Iltsvind er fra fortiden

DEBAT: Viceformand for Dansk Landbrug kritiserer sammenkædningen mellem landbrugets udledninger i dag og iltsvindet i Mariager Fjord.

Af Henrik Høegh,
viceformand, Dansk Landbrug

Den varme sommer med stille vejr har medført, at Mariager Fjord endnu engang er ved at "dø" af iltmangel. Visse politiske partier har forsøgt at kæde Mariager Fjords tilstand sammen med krav til opstramninger af den nye, politiske aftale om miljøgodkendelse af husdyrsbrug.

Fakta er, at der ingen direkte sammenhæng er mellem iltforholdene i Mariager Fjord og den måde, der drives landbrug på i dag.

Miljøminister Connie Hedegaard måtte da også skuffe venstrefløjen i Folketinget, da den i et samråd i slutningen af august forsøgte ovenstående kobling.

"Iltsvind har været en del af naturens lov i mere end 100 år. Derfor er der ikke grund til katastrofealarm på grund af sensommerens iltsvind i de danske farvande," påpegede miljøministeren.

Miljøministeren understregede, at planlagte og igangsatte initiativer til at mindske udledningen virker, men at det vil tage tid, før man kan se resultatet af nye tiltag som bl.a. Vandmiljøplan III og den kommende lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Fakta er, at ved fuld effekt af Vandmiljøplan II og III vil vi være så tæt på at nå målsætningen for fjorden, at det ligger inden for almindelig beregningsusikkerhed. Beregninger viser, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord i Mariager Fjords opland er faldet med 30 pct. fra midt 80'erne frem til slutningen af 90'erne, hvilket svarer til reduktionen på landsplan. Den samlede kvælstofudvaskning til fjorden vil blive reduceret med 48 pct. som følge af Vandmiljøplan II. Det forventes derfor, at målsætningen på kvælstof kan nås i løbet af de næste 10-20 år, med de allerede vedtagne beslutninger.

Men samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at vejret er afgørende for iltsvindet i Mariager Fjord. Det vil sige, at selv om tilførslen af næringsstoffer holdes på aftalte niveau, vil vi sagtens kunne opleve, at fjorden "dør" igen.

DMI konkluderer i en rapport fra 2001 følgende:

"Det må konstateres, at de to mest kritiske iltmangelhændelser i 1994 og 1997 var ganske ekstreme mht. temperatur, og noget lignende har ikke fundet sted de sidste 125 år. August 1997 var den varmeste måned nogensinde og juli 1994 var den næstvarmeste. Det bør dog understreges, at 90'erne generelt var usædvanlig varme, og der er ikke noget, der i øjeblikket tyder på, at temperaturen er på vej ned. Tværtimod bliver de næste årtier nok varmere endnu pga. CO2/Drivhuseffekten."

Man skal huske, at det kvælstof, der kommer fra landbruget til Mariager Fjord i dag, overvejende er et resultat af landbrugspraksis for 20 til 30 år siden - altså før vandmiljøplanerne blev gennemført. Det skyldes, at Mariager Fjord er grundvandsfødt.

Det betyder, at næringsstoffer fra landbruget siver ned til grundvandet, hvorfra det med grundvandsstrømmen går ud i vandløbene og fjorden, hvilket tager 20 til 30 år.

Derfor er der ingen direkte forbindelse mellem landbrugspraksis i dag og næringsstofindholdet i fjorden.

Den nyeste forskning viser endvidere, at forskellen i udvaskning mellem marker gødet med handelsgødning og marker gødet med husdyrgødning kun er 5 - 6 pct.

Det betyder, at husdyrgodkendelser kun får marginal betydning for udvaskningen fra landbrugsjorden i fremtiden.

Også derfor er sammenkædningen mellem husdyrgodkendelser og iltsvind i Mariager Fjord et eklatant eksempel på politisk plat.

 

 

 

 

Forrige artikel Først syv fede - så syv magre Næste artikel Ilt-svind: En røst fra fortiden?