Formanden for Danske Svineproducenter trækker sig

Kim Heiselberg trækker sig som formand for Danske Svineproducenter. Det meddelte han ved Landsforeningens generalforsamling onsdag.

Efter lidt mere end to år i spidsen for Danske Svineproducenter er det slut.

Kim Heiselberg trækker sig som formand og bestyrelsesmedlem. Det meddelte han på Landsforeningens generalforsamling, skriver Danske Svineproducenter.

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen og valgte Jeppe Bloch Nielsen som ny formand. Han har siden 2019 været næstformand og takkede på generalforsamlingen den afgående formand "for en fremragende indsats".

Der er også kommet nye kræfter i bestyrelsen i form af Jacob Justesen, der blev valgt ind. Han driver Siljebjerggaard ved Brædstrup og blev valgt ind i stedet for Ulrik Volsgaard, der ikke modtog genvalg.

Kim Heiselberg afløste i 2019 Torben Hauskov på formandsposten.

Forrige artikel Skånsomme fiskere lancerer ti-punktsplan Skånsomme fiskere lancerer ti-punktsplan Næste artikel Kinas landmænd skal med på den teknologiske udvikling Kinas landmænd skal med på den teknologiske udvikling