Maden er blevet en moralsk markør
DEBAT: Hvis man gerne vil ændre danskernes madvaner i en sundere retning, er det vigtigt at huske, at kost ikke kun handler om, hvad vi spiser, men også om hvordan vi gør det. Det mener Morten Hulvej Rod, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed.
Af Morten Hulvej Rod
Forskningsleder, lektor, cand.scient.anth., ph.d., ved Statens Institut for Folkesundhed
I sidste uge skrev en repræsentant fra DI Fødevarer på denne plads, at danske forbrugere skal ”sætte fokus på ernæring, når de køber ind”. Dette var et argument for at placere sundhedsanprisninger på fødevarer, der f.eks. fremhæver deres vitaminindhold.
Problemet er, at vi ved forbavsende lidt om de sundhedsmæssige effekter af enkeltstående næringsstoffer.
Samtidig er maden for mange blevet et identitetsskabende projekt, der dyrkes gennem forskellige former for diæter, og som sender stærke moralske signaler.
Løser ikke problemet
En af de store udfordringer ved at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse er, at man risikerer at forstærke det problem, som man egentlig forsøger at løse.
Et veldokumenteret eksempel er amerikanske skræmmekampagner, der er blevet anvendt i den såkaldte krig mod narko, men som mod forventning viste sig at fremme unge amerikaneres brug af illegale stoffer.
På samme måde er det værd at overveje, om den øgede opmærksomhed på ernæring, sundhed og overvægt kan have nogle negative – og måske decideret usunde – bivirkninger. En nylig undersøgelse blandt kvindelige amerikanske collegestuderende har f.eks. påvist, at en del af kvinderne havde nogle ganske forkvaklede forestillinger om deres egen krop, og at de bebrejdede sig selv for ikke at være tynde.
Maden – og vores kroppe – er blevet moralske markører, der fortæller os selv og vores omverden om vores personlige og menneskelige egenskaber.
Kultivere nydelsen ved at spise
Virkningerne af sundhedsanprisninger og andre tiltag på fødevareområdet må forstås i sammenhæng med en mere generel tendens til, at madens næringsindhold (i visse kredse) gøres til genstand for en intens dyrkelse.
Samtlige af de diæter, der florerer, hævder at have både sundheden og videnskaben på deres side, selvom ernæringseksperterne sjældent er enige om de sundhedsmæssige virkninger af bestemte diæter.
Som den hollandske filosof og sundhedsforsker Annemarie Mol påpegede under en nylig konference i København, gør det en afgørende forskel for vores vurdering af madens sundhedsegenskaber, om vi tæller kalorier, sammensætter vores kost efter bestemte næringsstoffer (f.eks. vitaminer eller proteiner) eller tager udgangspunkt i kostpyramiden.
Hendes bud på en løsning var, at vi begynder at kultivere nydelsen ved at spise – og dermed sætter sanseoplevelsen og de sociale aspekter af spisningen i centrum.
Pisk eller gulerod?
I efteråret deltog jeg som tilhører ved et møde på Christiansborg, hvor politikere, forskere og branchefolk diskuterede, hvordan forebyggelsespolitikken skulle skrues sammen. Overskriften for mødet var Pisk eller gulerod, og diskussionerne handlede om, hvorvidt folks sundhed bedst fremmes gennem positive incitamenter eller gennem statslig regulering.
Det mest prægnante svar på spørgsmålet om pisk eller gulerod kom fra tv-kokken Adam Price, der svarede (citeret efter hukommelsen): ”Sauteret lammefjordsgulerod med flagesalt og en lille smule salvie”.
Pointen er sådan set god nok: Hvis man gerne vil ændre danskernes kostvaner, må perspektivet bredes ud. Sundhed handler ikke kun om kostens indhold og ernæringsværdi, men også om hvordan vi spiser. Derfor er det værd at overveje, hvordan filosoffens forslag om at kultivere og opdyrke nydelsen ved kosten kan omsættes til konkrete initiativer.
Samtidig skal vi huske, at sauterede lammefjordsgulerødder, proteinkure m.m. er en adspredelse for relativt få mennesker, der gennem en lækker og kontrolleret kost kan markere sig som moralsk overlegne. Hvis maden er blevet en moralsk markør, har vi brug for flere nuancer i billedet af godt og skidt.
