Positivt at Østergaard vil afskaffe suppleringskurser
DEBAT: Det er godt, at Morten Østergaard (R) nu åbner op for én fælles uddannelseslovgivning. Suppleringskurserne mellem uddannelsestrin fungerer nemlig som barrierer for kvalificerede professionsbachelorer, når de søger om kandidatoptag. Sådan lyder det fra Bente Sorgenfrey, FTF.
Af Bente Sorgenfrey
Formand, FTF
Uddannelsesministeren har tilkendegivet sit mål om én uddannelseslovgivning for de videregående uddannelser. En fælles lovgivning skal være med til sikre målet om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Ministerens udspil giver mulighed for at tage hul på problemer, der i lang tid har trængt sig på: Nemlig de reelle barrierer, der i dag findes for mange studerende både på de erhvervs- og professionsrettede og de universitære videregående uddannelser.
Det er meget positivt. Ikke mindst er det befriende, at Morten Østergård så klart har meldt ud, at suppleringskurserne mellem bachelor- og kandidatuddannelserne skal fjernes. På nogle områder udgør kurserne i dag en reel barriere for professionsbachelorer, der ønsker at uddanne sig videre inden for deres eget faglige område.
Omvendt er det meget skuffende, når universitetsrektorernes formand Jens Oddershede og DSF's formand Torben Holm igen fremfører rygmarvsargumenterne om "urealistisk" og "tab af prestige" på universiteterne.
Morten Østergård stiller meget præcist spørgsmålet: Hvordan kan det være, at en dansk professionsbacheloruddannelse kan give adgang til stort set hele verdens handelshøjskoler, men ikke til beslægtede kandidatuddannelser på danske universiteter?
Usammenhængende
Et lignende paradoks findes inden for vores egne grænser. Her giver en professionsbachelor som folkeskolelærer eller pædagog direkte adgang til kandidatuddannelsen inden for det pædagogiske område (cand.pæd), og en professionsbachelor i sygepleje giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.).
Men samtidig har en professionsbachelor i sygepleje ikke direkte adgang til den sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse (cand.scient.san). Sygeplejerskerne skal først igennem et halvt års suppleringskursus som forudsætning - selv om netop sygeplejerskerne er én af de væsentligste målgrupper for denne kandidatuddannelse. Hvordan hænger det sammen?
Sagen er, at vi i dag har en situation, hvor nogle universiteter giver direkte adgang, mens andre ikke gør det. Denne forskel er helt uforståelig. Det ser ud som om, at Jens Oddershedes og Torben Holms forsvar for suppleringskruser i praksis ikke deles af alle universiteter. Fakta er nemlig at syv kandidatuddannelser i dag har direkte adgang uden suppleringskurser fra en professionsbacheloruddannelse.
Det er godt, at Morten Østergård nu har skåret igennem og fastslået, at der fra 2013 ikke længere skal være krav om suppleringskurser på de universiteter, der i dag fastholder denne barriere.
Supplering skal ikke være barriere
Jeg vil gerne samtidig understrege, at overgangene fra professionsbachelor til kandidat skal være fagligt relevante. Der skal være en relevant sammenhæng, som ovenstående eksempler viser. Argumentet om at der åbnes for en "ladeport", hvis supplering bortfalder, holder ikke.
Jeg vil ikke afvise, at der i nogle tilfælde kan være behov for supplering, hvis der er tale om overgange, hvor et relevanskrav ikke fuldt ud kan opfyldes. Men supplering skal i givet fald først ske, når den studerende har påbegyndt kandidatuddannelsen - kurset skal ikke ligge som en barriere før uddannelsen.
Nu hvor brugerbetalingen på suppleringskurserne er afskaffet, kan vi håbe, at der er åbnet op for nytænkning - også hos "traditionalisterne" i universitetsverdenen.
Ny vækst gennem international standardisering
Vi har brug for professionsmasteruddannelser
