Ny vækst gennem international standardisering
DEBAT: Innovation og viden skal løfte Danmark ud af den økonomiske krise. Og det skal gøres gennem standardisering, så Danmark bliver frontløber inden for de vækstpotentielle områder, siger Anne Hasløv Stæhr fra Dansk Standard.
Af Anne Hasløv Stæhr
Administrerende direktør i Dansk Standard
Danmark og danske virksomheder har styrker og kompetencer, som er unikke i den europæiske og globale økonomi. Innovative arbejdsgange og højt specialiseret viden inden for en række specifikke brancher er det, der skal trække Danmark ud af den økonomiske krise.
Standardisering er nøglekomponent
Og hvis dét skal lykkes, skal vi på alle måder være på forkant med den internationale udvikling af både tekniske krav og reguleringer, best practice og innovation. Derfor er det helt afgørende, at standardisering bliver en nøglekomponent i regeringens nye erhvervs- og vækstpolitik. Danske virksomheder har brug for den bedste viden om og størst mulige indflydelse på internationale standarder for at få succes på de globale markeder.
Dette var baggrunden for, at mere end 400 erhvervsfolk torsdag d. 29. marts mødtes i Lokomotivværkstedet i Sydhavnen til Dansk Standards netværksdag, hvor der var fokus på, hvordan standardisering kan bidrage til at skabe vækst og løfte Danmark ud af krisen. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) leverede et inspirerende oplæg om regeringens kommende innovationsstrategi, og et engageret erhvervspolitisk panel gav deres bud på, hvordan vi skaber nye jobs og varig vækst.
Afgørende konkurrencefordele
Men centrum for hele dagen var standardisering og det store potentiale for vækst og innovation, som Danmark endnu ikke udnytter godt nok.
Når regeringen gerne vil satse på danske styrkepositioner, bør standardisering indtænkes som en nøglekomponent. Hvis ikke danske virksomheder er opmærksomme på de gældende europæiske og internationale standarder, får de meget svært ved at få afsat deres produkter og ydelser i global skala. Når det gælder nye løsninger, der ikke endnu er standardiseret, udgør det internationale standardiseringssystem en stor mulighed. I det omfang danske virksomheder tager initiativ til og får sat sig på nye standarder, kan det give afgørende konkurrencefordele.
Toptunet standardiseringssystem
En række andre lande er allerede langt med at koble udviklingen af ydelser og produkter tæt sammen med udviklingen af globale standarder. Både store europæiske spillere som Tyskland og Frankrig og tunge globale industri- og handelsnationer som USA, Kina og Sydkorea satser massivt på at deltage aktivt og påvirke det internationale standardiseringsarbejde, fordi det er en forudsætning for at konkurrere effektivt på de globale markeder, hvor standarder spiller en stadigt vigtigere rolle. Kort sagt anvender de standardisering som et strategisk værktøj i deres erhvervspolitik. Den stigende fokus på standardisering er også afspejlet i EU's konkrete politikker.
Sidste år lancerede EU-Kommissionen 12 løftestænger, der skal relancere det indre marked og skabe fornyet vækst, og én af løftestængerne er en toptuning af det europæiske standardiseringssystem. Systemet skal revideres, så det både bliver smidigere og mere effektivt og samtidig kommer til at omfatte flere serviceydelser, så fx rengøring, flytteservice og oversættelsesbistand for alvor kan blive en del af det indre marked. Det danske formandskab sidder netop nu for bordenden i Ministerrådets revision af standardiseringssystemet, som har afgørende betydning, fordi standardisering er en krumtap i det indre marked. Standardiseringssystemet er med til at muliggøre den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser på tværs af landegrænser i EU.
Allerede i dag bidrager standarder og standardisering til væksten i Danmarks BNP svarende til mindst 1,2 milliarder kroner årligt, har Erhvervsstyrelsen beregnet. Standarder åbner allerede døren til nye markeder, letter samhandel på tværs af landegrænser og spreder viden og innovation. Men potentialet er langt større, hvis vi indtænker standardisering som en central del af vores globale konkurrencekraft.
