Forskere: Biomasse kan bidrage til markant klimareduktion i landbruget

Af Marie Münster og Jesper Ahrenfeldt
Hhv. professor og seniorforsker ved DTU

Energisektoren kan hjælpe landbruget med at reducere klimagasudledninger på især to områder:

• Bioforgasning af gylle reducerer klimagasudledning
• Restbiomasse kan udnyttes til produktion af brændstof via pyrolyse og biochar fra processen kan bidrage med kulstoflagring

Ifølge Klimarådet består knap 20 procent af jordbrugets udledninger af klimagasser af udledninger fra gødningshåndtering. Udledningerne består primært af metan og lattergas og vil svare til 2,3 millioner ton CO2e i 2030.

Behandling af gylle i biogasanlæg kan bidrage til at reducere klimagasudledningen. Klimarådet antager, at det er muligt at behandle cirka 60 procent af kvæggyllen (13 Mt) og 65 procent af svinegyllen (13 Mt) i biogasanlæg.

Ud fra de nyeste tal om mulig reduktion fra Aarhus Universitet DCA ville det reducere udledningen med 0,3 Mt CO2e. Yderligere reduktion i klimagasudledninger kan opnås ved køling af gylle i stalde eller reduktion af gyllens opholdstid i stalde, hvilket også er i biogasanlæggenes interesse, da det bidrager til et højere biogasudbytte. Gylle, som ikke behandles i biogasanlæg, vil kunne forsures, hvilket også vil bidrage til reducerede udledninger.

Ved at gylle behandles i biogasanlæg opnås derudover en mindsket udvaskning af næringsstoffer og reducerede lugtgener ved udbringning. Biogasproduktion kan yderligere bidrage til energiudnyttelse af ellers utilgængelige våde biomasser samt til recirkulation af næringsstoffer til jord. Både mindsket udvaskning af næringsstoffer og recirkulation kan bidrage til mindsket fossil gødningsanvendelse. Endelig vil produktionen af biogas kunne bidrage til at substituere fossile brændstoffer på kort sigt og på længere sigt til at konkurrere med import af biobrændsler og/eller syntetiske brændstoffer.

Forbedringspotentiale
Behandling af gylle i biogasanlæg er en kendt teknologi, der dog har forbedringspotentiale. Biogasanlæg er miljøanlæg, der behandler restfraktioner såsom gylle, men også energianlæg der producerer grøn gas. Økonomien i biogasanlæg afhænger af de potentielle indtægter fra salg af biogas, som kan optimeres ved at udnytte flere biomassetyper med højt gaspotentiale eller fra modtagelse af restfraktioner, der kan have behov for forbehandling.

For at bestemme den samfundsøkonomiske værdi af biogasanlæg er det vigtigt at indregne værdien af ydelser både på miljø- og energisiden, og det er vigtigt at have for øje, at klimaeffekten alene ikke udgør hele værdien.

Pyrolyse af landbrugets biomasserester (halm, gyllefibre, biogasfiberrester m.m.) kan bidrage til yderligere reduktion i udledningen af drivhusgasser. Når planter vokser op, optager de ved hjælp af fotosyntese kulstof i form af CO2 fra atmosfæren. Ved pyrolyse deles biomassen i en koksfraktion (biokul), som indeholder cirka halvdelen af dette kulstof, og en gasfraktion, der indeholder resten. Biokulfraktionen er stabil og kan opbevares i mange hundrede år uden, at den nedbrydes, og ved at gøre dette har man hermed fjernet CO2 fra atmosfæren. Anvendes biokul som jordforbedringsmiddel og gødning på landbrugsjorde har dette yderligere fordele.

Anvendes de tilgængelige biomasse-restfraktioner, inklusiv biogasrestfibre og gyllefibre, fra landbruget til pyrolyse, er det ved ophobning af biokul i landbrugsjorde muligt at kompensere for cirka halvdelen af landbrugets klimaaftryk (det vil sige cirka 5 millioner ton CO2e).

Opsummerer man alle de klimagas-reducerende effekter ved pyrolyse, inklusiv anvendelse af de flygtige pyrolyseprodukter til produktion af biobrændstof (for eksempel jetfuel), er der potentiale til at kompensere for 20-25 procent af Danmarks samlede klimagasemissioner.

Landbruget kan fjerne CO2
På længere sigt, når Danmark er blevet fossilfrit og klimaneutralt, vil fortsat anvendelse af biokul kunne fjerne over 5 millioner ton CO2 fra atmosfæren om året, og import af biomasse eller biobrændstoffer vil kunne reduceres. Landbruget har altså mulighed for ikke blot at blive drivhusgasneutral, men decideret at bidrage til fjernelse af CO2 fra atmosfæren.

Opsummerende kan det siges, at det er vigtigt at medtage udnyttelse af landbrugets restbiomasse til energiformål, når man ønsker at reducere landbrugets klimaeffekt. Disse tiltag kan levere reducerede klimagasudledninger fra både landbrugssektoren og energisektoren blandt andet via fortrængning af fossile brændstoffer.

Når tiltag prioriteres er det imidlertid også vigtigt at have øje for andre potentielle miljøeffekter end global opvarmning, såsom effekter på vandmiljøet via reduceret udvaskning af næringsstoffer.

debat@altinget.dk