Hvorfor bliver vi federe?

Af Lone Rasmussen,
forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv

Der er ingen tvivl om, at det stigende antal fede er et problem for både den enkelte og samfundet, som alle må bidrage til at løse. Der burde heller ikke være tvivl om, at der ikke findes nogen enkle snuptagsløsninger, der kan få bugt med fedmen, selvom det godt kunne se sådan ud, når medier og politikere vil vise handlekraft.

Fedtfattigt er ikke det samme som sundt
I sidste uge blev det foreslået at lægge en afgift på fedt eller helt forbyde fede fødevarer, selvom indholdet af fedt i fødevarer ikke i sig selv siger noget om sundheden og det vil være svært at afgrænse forslaget i praksis. En avocado eller en makrel har f.eks. et højt fedtindhold - men det er den type fedt, ernæringseksperter anbefaler os at spise meget af.

Vingummier og pølsebrød indeholder til gengæld ikke meget fedt - men de er fulde af tomme kalorier, som omdannes til fedt, hvis man spiser for mange af dem. Chokolade, flødeskum og gorgonzolaost har højt fedtindhold - men det er kun et problem, hvis vi spiser for meget af det.

USA er vel nok det mest fedtforskrækkede land i Vesten. Hylderne i de amerikanske supermarkeder er fulde af "light" og "low-fat"-produkter - men ingen ved deres fulde fem vil vel vove at påstå, at det har haft nogen positiv virkning på størrelsen af amerikanerne?

Forbud mod reklamer for slik og sodavand
Fra flere sider ønskes et forbud mod reklamer for slik og sodavand til børn. Det vil vi gerne diskutere i Dansk Erhverv og der eksisterer allerede frivillige aftaler på området. Men det løser heller ikke problemet med fede børn.

Der er i lige så høj grad brug for at finde ud af, hvorfor forældre giver deres børn sodavand flere gange om ugen, hvorfor lørdagsslikket er erstattet med en hel skuffe med slik i børnehøjde og hvorfor flere og flere børn sendes i skole uden en madpakke - og uden at have fået morgenmad?

Det kan også kun undre, at mange kommuner ikke har formuleret en kostpolitik, og børnene derfor kun kan vælge slik, sodavand og burgere, når de handler i idrætshallen eller skolens kantine. Rapporten fra arbejdsgruppen om "Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger" fortjener at få politisk opmærksom i indsatsen for færre fede børn.

Ernæringsmærket skal markedsføres, hvis det skal have en effekt
I hele det lange forløb omkring udvikling af ernæringsmærket er det på intet tidspunkt blevet undersøgt, om det vil virke eller om forbrugerne overhovedet vil kunne forstå det. Det er ærgerligt.

Dansk Erhverv ønsker et europæisk mærke, fordi et rent dansk mærke kun vil kunne komme på få varer. Samtidig har vi gjort klart, at der er brug for en massiv markedsføring af mærket. Hvis forbrugerne ikke kender det, er det ikke interessant for erhvervslivet at bruge. 

Erhvervet skal i forvejen bære udgiften til analyser og ny emballage samt bære risikoen for store bøder, hvis de kommer til at mærke en vare forkert. Politisk har der ikke har været vilje til at afsætte så meget som én krone på finansloven til at markedsføre mærket. Med den manglende politiske opbakning klinger kritikken af erhvervslivet noget hul. 

Start med en kampagne for de nye kostråd
Det er den samlede kost og mængden af den, der afgør, om folk bliver fede. Motion skal også med i billedet. Et fysisk meget aktivt menneske kan spise anderledes end et menneske, der ikke rører sig.

Der er brug for en sundere livsstil og ændrede vaner i hverdagen, hvis fedmekurven skal brydes. Det kræver en grundlæggende viden om sund kost og livsstil - og det er i øvrigt også en forudsætning for, at forbrugerne kan få glæde af ernæringsmærket. Derfor vil en kampagne for de 8 kostråd være et godt sted at starte.

debat@altinget.dk