Tænketanken Frej: Fødevarer skal komme før energiproduktion

På en mark på Midtsjælland med høje udbytter og noget af verdens bedste jord foregår der lige nu forhandlinger mellem landmanden og et solcellefirma. De vil leje al jorden og udlægge det til solcellepark. Landmanden kan tjene langt mere ved at leje jorden ud - og så endda uden at skulle løfte en finger.

Det sker uden at få løftede øjenbryn fra naboerne, når der skal sprøjtes eller gødes. Uden at skulle blive hjemme fra sommerferien med familien for at høste. Uden bureaukratisk makværk i forbindelse med med EU-støtten. Og uden nogen risiko for prisforstyrrelser, tørke eller for meget regn. Danmark får mere grøn energi. Landmanden får frihed og god indtjening.

Afrika mangler mad nu
I den nye planlov skriver Christian Rabjerg Madsen (S), indenrigs- og boligminister, at der gøres plads til, at energiproduktionen på land øges med et areal tilsvarende 50.000 fodboldbaner.

Der er dog en slange i paradis. Det er ikke kun grøn energi, vi mangler. Cirka en tredjedel af verdens hvede bliver dyrket i Rusland og Ukraine - og med Ruslands kontrol med adgangen til Sortehavet, er store del af Ukraines korn indespærret. Vi mærker allerede de højere fødevarepriser, men vi skal nok få mad på bordet. I verdens fattigste lande, er konsekvenserne langt mere fatale.

Energien kan vi få mange steder fra. Hveden kan vi endnu kun få fra landbrugsjorden. Vi skal derfor være meget varsomme med at prioritere energiforsyning over madforsyning. En pointe Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, også påpeger.

Selvom de grønne organisationer helt rigtigt har påpeget, at hvis bare verden stopper med at spise kød, så er der mad nok til alle, så er det en langsigtet strategi, der vil tage årtier at få forandret. I Afrika mangler de mad nu.

Tårnhøj klimapris
Problemet er, at om et par år, når flygtningestrømmene kommer på grund af mangel på mad, bliver det næsten umuligt at lave om igen.

I dag betaler vi stadig en tårnhøj klimapris for EU’s fejlagtige biobrændselsdirektiv. Et direktiv, der gav støtte til at producere energiafgrøder på landbrugsjorden. Vi fandt hurtigt ud af, at når der produceres energiafgrøder på europæiske marker, så opstår der fødevaremangel – prisen stiger, og så vil man inddrage dyrebare naturarealer til at producere mere mad.

Selvom vi har vidst det i mere end 10 år, så sker det stadig i dag. Lovgivning tager enorm lang tid at forandre. De er nemlig blevet implementeret i samfundet, og politikerne kan ikke over en nat trække loven tilbage igen.

Der findes andre grønne alternativer
Skal vi så helt droppe energiproduktionen på landjord? Ikke nødvendigvis – men det skal nøje planlægges, så det ikke går udover fødevareproduktionen. Heldigvis skriver Rabjerg Madsen, at vi skal ”afdække mulighederne for helhedsorienteret arealanvendelse i det åbne land - herunder vilkår for landbrug, erhvervsmuligheder, arealanvendelse til vedvarende energi som for eksempel solceller og vindmøller,” men i samme åndedrag, at ”vi har meget travlt” og allerede nu går i gang.

Men pas nu på – hastværk kan i dette tilfælde være lastværk. Jeg håber, at ministeren og forligspartierne har tænkt sig om og husker, at fødevareproduktionen altid skal prioriteres over energiproduktionen, hvor der findes andre grønne alternativer end at bruge den mest effektive landbrugsjord.

{{toplink}}

debat@altinget.dk