Naturlig mad

Det at lave mad har i tusinder af år været et overleveret folkehåndværk. Hver generation har givet sin viden videre, og næste generation har udviklet håndværket og blevet lidt bedre til at lave mad. Generation for generation er danskerne blevet bedre til at lave mad og derfor bedre til at bedømme råvarers kvalitet og behandle dem.

Industrialiseringen, som startede i 1800-tallet, gav muligheder for at købe mere eksotiske og anderledes varer, hvilket satte gang i en enorm, næsten eksplosiv udvikling af den danske gastronomi. Masser af top-kogebøger så dagens lys, og inspiration væltede ind fra en verden, som blev mere og mere tilgængelig. Fuldstændig som det sker i dag.

De gastronomiske evner er væk
Siden kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 60'erne, er det gået baglæns mod nul med danskernes evne til at lave mad. Når et håndværk ikke bliver overleveret og derfor ikke plejet, forsvinder det i vort samfund på to generationer. Med hensyn til gastronomien er de to generationer gået for længe siden. Det har betydet, at danskerne ikke længere besidder evnen til at lave mad, ikke kan bedømme varernes kvalitet og ikke kender til sæsoner.

At uhørt materialisme har bundet danskernes penge i ligegyldigt tingel-tangel og dermed sænket den del af deres penge, som går til mad, til sølle 10 procent af deres disponible indkomst, har reduceret kvaliteten af maden til nul.

Ydermere har dette faktum ramt folkesundheden hårdt. Kostpyramiden er vendt på hovedet, og forbruget af fedt og sukker er eksploderet. Godt hjulpet på vej af allehånde uvidende eksperter er danskerne derfor skræmt væk fra deres egen mad (...og madkultur) med rædselshistorier om, hvor dødbringende dansk mad er. Det på trods af at man i årtusinder har levet af dansk mad uden at dø af den. Dansk mad er ikke fedende eller usund. Man har vendt det hele på hovedet og spiser nu ti frikadeller med to kartofler og flødesovs, i stedet for ti kartofler, to frikadeller og sovs lavet med kartoffelvand. Kostsammensætningen er gangsteren, ikke dansk mad.

Hvis vi ikke bringer evnen til at lave mad tilbage og dermed evnen til at bedømme råvaren og kende sæsonen, bliver det kun værre. Ved at spise naturligt kan vi bringe balance i vores kost og dermed bedre folkesundheden enormt. Altså spise det, der findes i det land, hvor vi bor, på den årstid, hvor det er friskt, og vel at bemærke alt det der findes. Kød, fisk, grøntsager, korn, mælkeprodukter osv. i en balanceret diæt, som er fri for dogmer og hysterisk sundheds/krops-kultur-pis.

Dansk madkultur kræver en revolution
Her ligger den store udfordring. At få danskerne til at indse, at de har brug for at lave mad, spise frisk tillavet mad hver dag og måske den vanskeligste opgave af dem alle: At få danskerne til at forstå, at det sunde og naturlige liv koster dramatisk mange flere penge, end dem de bruger på mad i dag.

Det er ganske enkelt nødvendigt at lægge 20 procent af den disponible indkomst om fra materielle ting til mad, således at der bruges 30 procent og ikke 10 procent på mad. Det samme beløb, som der bruges i Middelhavslandene. Det er ikke bare en omlægning, men revolution. Der skal køres i mindre biler, bos i mindre huse og lejligheder, rejses mindre og garderoben kan ikke skiftes så tit. Så vi står over for et alvorligt valg:

Det naturlige liv med sund dansk mad lavet af lokale varer eller fortsat gastronomisk ruin med uhørt materialisme ved rattet i den alt for store forurenende bil.

Personligt foretrækker jeg det første for at leve godt, men også for at styrke folkesundheden, landbrugets produktion af varer til det danske folk og for at bringe naturligheden tilbage i dansk gastronomi.

debat@altinget.dk