Medlemmer af Fiskerikommissionen: Sådan skal man forstå anbefalingerne til fremtidens fiskeri

Som forhenværende medlemmer af Fiskerikommissionen er det interessant at følge debatten, der udfolder sig i forlængelse af kommissionens rapport og anbefalinger.

Det er en svær balancegang at blande sig i debatten, for vi har jo allerede sammen med vores kolleger i kommissionen givet vores indspil - i fællesskab og med fælles stemme.

Så hvad gør man, når man bliver tilbudt at bidrage til en debatserie under titlen: Hvilke af kommissionens anbefalinger kan føre fiskeriet sikkert ind i fremtiden?

Vores bud er, at der er plads til et indlæg, der i enkelhed skitserer rammerne og de grundlæggende præmisser for anbefalingerne.

{{toplink}}

For debattører, der grundigt har gennemlæst rapportens 331 sider og reflekteret over indholdet, er der intet nyt. Men for dem, der har bladret direkte til anbefalingerne – eller, Gud forbyde det, kun har læst referatet – vil der nok være det.

Størst muligt udbytte af fiskeriet

Kommissioners arbejde, og dermed i sidste ende rapport og anbefalinger, tager udgangspunkt i et kommissorium, der udstikker rammer og retning for arbejdet.

I Fiskerikommissionens tilfælde fylder kommissoriet knap tre sider.

Den politiske aftale fastlagde, at kommissionen skulle ”komme med anbefalinger til, hvordan fiskeriet kan udvikles til et stærkt og bæredygtigt og økonomisk robust erhverv, der kan bidrage til Danmarks og EU’s økonomi, beskæftigelse i Danmarks fiskeriafhængige områder, klimamål, havstrategi og økosystembaserede havplan.”

Målsætningen blev i kommissoriet yderligere udfoldet til “størst muligt samfundsøkonomisk udbytte af fiskeriet inden for de miljømæssige rammer” i kombination med “mindst mulig påvirkning af økosystem og klima.”

Det er også værd at notere sig, at "samfundsøkonomisk udbytte", som følge af andre formuleringer i kommissoriet og kommissionens generelle tolkning, forstås bredere end udelukkende den samfundsøkonomiske værdi i form af ressourcerenten. Det inddrager derfor også den samfundsmæssige nytte, som fiskerierhvervet bidrager med gennem mere generel understøttelse af "levedygtigheden" af og kulturen i fiskeriafhængige lokalområder.

Fiskerikommissionens fire fokusområder

Med udgangspunkt i tolkningen af kommissoriet og den indledende problemanalyse definerede Fiskerikommissionen fire fokusområder: havmiljø og naturbeskyttelse, størst muligt samfundsøkonomisk udbytte af fiskeriet, lokalsamfund og udvikling, samt klimaomstilling.

Anbefalingerne tager således udgangspunkt i disse fokusområder. Det er alligevel en central pointe, at der er tale om en pakke af virkemidler, der samlet set har til hensigt at indfri kommissoriets målsætninger.

Nogle af kommissionens anbefalinger hænger naturligt sammen med andre, nogle kræver, at flere anbefalinger følges for at opnå det ønskede mål, og endelig kan nogle af anbefalingerne have negative indvirkninger på andre fokusområder end det, de er tilknyttet.

Derudover er der i flere tilfælde indbyggede modsætninger mellem de overordnede målsætninger, hvilket i praksis kræver en politisk prioritering, som ikke er Fiskerikommissionens opgave.

Fiskerikommissionens anbefalinger må derfor forstås som en gruppe eksperters bud på en pakke af virkemidler, der søger at tilgodese "det hele på en gang," og som er baseret på konkrete analyser bestilt specifikt til kommissionen, eksisterende forskningslitteratur, input fra interessenter og studieture, samt kommissionsmedlemmernes faglige skøn.

En alternativ tilgang kunne have været forskellige pakker af anbefalinger, der betonede specifikke fokusområder; altså for eksempel en pakke med meget høj vægtning af havmiljø og naturbeskyttelse og lavere vægtning af andre hensyn, eller en pakke med meget høj vægtning af samfundsøkonomisk udbytte og lavere vægtning af andre hensyn.

Denne tilgang var det imidlertid ikke realistisk indenfor de tids- og ressourcemæssige rammer.

Ligeledes var heller ikke muligt at gennemføre konsekvensberegninger af anbefalingerne. En række af anbefalingerne kan derfor med fordel suppleres med faglige konsekvensanalyser, hvis der er politisk stemning for at gå i deres retning.

Fiskeriet skal fungere på markedsvilkår

Når man læser og vurderer anbefalingerne, er der yderligere et par ting, der er værd at have i baghovedet:

Forud for beskrivelsen af anbefalingerne findes kommissionens vision for fremtidens fiskerierhverv, som i høj grad har fungeret som et pejlemærke for, hvor anbefalingerne skal føre erhvervet hen.

Centralt i visionen står et fiskeri, der i videst muligt omfang er sidestillet med andre erhverv og fungerer på almindelige markedsvilkår.

Det er derfor – som udgangspunkt – ambitionen, at erhvervet kan fungere uden tilskud.

I lyset af fiskeriets særlige position i mange mindre kystsamfund, vurderer kommissionen imidlertid, at et segment af fiskeriet bestående af mindre fartøjer kan og bør understøttes på forskellig vis, så fiskerisektoren vil forsætte med at understøtte fiskeriafhængige samfund spredt langs de danske kyster fremfor udelukkende større fiskerihavne.

{{toplink}}

Desuden er visionen, at fiskeriforvaltningen over tid skal gå i retning af rammeregulering med større frihedsgrader, men hvor fiskerierhvervet på den anden side i højere grad skal indarbejde miljø- og klimamæssige rammer som en naturlig del af dets virke – og selv dokumentere, at erhvervet opererer inden for rammerne.

Det ligger også specifikt som en underlæggende forudsætning for kommissionens anbefalinger, at Danmark fuldt og helt implementerer - og lever op til - de gældende europæiske miljødirektiver.

Disse ligger i princippet uden for fiskeriforvaltningen, men implementeringen af dem vil i praksis pålægge fiskeriet begrænsninger, ligesom de, i den udstrækning implementeringen fører til forbedringer i havmiljøet, potentielt kan bidrage til et mere givtigt fiskeri i fremtiden.

Vi håber på en god og konstruktiv debat.

debat@altinget.dk