Julemærkefonden: Der er brug for en gennemgribende revision af indsamlingsloven

I Danmark er viljen til at donere til hjælpearbejde og støtte op om indsamlinger stor. I 2023 blev der på trods af krisestemning og inflation indsamlet rekordmange penge til gode formål.

Vi kan være stolte af danskernes store generøsitet, men det er også et forhold, vi skal værne om og fremtidssikre. Derfor er det på tide med en revision af indsamlingsloven, som tager hensyn til nutidens realiteter og den fremtid, der kan skimtes i horisonten.

I år er det ti år siden LOV nr. 511 af 26/05/2014 blev vedtaget efter et omfattende udvalgsarbejde og udgivelse af betænkning 1532 i 2012. Da loven blev vedtaget, lå det i kortene, at den skulle revideres efter en årrække. Det er desværre ikke sket.

Gennemgribende evaluering 

Udvalget, der arbejdede med lovrevisionen, havde foreslået en sidestilling af fonde og foreninger i forhold til muligheden for at hverve faste støtter og medlemmer ved personlig kontakt.

Der var politisk opbakning fra alle sider i det politiske landskab, men juristerne kunne ikke finde en løsning. Derfor blev Udvalgets forslag ikke realiseret.

Julemærkefonden vil derfor inderligt opfordre indsamlingsnævnet til i 2024 at sætte sig i førersædet og få igangsat en gennemgribende evaluering af indsamlingsloven. 

Lad os i branchen få en grundig drøftelse af hvilke forhold, der skal reguleres, hvorfor og hvordan.

Måden civilsamfundets organisationer indsamler midler på i 2024 er milevidt fra dengang, loven blev vedtaget. I dag bruges internettet langt mere kreativt til emotionel påvirkning, og om lidt kommer kunstig intelligens for alvor buldrende med alle de muligheder for kreative visualiseringer og manipulation, som det giver mulighed for.

Samtidig har vi udførlige regler for telefoniske henvendelser, som måske ikke længere er intimiderende på samme måde, som da fastnettelefonerne ringede højt ved middagsbordene.

På nettet kan vi forvente, at indsamlinger kommer til i stigende grad at gå på tværs af landegrænser, fordi både reklamer og betalingsmetoder i dag fungerer globalt.

Og er det for eksempel rimeligt, at danske organisationer og private skal melde deres indsamlinger til indsamlingsnævnet og aflægge regnskab for brug af indsamlede midler, hvis udenlandske organisationer og private fremover kan lykkes med at indsamle midler i Danmark uden reelt at være underlagt samme regelsæt?

Fonde og foreninger skal sidestilles

I Danmark har vi en stærk tradition for at sikre ”tryghed i donationsøjeblikket” for giveren. Det var den overordnede vision for lovrevisionen i 2014, og det bør fortsat være vigtigt.

Nye metoder online giver måske nok mulighed for at opnå hurtigere respons blandt donorer og dermed hurtigere hjælp i verdens brændpunkter. Men hvordan sørger vi for, at giveren ikke manipuleres og efterfølgende fortryder sit bidrag, fordi metoderne blev for hurtige og for smarte? Ligesom det bliver for uigennemskueligt, hvor pengene rent faktisk blev brugt.

Det er Julemærkefondens holdning, at fonde og foreninger skal sidestilles i indsamlingsøjemed. Det giver for eksempel ikke mening, at det er en samtale om medlemskab, der afgør om organisationen må kontakte donorer direkte via telefon – al den stund unge mennesker i stigende grad fravælger medlemskab, men gerne vil støtte økonomisk.

Men vi skal også have lavet en robust indsamlingslov, der i langt højere grad tager højde for givernes ønsker om måden at bidrage.

Julemærkefonden anser civilsamfundets organisationer for at være en vigtig – ja, en uundværlig del af velfærdssamfundet. Derfor bør de også have tidssvarende og ligestillede muligheder for at samle midler ind til det gode arbejde.

Det er i borgernes, politikernes og de gode sagers fælles interesse.{{toplink}}

debat@altinget.dk