerne. Finn har blandt andet også været medlem af Ingeniørforeningens hovedbestyrelse, formand for Ansattes Råd og observatør i Ingeniørforeningens hovedbestyrelse. Han er uddannet Teknikumingeniør på Århus Teknikum og har siden 1983 arbejdet med tekniske og ledelsesmæssige ansættelser i TDC A/S.

<img align="left" src="@navn=Jannik Schack Linnemann@" />Jannik Schack er politisk chef i DEA
Jannik har arbejdet med uddannelsespolitik siden 1997 blandt andet i Undervisningsministeriet, det daværende Videnskabsministerium samt i Dansk Handel & Service og Dansk Erhverv. Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

<img align="left" src="@navn=Mariane Dissing@" />Mariane Dissing, administrerende direktør i Finanssektorens 

Mariane Dissing er administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og har arbejdet med uddannelsespolitik gennem en længere årrække. FA varetager den finansielle sektors uddannelsespolitiske interesser og har derfor også taget aktiv del i debatten om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser.

Forrige artikel Et fælles kvalitetsløft af universiteterne Næste artikel Kvalitet: Universiteterne skal være for fællesskabet