Professor: Der er brug for opdatering af EU-regler om genteknologi

DEBAT: En række teknikker, der kan hjælpe til mere klimavenlig fødevareproduktion, er i dag reguleret under et direktiv fra 2001, længe før teknikkerne blev opfundet. Kan vi være tjent med det?, spørger professor Henrik Brinch-Pedersen. 

Af Henrik Brinch-Pederen
Professor, MSO, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Genetisk variation er en forudsætning for, at man kan udføre planteforædling. Planter med to forskellige genetiske egenskaber krydses, og den nye afkomstplante indeholder genetiske egenskaber fra begge moderplanter.

Hvis ikke den ønskede genetiske variation er direkte tilgængelig, kan øget variation opnås igennem mutagenese.

Mutationsbehandlingerne er foregået kemisk eller fysisk ved bestråling, og metoderne er selvsagt præget af tilfældighed med tusindevis af sidemutationer (off-target mutationer) i planten ud over den ønskede mutation.

Selvom sidemutationerne ofte volder problemer, har inducerede mutationer i afgrøder dog været en realitet i henved 90 år.

Reguleringsmæssigt er traditionel mutagenese eksplicit undtaget fra GMO regulering i EU's udsætningsdirektiv fra 2001 om ”udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer” i det bilag, der hedder 1B1.

Mutagenese kan anvendes frit uden, at planterne skal godkendes som GMO planter.

Brug for opdatering af direktiv
På baggrund af traditionel mutationstekniks manglende præcision og mange mutationer per plante er det derfor ikke underligt, at forskere og planteforædlere har drømt om at kunne frembringe mutationer præcise steder i genomet - og vel at mærke kun i de udvalgte områder.

Dette er nu muligt med en række nye teknikker, hvoraf Crispr teknikken er den mest kendte.

Det er i dag muligt at udføre reel præcisionsforædling, og det har vist sig muligt at forædle nogle meget værdifulde egenskaber som for eksempel tørketolerance, resistens over for svampesygdomme, så afgrøderne ikke skal sprøjtes, forbedret optag af kvælstof, forhøjet udbytte og en række kvalitetsforbedringer med relation til sunde fødevarer.

Hvordan går det så med at implementere den nye præcisionsforædling?

I 2018 traf EU-Domstolen afgørelse om, at de nye teknikker ikke kan undtages via mutageneseundtagelsen i bilag 1B. Mutanterne er at betragte som GM-planter. Måske ikke så overraskende, idet de nye teknikker ikke var opfundet, da direktivet blev skrevet i 2001.

Vi befinder os altså i en situation, hvor vi reelt ikke kan bruge præcisionsforædling til at løse nogle af de problemer, vi står over for. Der er derfor stærkt brug for en opdatering af udsætningsdirektivet.

Kun få GM-egenskaber er udbredte
Vil de nye teknikker forsvinde, hvis de forbliver reguleret som rene GMO-organismer? Her kan vi skele til, hvordan det er gået for udviklingen med GM-afgrøder.

Siden begyndelsen i 1996 har dyrkningsarealet med GM-planter været lineært stigende, og det samlede areal vurderes i 2018 at udgøre 191,7 millioner hektar på verdensplan.

I 2018 var 78 procent af alle sojabønner, 76 procent af bomulden, 30 procent af majsen og 29 procent af alt raps dyrket på verdensplan GMO.

GM-afgrøder er altså vidt udbredte. Men hvis vi kigger på GM-egenskaberne, så er der næsten udelukkende tale om planter med herbicid- og insektresistens.

Reelt er der monopol 
Der er en bemærkelsesværdig mangel på andre egenskaber, som eksempelvis planter med resistens imod svampesygdomme. Samtidig må man konstatere, at alle disse afgrøder sælges af en lille håndfuld meget store firmaer.

Disse firmaer er ofte også aktører inden for agro-kemikalier. GM-godkendelsesomkostningerne er så store, at stort set kun den samme gruppe meget store virksomheder har råd til at få GM-afgrøder godkendt.

Således hersker der reelt et monopol indenfor GM-afgrøder. Spørgsmålet er nu, om vi ønsker det samme med de nye planteforædlingsteknikker.

Der er nok ingen tvivl om, at hvis disse teknikker i fremtiden bliver reguleret som GMO gør i dag, så forsvinder de ikke. Men de vil med meget stor sandsynlighed kun kunne blive anvendt af de firmaer, som i dag forædler GMO afgrøder.

I så fald er det yderst tvivlsomt, om vi får udviklet afgrøder, som er sygdomsresistente og ikke skal sprøjtes, afgrøder med større tolerance over for tørke og afgrøder, der udnytter næringsstofferne bedre.

Forrige artikel Noah: De nye genredigeringsteknikker bør ikke dereguleres Noah: De nye genredigeringsteknikker bør ikke dereguleres Næste artikel Forskere: Fødevareforsyningen er afgørende under coronakrisen Forskere: Fødevareforsyningen er afgørende under coronakrisen