CARE: Tænk lokalt i globale landbrug

Nanna Callisen Bang 
Programkordinator for CARE 

Når grøntsager lander i vores indkøbskurve, er det ikke ligegyldigt, hvordan de er produceret, og hvem der har produceret dem. Kommer de fra fjerne landområder i Afrika, hvor fattigdommen er stor, kan vores køb af afrikanske varer sikre penge i lommen på de fattige.

Den tankegang har CARE Danmark og den danske supermarkedskoncern Coop arbejdet sammen om siden 2011, hvor Coop lancerede en ny serie af afrikanske produkter på hylderne i danske supermarkeder. Under mærket Savannah kan danske forbrugere for eksempel købe yoghurt med frugt fra Uganda, grønsager fra Kenya og chokolade fra Ghana i Kvickly, Brugsen, Irma og Fakta.

De foreløbige resultater af det fælles projekt viser, at bønderne har øget deres indtægt med over 30 procent. Samarbejdet har oven i købet skabt en række lokale jobs i tilknytning til landbruget. På to år er det faktisk lykkedes at øge andelen af småbønder, der sælger til Coops underleverandør, med 100 procent, og at organisere bønderne i syv små andelsforeninger.

Og solstrålehistorien fortsætter, for bønderne bruger i dag færre pesticider i deres produktion. Fødevarespildet er reduceret som følge af højere kvalitet i produktionen og træning i fødevaresundhedskrav og kvalitetsstandarder på det globale fødevaremarked. Endelig er bønderne blevet mindre sårbare over for udsving i vejret og markedet, fordi de dyrker flere forskellige afgrøder til forskellige nationale og globale markeder.

De lokale bønder må ikke lades i stikken
Samarbejdet har netop fokus på at sikre, at også de afrikanske bønder drager nytte af øget handel. De må ikke hægtes af udviklingen. Stordriftsfordele er tillokkende – de store landbrugsproducenter kan fremstille flere og mere ensartede produkter. Derfor ligger det måske ikke lige for at søge samarbejde med småbønder, når en dansk investor drager til Afrika. Det kræver nemlig, at virksomheden ikke kun har øje for prisen, men også på virksomhedens påvirkning af de sociale forhold og miljøet på landet i Afrika.

Vores erfaringer fra samarbejdet med Coop viser, at danske investorer ikke behøver at gå i en stor bue uden om lokale småbønder.

Landbrugsudvikling kan dog ikke stå alene, hvis afrikanske småbønder skal drage nytte af øget handel. Typiske udfordringer for bønderne er, at de er dårligt organiseret, at de har en lav fortjeneste på deres produkter, at de ved meget lidt om markedspriserne, at de har dårlige kontrakter med deres mellemmænd, og at de ved meget lidt om lovgivning og deres egne rettigheder. Samtidig lider bønderne også under EU's landbrugspolitik og regulering, der på grund af høje kvalitetskrav, spænder ben for særligt mindre afrikanske bønder.

Vi arbejder aktivt med at organisere bønderne i små andelsforeninger, som vi kender fra de danske mejeri- og brugsforeninger. Her styrkes lederskab, fælles indkøb, salg og dialog med opkøberne, så bøndernes interesser tilgodeses. Foreløbige resultater peger på, at det giver god mening. Ikke kun set gennem udviklingsbrillerne, men også med fremtidens forretningsmands øjne. Fremtidens investorer må forholde sig til et socialt og miljømæssigt ansvar under hele varens rejse fra jord til bord – og der kan altså findes alternativer til storfarme og omfattende landbrugsinvesteringsprogrammer.

Det store indtog i Afrikas landbrug
Hovedelen af befolkningen i Afrika bor på landet og lever af familielandbrug med små jordstykker, som svarer til et par fodboldbaner. Her dyrker de bønner og majs. Dels for at skaffe mad på eget bord, dels for at sælge på markedet, så de kan betale skolepenge, gå til lægen og købe såsæd.

FN og andre internationale organisationer understreger, at de afrikanske små-bønder producerer 80 procent af fødevarerne i de ikke-industrialiserede lande. Men til trods for at landbruget er rygraden i den økonomiske udvikling i mange afrikanske lande, har det i årtier været dybt underprioriteret af regeringer, donorer og private investorer.

Først, efter den globale fødevarekrise i 2008, hvor priserne på landbrugsprodukter eksploderede, er landbrugsudvikling i Afrika rykket højt op på dagsordenen hos især private investorer og virksomheder. Stigende befolkningstilvækst, en voksende middelklasse og mangel på landbrugsjord i rige lande har skabt et kapløb om Afrikas jord til produktion af fødevarer.

Resultatet er, at store landbrugsinvesteringsprogrammer ser dagens lys overalt i Afrika, hvilket jo burde være godt nyt, for der er i den grad behov for investeringer i de afrikanske landbrug. Men det er primært konventionelt landbrug, som kræver kunstgødning, sprøjtegift og teknologioverførsel, som får glæde af investeringerne.

Helt centralt er også, at udenlandske private investorer og afrikanske forretningsfolk står bag programmerne, og de har ikke umiddelbart fokus på de afrikanske småbønder. FN’s handelsorganisation UNCTAD påpeger, at investeringerne ofte fører til øget fattigdom, fordi der opstår konflikter omkring adgang til jord og vand, eller fordi der udelukkende dyrkes landbrugsvarer til eksport.

Ansvarlig forretning eller tom markedsføring
Sammenlægningen af handels-og udviklingsministeriet hænger sammen med den internationale tendens, hvor man tænker udviklingsbistand sammen med danske erhvervsinteresser. Udviklingsminister Mogens Jensen bør sikre, at de afrikanske småbønder er i centrum for satsningen på øget handel med Afrika. Baseret på vores erfaringer betyder det, at der skal større opmærksomhed på de udfordringer, afrikanske bønder møder i kampen for at udvikle deres landbrug og få adgang til nye markeder, som det danske, med deres egne varer.

Fremtidige landbrugsinvesteringer bør derfor have en klar fattigdomsorientering, der ikke lader de afrikanske småbønder i stikken, men i stedet sætter dem i centrum. Løsningen er en mere proaktiv strategi, der støtter småbønderne gennem bedre organisering i eksempelvis andelsforeninger, landbrugstræning, adgang til kapital til investeringer, bedre kontrakter og anerkendelse af deres rettigheder og adgang til retshjælp og klageinstitutioner.

Endelig bliver det afgørende, at danske virksomheder seriøst arbejder for, at deres forretning reelt skaber værdi for fattige afrikanere og ikke bare bruger bistandsmidler på tom markedsføring.

debat@altinget.dk