Vinderstrategi for europæisk fødevareforskning efterlyses
DEBAT: Senior manager i Danisco Lisbeth Munksgaard efterlyser europæisk fødevareforskning i stedet for små, nationale puljer.
Af Lisbeth Munksgaard
Senior manager, Danisco
Det nationale Fødevareforum holdt den 11. december 2008 en konference med titlen: Flere midler til dansk Fødevareforskning. Målet var at give videnskabsministeren gode råd med hensyn til, hvordan vi kan sikre, at dansk fødevareforskning fortsat trækker en god del af EU's midler til forskning i fødevarer, landbrug og bioteknologi (EU's 7. rammeprograms tema 2).
Området kaldes også KBBE: Knowledge Based Bio Economy. Timothy Hall, som er konstitueret direktør for EU's 7. rammeprograms tema 2, redegjorde bl.a. for, at programmet i modsætning til de andre temaer under 7. rammeprogram har fået tildelt færre midler end i 6. rammeprogram. Han forklarede det med, at budgettet blev lagt, før vor tids kriser var erkendt.
Syv forbundne kriser
Ugebrevet Mandag Morgen har i en artikelserie beskrevet, hvad de kalder de syv forbundne kriser: Finanskrise, klimakrise, fødevarekrise, sundhedskrise, ressourcekrise, fattigdomskrise og sikkerhedskrise. En afbødning af disse kriser er pt højt på den politiske dagsorden.
Men nøglen til at imødegå disse kriser er ikke kun et spørgsmål om politiske tiltag. Der er behov for en meget stor forskningsindsats, som kan begrænse virkningerne og initiere nye løsninger - en forskningsindsats, som kan skabe nye forretningsområder og vækst. Kriserne kræver løsninger, som rækker ud over landegrænser.
KBBE-området er essentielt for etablering af nye løsninger. Der er behov for en massiv investering. Det indebærer: Forskning i forebyggelse af klimaforandringer, forskning i afgrøder, som kan dyrkes i tørrere eller vådere områder, og som kan give større udbytte med henblik på at brødføde verdens voksende befolkning.
Der skal forskes i udnyttelse af de bioressourcer, som hidtil blot er kasseret. Der skal forskes i forebyggelse af den hastigt stigende fedmeepidemi, for vores samfund har ikke råd til at betale for behandling af følgesygdommene, når de rammer flere og flere. Der skal forskes i teknologier, som kan reducere forbruget af energi og vand ved forarbejdning af afgrøderne, og der skal forskes i teknologier, der kan sikre at fødevarerne fortsat giver en kulinarisk oplevelse.
Nationale forskningsprogrammer
Klimaændringer har, hvad angår forskning, lige nu den største opmærksomhed i medierne både i Danmark og i udlandet. Det fører bl.a. til, at der afsættes midler nationalt til forskning i klimarelaterede emner. Det sker i Danmark og i mange europæiske lande. Hvert land iværksætter et eller flere forskningsprogrammer. Der bliver sandsynligvis iværksat klimaforskning for lige så mange penge i de europæiske medlemsstater som i USA eller Kina.
Det samme gælder fødevare- og ernæringsforskning og andre relaterede forskningsområder. Problemet er, at programmerne ikke koordineres på tværs af landene. Forskningsprogrammerne er hver især små, og den manglende koordinering vil utvivlsomt føre til overlappende forskning. Samlet set udgør det europæiske forskningsprogram (hele 7. rammeprogram) under 10 % af de samlede midler til europæisk forskning, så sandsynligheden er stor for overlappende forskning for de 90 % af midlerne.
Efterlysning: Politisk mod
Jeg efterlyser politisk mod hos de europæiske politikere til at satse flere midler på europæisk fødevare- og bioteknologisk forskning f.eks. gennem rammeprogrammerne frem for at satse på mindre, nationale puljer.
Herved kunne Europa frembyde store, strategiske forskningssatsninger, der matcher f.eks. de amerikanske, og som derved kan styrke europæisk konkurrenceevne, når nu udfordringerne har vist sig at være langt større end antaget ved budgetlægningen. Kan det antages, at en omlægning af landbrugets støtteordninger kan bibringe midler til forskningen?
GDA giver vildledende information
