Vækst kræver råvarer
DEBAT: Stramme miljøregler og overimplementering af EU-forslag begrænser produktionen af råvarer og dermed vækst i fødevareklyngen. Det skal både rød og blå blok se i øjnene i den kommende valgkamp, mener Søren Gade, Landbrug & Fødevarer.
Af Søren Gade
Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer
Forestil dig, at Mercedes måtte sige nej til at levere flere biler, fordi de mangler jern. Eller at Velux ikke kunne sende vinduer ud, fordi der mangler glas. Det er mere eller mindre umuligt at forestille sig, men ikke desto mindre er det situationen på de danske fødevarevirksomheder: Efterspørgslen – særligt på vækstmarkederne – er massiv, men eksporten begrænses, fordi der er lagt et loft over produktionen af råvarer.
Når landmanden for eksempel ikke kan producere nok slagtesvin til de danske slagterier, så er der ikke noget at skære i og dermed ikke noget at sende ud til kunderne. Og det er rent faktisk situationen lige nu, hvor nogle slagterier må sende deres folk hjem fra slagteriet fredag middag, fordi der ikke er flere svin at slagte.
Når den kommende valgkamp skydes i gang, bliver det altafgørende for fødevareklyngens vækstmuligheder, at både rød og blå blok vil være med til at finde de politiske løsninger, som skal til, for at landmanden kan producere mere korn, flere dyr og mere mælk.
Den første gode nyhed for politikerne er, at der er samfundsøkonomisk ræson i at ændre miljøreglerne, som konkret begrænser produktionen. Med flere råvarer kan vi holde hånden under de ca. 183.000 jobs, som klyngen skaber, og øge eksportindtægter til statskassen til gavn for velfærdssamfundet.
Den anden gode nyhed er, at politikerne ikke behøver bekymre sig, om det går ud over miljøet, hvis der skal laves flere slagtesvin og hældes mere gylle ud på marken.
Natur- og Landbrugskommissionen har lavet et særdeles grundigt stykke arbejde og konkluderet, at ”Natur, miljø og vækst er ikke nødvendigvis modsætninger, men kan og skal arbejde sammen.”
Den konklusion bakker vi fuldt ud op om i landbruget.
Derfor mener vi også, at politikerne under og efter en valgkamp skal komme videre med løsningen på, hvordan man får skabt en intelligent miljøregulering. Med Vækstplan for fødevarer tog man de indledende skridt ved at forpligte sig på de ”målrettede og differentierede” principper. Det skal nu følges op med forskning og siden hen de nødvendige politiske aftaler og lovarbejde.
Det er et stort stykke arbejde, der venter. Af samme grund er det så meget mere vigtigt, at netop den opgave får fokus og fart fra begyndelsen af den næste regeringsperiode. Særligt fordi ambitionen også kan støde på modstand fra et EU-forslag om at reducere ammoniakudledningen. Her har man fra dansk side valgt at lægge sig fast på et mål på 24 procent, mens resten af EU ser på reduktioner på i gennemsnit 6 procent.
Den form for dansk enegang og overimplementering af EU-forslag giver sved på panden, blandt andet i vores sektor. Det udfordrer hele produktionen, som paradoksalt nok er blandt de mest effektive og de mest miljø- og klimavenlige i verden. Konsekvenserne vil være voldsomme. Vores beregninger viser, at det vil koste 7,5 mia. kr. i tabte eksportindtægter om året og 11.000 arbejdspladser, og et sådant slag mod sektoren vil naturligvis gøre ny vækst meget vanskelig.
De konsekvenser håber vi ikke bliver til virkelighed. Den kommende regering – uanset kulør – må se virkeligheden i øjnene: Der skal flere råvarer til, og mindre særlovgivning, hvis man vil skabe vækst i den danske fødevareklynge og dermed sikre eksportindtægter og velfærden i Danmark.
Fælles vision eller enegang?
