L&F: Vi har brug for et bredt økologiforlig

Af Kirsten Lund Jensen
Økologichef i Landbrug & Fødevarer 

Med “Retfærdig retning for Danmark” har Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre givet hinanden håndslag på, at de vil have mere økologi i Danmark. Politikerne har vedtaget et mål om, at såvel areal, dansk forbrug og eksport skal fordobles frem til 2030.

Men er målene de rigtige? Kan det lade sig gøre? Eller er det slet ikke ambitiøst nok? Og hvordan gør vi så?

Allerførst anerkendelse herfra til partierne for, at Danmark igen skal have politiske mål for vækst i økologien. 

Landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark har altid været gode til at tilpasse sig og producere dét, som forbrugerne efterspørger, og det har vi vist, at vi også kan i forhold til økologi.

Det skal vi fortsætte med, og vi hilser derfor også velkommen, at der er politiske partier, som bakker op om den udvikling.

Langsigtede løsninger
Om der så også bliver taget initiativer til et bredt økologiforlig omkring de nye fordoblingsmål frem til 2030, må de kommende måneder vise. 

Men der skal ikke herske tvivl om, at vi i landbrugs- og fødevareerhvervet værdsætter brede politiske aftaler, så vi har en langsigtet retning, der kan holde på tværs af regeringsskifter, at arbejde ud fra.

Det havde vi på økologiområdet fra 2009 til 2015, hvor et enigt Folketing – på tværs af diverse regeringsdannelser – bakkede op om at fordoble økologien frem til 2020. Et ambitiøst, men opnåeligt mål, der nu ser ud til at blive realiseret.

Bagsiden af medaljen
Og det bringer os til spørgsmålet om, hvorvidt de nye mål er de rigtige? Ja, det mener vi hos Landbrug & Fødevarers Økologisektion, at de er.

Efterspørgslen efter økologiske fødevarer både herhjemme og i udlandet vokser fortsat med dobbeltcifrede vækstrater, og flere og flere forbrugere lægger vægt på de værdier, som økologien står for.

Samtidig er det dog værd at have in mente, at det har taget 13 år at opnå det mål om fordobling, der blev defineret i 2009.

Og vi må også erkende, at der skal sælges mange flere økologiske varer for at opsuge den udvidelse af produktionen, som en ny fordobling vil medføre.

Og så er der endelig det faktum, at vi på nogle områder p.t. står med et overudbud af økologiske varer, fordi markedsvæksten ikke er vokset helt så hurtigt som produktionen. Set i et tiårigt perspektiv vil der dog igen blive potentiale for yderligere vækst.

Ud fra et rent markedsmæssigt perspektiv er målene derfor ambitiøse, men bestemt ikke uden for rækkevidde. Det betyder, at de – også set i et politisk perspektiv – bør være værd at række ud efter; ikke bare for de partier, der nu har givet håndslag, men også for en bredere del af Folketinget.

Øget fokus på forskning og eksport
Og hvad skal der så til, for at vi når målene? Grundlaget for at omlægge yderligere areal i den størrelsesorden, som de fire partier foreslår, er først og fremmest, at der er købevillige forbrugere – både nationalt og internationalt. Samt at de danske økologiske landmænd og virksomheder er konkurrencedygtige leverandører.

Danmark skal være i front – både fagligt og markedsmæssigt. Der er derfor brug for en gevaldig opprioritering af indsatser rettet mod forskning, innovation og udvikling, så der findes løsninger på de udfordringer, økologien står med i forhold til klima, ressourceeffektivitet, dyrevelfærd, recirkulering med videre.

Der er også brug for at styrke indsatsen inden for eksport og national afsætning, så der hele tiden kan åbnes nye muligheder for at afsætte de økologiske varer til en merværdi, der afspejler de ekstra omkostninger, de økologiske landmænd og virksomheder har i produktionen.

Og sidst, men ikke mindst, vil der, i takt med at økologien vokser, blive brug for at se på omkostningseffektiviteten af diverse offentlige virkemidler. 

Landbrug & Fødevarer indgår gerne i en dialog om dette, så vi kan sikre en langsigtet retning, som et fremtidsorienteret og omstillingsparat landbrugs- og fødevareerhverv kan indrette sig – og investere – efter.

debat@altinget.dk