Let som i det lette valg?

Af Camilla Beurling & Eva Leedo,
Aktivister i Danmarks Aktive Forbrugere

I dag findes der et let alternativ til næsten alle produkter på markedet. Umiddelbart kan det synes positivt, at det er muligt at købe så mange light- og letprodukter, som er et bud på at holde overvægtsepidemien nede. Spørgsmålet er bare, om forbrugere ved, hvad der egentlig gemmer sig bag de titler udover det, at produkterne oftest bare er "fortyndet" med vand.

En undersøgelse udarbejdet af Fødevaredirektoratet viser, at når folk vælger de fedtfattige varer, så har de tendens til at spise mere. Og resultatet bliver, at det magre bidrager med næsten lige så meget fedt og energi som det originale produkt.

Der kommer stadig flere og flere nye light-varer på markedet - og man kunne tro, at fedmeudviklingen for længst havde tegnet sig for nedadgående. Det kan skyldes om ikke andet så forvirrede forbrugere. Det synes heller ikke overraskende, når man kigger på light-lovgivningen. Hvornår et produkt kan kaldes for light/let, har Fødevarestyrelsen udarbejdet klare regler for. Kort sagt skal light-produkt referere til et typisk produkt af lignende karakter, energiindholdet skal være reduceret med minimum 30 procent, og anprisningen light/let udløser krav om næringsdeklaration.

Ingen maksimumgrænse for fedt og sukker
Men loven sætter ingen maksimumgrænse for fedt- eller sukkerindholdet per 100 gram light-vare. Det vil sige, at man som forbruger ikke har en garanti for, at når man vælger et light-produkt, så indeholder den højst 10 procent fedt eller sukker. Almindelig mayonnaise eller smør, der består af 80 procent fedt, har en light-version, der indeholder 40 procent fedt ("Lätta"), hvilket stadig er en hel del og bestemt ikke har noget med den "lette" og sunde linie at gøre. Det samme gør sig gældende for K-salats "Let men godt"-pålægssalat-serie, som gennemsnitligt indeholder 13 gram fedt per 100 gram.

Et andet emne, som loven ikke vedrører, er, at der heller ikke findes en "nedre" grænse for anprisningen light/let. Noget, som tyder på en bemærkelsesværdig forskel på produkter med light-navnet. Som eksempel kan tages Den Gamle Fabriks "Naturlig let solbærsaft" med 30 procent mindre tilsat sukker, som indeholder 8,3 gram tilsat sukker per 100 gram. Sammenligner man den med Rynkebys "Appelsin light", hvor der slet ikke er tilsat sukker, betyder det, at man ved at vælge sidstnævnte light-vare kan spare en hel del kalorier - noget, som jo oftest er meningen, når man vælger den lette.

Aktive Forbrugere finder det bekymrende og vildledende over for forbrugerne, at light-betegnelsen har en så bred skala. Kan det virkelig være rigtigt, at forbrugere skal finde sig i denne light-jungle?

Klare lovbestemmelser samt oplysning herom vil hjælpe forbrugere med at få et bedre og større overblik over det virkelige energiindhold i varerne. Myndighederne skal i langt højere grad, end tilfældet er i dag, forsyne befolkningen med viden om fødevarer og kost. Forbrugere skal have oplysning om, hvad produkterne indeholder, ikke mindst light-produkter. For hvis let ikke er det lette valg og ikke gør os lettere, hvad skal vi så med det?

debat@altinget.dk