Større fokus på småskala-producenterne

Af Hannibal Hoff og Pia Heike Johansen
Center for Landdistriktsforskning, SDU

De seneste 15 års forskning i landdistriktsudvikling viser, at attraktive lokalsamfund med adgang til natur er ”levende”. Levende lokalsamfund skabes ved, at fællesskabet er funderet i en kombination af lokale uformelle mødesteder og formelle mødesteder.

Når fødevareklynger er interessante i forhold til landdistriktsudvikling er det således ikke blot i forhold til at skabe lokale arbejdspladser i traditionel forstand. Interessant er også fødevareklyngernes evne til at skabe adgang til natur og landskab samt skabe mere liv på landet. Dette bidrager nemlig til at gøre lokalsamfund attraktive for bosætning.

Uformelle mødesteder skaber liv
I denne forbindelse spiller særligt økologiske småskala-landbrug en afgørende rolle, da de i høj grad er i stand til at tilbyde adgang til forskelligartet natur, dyr der går frit på markerne og færre miljømæssige gener.

Der en stigende efterspørgsel efter økologiske råvarer fra lokale småskala-producenter, og dette fører ofte til, at der opstår nye, uformelle mødesteder - gårdbutikker, madmarkeder, madfestivaller - og at der derigennem kommer mere liv.

De økologiske gårdbutikker skaber mulighed for det såkaldte uformelle møde mellem lokale og besøgende. Undersøgelser peger på, at muligheden for sådanne møder skaber en oplevelse af, at der ’sker noget’ i lokalsamfundet. Levende lokalsamfund er med til at tiltrække tilflyttere.

Desuden har de mange nye fødevarefællesskaber indgået aftaler med de lokale, økologiske producenter om at sende fødevarefællesskabets medlemmer ud på landet, blandt andet på lugepatruljer, hvor medlemmer hjælper de økologiske producenter med at luge. På den måde skabes der liv på landet og en ny land-by dynamik. 

Udstillingsvinduer for landdistrikterne
De danske økologiske gårdbutikker udgør ydermere et udstillingsvindue for landlige kvaliteter og kan derfor bruges aktivt i kommunernes bosætningsstrategier.

Forskellige regionale og lokale fødevarer kan brande en region, lokke turister til og øge opmærksomheden på områdets kvaliteter for bosætning. 

Her kan tages afsæt i mange forskellige aspekter, for eksempel autenticitet (gamle sorter eller traditionelle opskrifter), oprindelseselementer (klimatiske dyrkningsforhold, jordbundskendetegn o.l.), det æstetiske (dekorative produkter, spektakulære markeder og andre produktionsarealer) eller det socio-spatiale (kendis-effekter, samværsmuligheder m.v.).

De lokale produkter konsumeres, mens turisterne besøger et lokalområde, og samtidig fungerer produkterne som et udstillingsvindue for lokalområdet, når de efterfølgende står hjemme på køkkenhylden.

Mulighederne for at synliggøre landlige kvaliteter via lokale produkter er langt fra udtømte, og der er i høj grad mangel på tværsektorielle samarbejder, som udvikler modeller til at udnytte småskala-producenterne som potentiale for landdistriktsudvikling.

Møder mellem land og by skaber innovation
Økologiske småskala-landbrug bringer mennesker på landet og i byen tættere sammen. Relationerne skabes ved madmarkeder i byerne, ved gårdbutikker i landdistrikterne og ved abonnementsordninger.

F.eks. er antallet af gårdbutikker steget fra 660 i 1998 til 2.294 i 2014. På 16 år er der altså kommet godt 3,5 gange så mange gårdbutikker i Danmark. I 2014 afsatte op imod en fjerdedel af de økologiske landbrug en del af deres produktion via gårdbutikker.

Antallet af fødevarefælleskaber er oppe på 20 fordelt over hele landet, og der er mere end 5.000 aktive medlemmer. Og Aarstiderne, Danmarks største udbyder af abonnementsordninger, har i dag en årlig omsætning på omkring 300 millioner kroner. 

Nye samarbejdsformer
Det tættere samarbejde med producenterne, de lokale og byboere giver mulighed for læring og innovation, der kan opstå som følge af direkte ansigt til ansigt-møder, blandt andet i forhold til dyrkningsformer, produktudvikling og synliggørelse af landlige kvaliteter.

Næsten en fjerdedel af de københavnere, der ofte køber ind ved gårdbutikker, får viden om dyrkning, mad og madlavning ved at snakke med en avler eller producent. En nyere dansk undersøgelse peger på, at der mellem disse økologiske småskala-producenter udvikles nye og innovative samarbejdsnetværk og foreninger omkring forarbejdning, distribution og salg. 

Det leder tankerne hen på den stærke danske andelsbevægelse, som ellers er under kraftig afvikling blandt større konventionelle fødevareproducenter. En undersøgelse fra Tyskland påpeger eksempelvis, at producenter, der deltager ved direkte salg, ofte viser sig særligt innovative ved at udvikle nye produkter og ’genopdage’ gamle produkter.  

Debatindlægget bygger på resultater fra undersøgelse udført af Pia Heike Johansen, Hannibal Hoff og Ask Greve Jørgensen ved Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet. 

Undersøgelsen er foretaget for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Rapporten Land og By og Mad uddyber pointerne fra debatindlægget.

 

debat@altinget.dk