Miljøministeriets blinde plet
DEBAT: Miljøministeriet har forbipasset den ene mulighed efter den anden for klassisk win-win via økologisk landbrug, skriver Paul Holmbeck.
Af Paul Holmbeck
Direktør for Økologisk Landsforening
Vi forstår, hvordan Connie Hedegaard må have det. Man arbejder nat og dag for miljøet. Mere magtfulde mennesker siger de rigtige ord. Men man skal kæmpe for hver lov, hver naturperle og hver krone. Sådan er politik, vil miljøministeren nok sige.
Mens debatten kører om, hvorvidt miljømilliarden er en betegnelse for en ekstra indsats fra Miljøministeriet eller et nettobeløb for regeringens miljøindsats, vil Økologisk Landsforening gerne foreslå en række miljøforbedringer, der koster stort set ingenting. Og i flere tilfælde er det initiativer, som miljøministeren selv kan igangsætte uden at spørge EU, ordførere fra andre partier eller finansministeren.
Vi ved fra miljøministerens tale ved åbning af årets Økologiske Høstmarkeder, at hun mener, at økologisk landbrug i høj grad bidrager til naturforbedringer og beskyttelse af drikkevand mod pesticider og udvaskede næringsstoffer. Og vi vil gerne kvittere for, at den økologiske fødevareproduktion er integreret i ministeriets miljøteknologiske satsning. Så langt så godt.
Hvad med det økologiske landbrug?
Men Miljøministeriet har i mange år haft en stor blind plet, når det drejer sig om økologisk landbrug. Ministeriet er forståeligt nok meget optaget af håndtering af miljøpåvirkning fra det øvrige landbrug, forbrugssamfund og industri. Der er meget at tage fat i der.
Men Miljøministeriet har forbipasset den ene mulighed efter den anden for en klassisk win-win: Miljøforbedringer via økologisk fødevareproduktion. Eksemplerne er mange.
Før Connie Hedegaards tid fik Danmark en stor rapport fra ministeriet "Miljø og Sundhed: Det hænger sammen". Godt set. Men til trods for ekstensiv omtale af problemer med pesticidrester og nitrat i drikkevandet, pesticidrester i fødevarer m.m. gav en søgning på "økologisk landbrug" ingen resultater.
Danmark har i dag en pesticidhandlingsplan, der skal reducere forbruget af pesticider, men som ingen initiativer indeholder, der fremmer udbredelse af den del af landbruget, der slet ikke bruger pesticider. Og det til trods for, at økologisk jordbrug holder sprøjtemidler og overgødskning væk fra 160.000 ha, dvs. mere end nogen andre miljøredskaber eller ordninger.
Måske, hvis økologisk landbrugs bidrag til reduktionen i pesticidforbruget var medregnet i det samlede pesticidregnskab for pesticidhandlingsplanen, ville Miljøministeriet have en motivation til at medvirke aktivt i udbredelse af økologisk fødevareproduktion. De næsten 2700 økologiske landmænd har jo en behandlingshyppighed på nul. Naturligvis skal målsætningerne strammes yderligere, hvis de økologiske landbrug medtages. Økologer skal ikke muliggøre, at andre kan sprøjte mere.
Miljøministeriet lancerede desuden "Grønt Ansvar", en kampagne og hjemmeside om, hvad borgerne kan gøre for at handle miljørigtigt i dagligdagen. Fremragende. Men kampagnen blev lanceret uden at omtale et af de mest tilgængelige miljøvalg i dagligdagen: Økologiske fødevarer!
Usynlige økologiske fødevarer
For nylig er der kommet en omtale af økologi, men fejlen gentages på Miljøministeriets nye "grønne indkøbs"-hjemmeside for kommuner, regioner og private virksomheder. Til trods for at kampagnen har en flot lille indkøbsvogn som logo, skal man tilsyneladende ikke lægge økologiske fødevare i vognen. Økologiske fødevarer er usynlige.
Miljøministeriets fremragende kampagne for råd om kemi for ammende, gravide og babyer indeholder ni gode bud. Den mangler det 10.: Undgåelse af kemi via maden. Der er gode råd om, hvordan man undgår kemi i kosmetik, creme og babyprodukter, men ingen omtale af, hvad mor og barn putter i munden.
Pointen er ikke, at økologi skal være oppe i neonlyset alle steder, men vi håber, at Connie Hedegaard kan justere styrken på brillerne inde på ministeriet, så økologisk landbrug ikke fortsat er en stor blind plet.
