Funktionelle fødevarer – farligt eller fornuftigt?

Af Tine Skovmøller
Kommunikationsrådgiver hos Operate A/S Tine Skovmøller rådgiver virksomheder om blandt andet kommunikation, om fødevarer og risici, og har tidligere forsket i risikokommunikation og udgivet bogen ”Risikokonflikter – kommunikation og rationaler".

Danmark har fået et Nationalt IngrediensCenter, som skal styrke den i forvejen gunstige danske konkurrencesituation på ingrediensområdet. Det sker samtidig med, at antallet af funktionelle fødevarer er i hastig vækst. Men selv om Danmark ligger i førerfeltet inden for udviklingen af ingredienser, er forbrugerne traditionelt kritiske over for fødevarer, der fx er beriget med vitaminer. Det kan spænde ben for producenterne, men også for myndighederne, hvis den avancerede ingrediensteknologi skal udfolde sit potentiale og for eksempel løfte danskernes sundhed.

Fødevarestyrelsen modtog 70 ansøgninger om tilladelse til at berige fødevarer i 2013. Det er en stigning på 45 procent i forhold til året før, og antallet af ansøgninger det første halvår af 2014 følger tendensen, der peger på et snarligt boom i funktionelle fødevarer i de danske supermarkeder.

Må anprise sundhedsværdi
Stigningen i antallet af ansøgninger om at berige fødevarer skyldes blandt andet nye ens EU-regler fra 2012, for hvordan man må anprise fødevarer. Det har hidtil været lovligt at skrive, hvilke vitaminer og mineraler, der er tilsat, men nu må producenter også anføre, hvilken sundhedsmæssig værdi produktet har. Det øger incitamentet til at få godkendt fødevarer, der på en eller anden måde har en sundhedsfremmende funktion.

Samtidig er Danmark nærmest selvforsynende med de mange fødevareingredienser, som er med til at give fødevarerne flere og nye funktioner. I 2010 stod danske ingrediensvirksomheder for 14 procent af verdensmarkedet for ingredienser til fødevare- og drikkevareindustrien, og den danske ingrediensindustri har formået at øge omsætningen fra 2007 til 2012 med 27 procent. I dag er mange danske ingrediensproducenter globale markedsledere inden for deres segmenter, som for eksempel enzymer, emulgatorer, kulturer, naturlige farver, specifikke animalske proteiner og specialfedtstoffer til chokolade.

Stor skepsis over funktionelle fødevarer
Danskerne er imidlertid ikke imponerede over de funktionelle fødevarer, markedsledende eller ej. En stor nordisk undersøgelse fra 2010 viser, at danskerne er de forbrugere i Norden, som er mest skeptiske: 52 procent af danskerne er bekymrede over funktionelle fødevarer, og kun 21 procent mener, at funktionelle fødevarer i butikkerne er sikre at indtage.

I mange andre lande er der derimod et veludviklet marked for funktionelle fødevarer, blandt andet i Sverige, der de sidste 10 år har haft den højeste vækstprocent i Europa i efterspørgslen efter sundhedsfremmende fødevarer.

Men faktisk har danskerne allerede taget funktionelle fødevarer til sig. For begrebet dækker over en lang række fødevarer med en særlig effekt, der i mange tilfælde er sundhedsfremmende. Det er for eksempel berigede fødevarer, hvor en helt almindelig fødevare tilsættes vitaminer eller mineraler, eller ernæringsmodificerede produkter, som skummetmælk og glutenfrie produkter, der er blevet optimerede ved f.eks. at fjerne noget, så de fremmer sundheden. Der er også produkter, som er udviklet med afsæt i en særlig ingrediens og dermed funktionalitet, for eksempel yoghurt med levende bakteriekulturer – Probiotika – der påvirker mavefloraen. Desuden er der produkter, der direkte kvalificerer til en sundhedsanprisning, for eksempel Becel pro.activ, der har dokumenterede effekter i forhold til forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Den populære light-sodavand og Cola Zero er dermed også eksempler på funktionelle fødevarer, som allerede i dag er med til at nedbringe danskernes sukkerindtag – uden dog at være båret af en sundhedsanprisning. Og de funktionelle fødevarer kan reelt spille en stor rolle for vores sundhed.

Jod i salt
Fødevarestyrelsen indførte i 2000 krav om obligatorisk tilsat jod i husholdningssalt, fordi jodindtagelsen i Danmark lå under det internationalt anbefalede niveau, hvilket resulterede i mange tilfælde af forstørret skjoldbruskirtel og højt stofskifte hos ældre. Bordsalt med jod har over de sidste ti år fået antallet af forstørrede skjoldbruskkirtler blandt danskerne til at falde. Fødevarestyrelsen overvejer i øjeblikket obligatorisk tilsætning af D-vitamin til basisfødevarer som brød, mælk og smør, men de danske myndigheder har i mange år været tilbageholdende i forhold til at lade producenterne selv berige fødevarer og kommunikere om sundhedsegenskaber ved deres produkter.

Myndighedernes skepsis afspejles hos forbrugerne. I en undersøgelse fra COOP Analyse fra 2009 mener 74 procent, at det vil blive svært at gennemskue, hvad kosten reelt indeholder, hvis det var almindeligt med fødevarer tilsat vitaminer og mineraler.

Potentiale eller risiko?
Den udbredte skepsis hos danskerne vidner om, at funktionelle fødevarer bliver opfattet som en risiko i langt højere grad end som det potentiale, bl.a. den blomstrende ingrediensindustri bærer frem. Der er især otte faktorer, som mennesker generelt vurderer risici ud fra:

• Kendskab og fortrolighed
• Indflydelse og kontrol
• Nytte og retfærdighed
• Virkning og konsekvenser

Danskernes kendskab til funktionelle fødevarer er umiddelbart lille, og der er dermed et stort potentiale for at give danskerne større viden, blandt andet om at funktionelle fødevarer også er fornuftige og faktisk allerede indgår naturligt i danskernes hverdag, for eksempel skummetmælk og light-sodavand. Forbrugerne kan samtidig siges at opleve manglende kontrol, dels fordi de ikke kan se de tilsatte ingredienser og derfor påpeger, at de vil få unødigt mange vitaminer og mineraler, som det er tilfældet i analysen fra COOP. Dels fordi det er fødevareproducenterne, som påfører dem en risiko, og det opleves, at de gør det for at sælge flere produkter. Derudover oplever danskerne en mindre grad af nytte ved funktionelle fødevarer – næsten hver anden dansker mener ikke, at tilsatte vitaminer og mineraler vil mindske risikoen for, at de rammes af farlige sygdomme. Det fremgår af analysen fra COOP. På samme måde kender danskerne ikke nok til hverken virkninger eller konsekvenser ved de nye ingredienser i fødevarer.

Gode råd til introduktion af funktionelle fødevarer
Noget kunne tyde på, at de mange nye funktionelle fødevarer får en ikke helt ubesværet introduktion hos danskerne. Det nye Nationalt IngrediensCenter kan forhåbentlig være med til at skabe positiv opmærksomhed om de mange potentialer, som de danske ingrediensvirksomheder producerer, og som både kan skabe arbejdspladser og øge danskernes sundhed – hvis de får lov.

Virksomhederne og myndighederne kan dog også gøre meget for at give danskerne en ordentlig introduktion til de funktionelle fødevarer, som forbrugerne reelt allerede har smag for, og som har flere sundhedsfremmende potentialer. Skummetmælk indeholder f.eks. mindre fedt, og mange allergikere og diabetikere er glade for produkter uden gluten, laktose og sukker. Men det kræver en velovervejet og strategisk kommunikation om de risici, danskerne oplever.

Giv dem relevans
Først og fremmest skal de funktionelle fødevarer gøres relevante. De danske forbrugere skal kunne se et behov og en nytteværdi, for eksempel synes 82 procent af danskerne i analysen fra COOP, at salt tilsat jod er en god idé, når de får dokumenteret, at det har en gavnlig effekt.

Gør dem forståelige
At påvise relevans kræver grundlæggende et stort informationsarbejde, der giver danskerne mere viden om, hvad funktionelle fødevarer er, og hvordan de virker. Det er afgørende, at informationsindsatsen adresserer de specifikke bekymringer, danskerne har, for eksempel om man får for mange vitaminer ved at indtage produktet. Det er samtidig vigtigt, at man ikke forsøger at ”oversælge” produktet med anprisninger.

Skab tillid
Når det handler om risici, er tillid afgørende for at få forbrugerne i tale, og her har især fødevareproducenterne en udfordring. Kun knap hver tredje forbruger har tillid til dem i spørgsmålet om, hvorvidt de vil give præcise oplysninger om en given risiko ved fødevarer. Det viser den nordiske undersøgelse. I samme undersøgelse er tilliden til myndighederne anderledes positiv, men det handler grundlæggende om at have dokumentationen i orden for at kunne skabe den nødvendige tillid.

 

 

debat@altinget.dk