Offentlig økologi er en julegave til sektoren

Bent Egberg Mikkelsen
Professor og forskningskoordinator i MENU gruppen ved Aalborg Universitet.

Mad til de mange har traditionelt set haft et lidt kedeligt omdømme. Udkogte kartofler, slatne grøntsager og flæskesteg med svær som gummi har været nogle af de billeder, der har været hæftet på maden i det offentlige.

Men det ser ud til, at det langsomt er ved at ændre sig. Politikere, administratorer og erhvervsliv er begyndt at få øjnene op for, at de offentlige indkøb både spiller en betydelig rolle i fødevareøkonomien, og at de har en væsentlig indflydelse på såvel folkesundhed som vort omgivende miljø og klima.

Det gælder i en lang række internationale sammenhænge, hvor fødevare- og ernæringsspørgsmål bliver debateret og gjort til genstand for politik. Og det gælder ikke mindst herhjemme. Med de 28 millioner kroner som fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu årligt har afsat til den økologiske omlægningsproces i det offentlige, er der for alvor lagt op til nytænkning og innovation i sektoren. Spørgsmålet er, hvordan storkøkkensektoren selv vil gribe denne nye interesse fra politik- og forvaltningsniveau an.

Millioner løser ikke problemet
Der er ingen tvivl om, at så mange millioner ikke i sig selv løser de problemer, som mange i sektoren har gjort opmærksom på igennem mange år. Køkkenlukninger, massefyringer og totalfokusering på pris ved indkøb har efter manges mening efterladt den offentlige storkøkkensektor med en lang række alvorlige udfordringer.

På den anden side er det klart, at de mange millioner til sektoren er en oplagt mulighed for sektoren. Forskning ved Aalborg Universitet (AAU) har nemlig vist, at støtte til økologisk omlægning i de offentlige køkkener - som forventeligt - får flere økovarer over disken. Men den har samtidig har en række positive afledte effekter.

Det har vist sig, at de nye, grønne storkøkkener i mange tilfælde er bedre til at fremme sundhed og ernæring i deres daglige virke. Derudover opnår de typisk langt højere kompetenceniveau blandt medarbejderne og udvikler bedre og mere lærende organisationer. Køkkenerne bliver også langt bedre til at skabe lokale og regionale netværk og partnerskaber.

Og netop netværk og partnerskaber med et fokuseret blik på det lokale og regionale bør være en bevidst strategi, når de mange grønne storkøkken-millioner skal forvaltes i de kommende år. Både hvad angår valg af den økologiske forsyningsstrategi, og også når det kommer til forvaltningen af pengene. Ikke mindst hvis indsatsen skal blive en succes såvel i sektoren som i befolkningen.

Økomillioner kan løfte flere steder
AAU har igennem mange år haft gode erfaringer med at udvikle og deltage i praksisfælleskaber omkring maden til de mange. Ikke mindst med vort lokale Ålborg Sygehus, hvor vi i samarbejde med kliniske ernæringseksperter, køkkenet, designere og IT-folk samt den lokale fødevareøkonomi har fået udviklet et partnerskab, der er langt med at opbygge en fødevareforsyning baseret på lokale og økologiske fødevarer.

Pointen er, at den slags netværk både er med til at styrke den lokale fødevareøkonomi, skabe øget bevidsthed, opbakning og øget værdi af selve velfærdsydelsen.

Samtidig er samarbejdet med forskerne med til at øge den status og indflydelse, som praktikerne i storkøkkensektoren har. Ved at anerkende værdien af den forskningsbaserede viden, som moderne beslutningstagere i stigende grad baserer deres beslutninger på, kan man nå betydeligt længere, når det handler om at skabe en bedre mad til mange sektor.

De mange millioner er derfor både en mulighed for at løfte sektoren, en mulighed for at skabe nye lokale og regionale fødevarealliancer og en mulighed for et helt nyt offentligt fokus på lokal og regional forsyning.

debat@altinget.dk