Rådet for Grøn Omstilling: Direkte landbrugsstøtte uden modkrav skal udfases

Størstedelen af EU’s landbrugsstøtte gives i dag som en slags indkomststøtte til landmændene, i form af en arealstøtte til de jorder, som landmænd og kapitalfonde ejer. Men på grund af kapitaliseringen af arealstøtten i jordpriser og forpagtningsafgifter fungerer det ikke efter hensigten.

Derfor bør den direkte støtte, som udbetales per hektar landbrugsjord uden krav om modydelser udfases – i et tempo som sikrer den nødvendige omstilling uden at trække tæppet væk under landmændenes bedrifter.

I stedet for skal støtten i større omfang end nu sikre den nødvendige og grønne omstilling af landbruget, så landbruget kommer til at leve op til klimakrav, vandrammedirektiv og sikring af biodiversiteten. Støtten skal i stedet gå til ekstra indsatser på bedrifterne, som kan sikre offentlige goder såsom rent vand, luft, biodiversitet og et stabilt klima – goder som i dag ikke er prissat på markederne. Kapitaliseringen af støtten undgås, når støtten gives til reelle ydelser fra landmændene.

Allerede med Natur- og Landbrugskommissionens rapport i 2013 var der bred opbakning til en solidarisk model, hvor alle landmænd betaler med en reduktion af den direkte støtte til kompensation for de landmænd, som skal holde mest for i den grønne omstilling – for eksempel dem der i dag dyrker på sårbare jorder, som bør tages ud af intensiv drift.

En større del af landbrugsstøtten skal ligge i Søjle II
En større del af landbrugsstøtten skal overføres fra indkomststøtten i Søjle I til miljøordningerne i Søjle II, Landdistriktsprogrammet.

Pengene skal bruges til at sikre en varig grøn omstilling på en række forskellige måder:

• Éngangsbetalinger til permanent udtagning og ekstensivering af sårbar landbrugsjord, eksempelvis kulstofrige landbrugsarealer.
• Opkøb af jord, for eksempel via en statslig jordbrugsfond, til brug som erstatningsjord ved jordfordelingssager.
• Støtte til facilitering af multifunktionel jordfordeling i særlige indsatsområder.
• Støtte til miljø- og klimateknologiske løsninger, for eksempel indførelse af BAT-teknologier (Best Available Technology), både i stalde og i markdriften i forbindelse med gødningshåndtering, sprøjteteknologier og energibesparelser.
• Støtte til forskning og udvikling.

Samtidig indeholder reformen af landbrugsstøtten en indførelse af nye étårige indsatser, de såkaldte eco-schemes. Det indebærer, at en del af den resterende direkte støtte – indtægtsstøtten – gøres afhængig af grønne indsatser fra landmændene.

Men det er en udfordring at udforme de nye eco-schemes på en måde, som giver reel grøn effekt og ikke som de nuværende grønne krav i landbrugsstøtten, der primært er en støtte til eksisterende praksisser i landbruget, for eksempel sædskifter.

Eco-schemes skal tilføre reel ny værdi i den grønne omstilling. Det kan være til nye supplerende efterafgrødekrav eller til naturplejeordninger.

Der bør være reelle valgmuligheder for landmændene
Mange landmænd ønsker at bidrage til den grønne omstilling og ønsker at bidrage med særlige indsatser på de enkelte bedrifter. Det er vigtigt, at landmændene bliver medspillere, men samtidig er der brug for en overordnet rammesætning, som fastlægger specifikke krav i de enkelte vandområder, særlige naturbeskyttelsesinteresser og klimaindsatser.

Der er brug for politisk mod til at sætte de nødvendige rammer. Men valget af indsatser på de enkelte bedrifter bør involvere reelle valgmuligheder for landmændene. Det kan for eksempel ske ved at indgå i multifunktionelle jordfordelingsprojekter eller ved valg af nye teknologier og dyrkningsformer.

Liv i landdistrikterne kræver overlevelse af mindre bedrifter
Der er brug for en særlig indsats for at bevare mindre landbrug og liv på landet. Stordriftsfordelene er massive, så med et støtteregime som det nuværende, hvor du får støtte efter hvor meget jord du ejer, så har de mindre bedrifter svært ved at klare sig i konkurrencen.

Mangfoldigheden af driftsformer og gårde udgør væsentlige værdier i landbrugslandet. Der er derfor brug for at støtten indrettes til ikke at forstærke stordriftsfordelene.

Det kan være ved indførelse af en progression i støttesatser og ved investeringsstøtte og udviklingsstøtte til nye driftsformer og aktiviteter, som kan skabe den nødvendige værdiforøgelse i de mindre bedrifter – for eksempel ved udvikling af højværdiprodukter, lokale og forarbejdede produkter og udvikling af nye salgskanaler.

debat@altinget.dk