Fhv. sundhedsdirektør: Nudging kan bane vejen for sundere kostvaner

Af Else Smith
Speciallæge, formand for Forebyggelsesudvalget i Kræftens Bekæmpelse, medlem af bestyrelsen i Hjerteforeningen og forhenværende direktør i Sundhedsstyrelsen

De ti kostråd bygger på videnskabelig forskning. Hvis de følges, forebygges sygdom og godt helbred fremmes. Sammenhængen mellem kost og sygdomme er veldokumenteret for især kræft, diabetes og hjertekarsygdomme. Der er dog ikke enkeltstående fødevarer, der kan forebygge kræft.

Mange danskere er ikke så glade for frugt og grønt, som '6 om dagen'-kampagnen kunne ønske. Vi spiser heller ikke nok fisk. Det første kostråd er dog det allervigtigste: ”Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv”.

Ved at spise et bredt udvalg af grøntsager, frugt, kornprodukter, fisk og kød i passende mængder, får kroppen de næringsstoffer, den har brug for.

Mad med kostfibre såsom fuldkornsprodukter og grøntsager kan reducere risiko for tyk- og endetarmskræft, mens fuldkornsprodukter med mineralerne folat og selen kan reducere risiko for kræft i prostata.

Rødt kød øger risiko for tarmkræft, og flere danskere har droppet eller skåret ned på kødet. Vi har endda fået et Veganerparti. Vores madkultur er hele tiden i bevægelse.

Mere end halvdelen er overvægtige
At følge kostråd kan hurtigt blive kompliceret. Mange af os spiser både af lyst, og fordi vi bliver sultne, mens de færreste spiser for primært at sikre deres sundhed.

I henhold til Kræftens Bekæmpelse er et vigtigt formål med at spise sundt at bevare normalvægten. Men desværre er mere end halvdelen af alle danskere overvægtige.

Overvægt handler både om kost og om bevægelse. Både fedt og sukker er billigt, og den teknologiske udvikling gør det lettere og lettere for os at leve uden at bevæge os særligt meget. Vi skal aktivt ville det.

Mere end bare mad
Vaner og kultur er tæt knyttet til den mad, vi spiser. Danskerne laver langt mindre mad fra bunden hjemme i køkkenet end for blot én til to generationer siden. Jeg lavede selv opbagt sovs, brunede kartofler og stegt kalkun, da jeg var 12 år. Men mine døtre har aldrig lært det.

Portioner er bare vokset og vokset, og det samme er madspilden. Sodavandsflaskerne rummer nu gerne to liter. Vi drikker alt for meget sødt og burde holde os til vand, som er det bedste middel til at slukke tørsten med. Da jeg var barn var det en fest, hvis vi fik en sodavand på 25 cl.

Det har betydning, om vi spiser for at leve, eller lever for at spise. Når mad får større mening end dets næringsstoffer, så kan det blive en langt større udfordring at ændre spisevaner, også i retning af mere sundhed.

For nogle mennesker er mad mere end bare mad. Her er det ikke bare et brændstof, men af stor betydning for deres liv. Mad kan være forbundet med familie, venner, velbehag eller en hel livsstil.

Tror ikke på politiske dekreter
I dag tilbydes vi mad døgnet rundt, så vi er nødt til at finde en balance. Sundhed er midlet til, at vi bedre kan leve det liv vi ønsker. Det er vigtigt, at vi kan nyde mad, når vi vil.

Men vi må også arbejde med at kunne opfange og lytte til vores naturlige sult-signaler. Vi bør vælge nærende, sunde fødevarer, når vi kan, fordi vi ved, at der vil være specielle lejligheder, hvor vi vælger det usunde, og det skal vi også kunne nyde. Det, der betyder noget, er, hvad vi spiser mandag til lørdag. Det er ikke, hvad vi spiser søndag.

Nudging er måske vejen frem til sundere kostvaner hos danskerne, især hvis vi skal have alle med. Moderne adfærdsforskning er i gang med at besvare, hvorfor vi ofte fejler i at omsætte gode intentioner til handling.

Jeg tror ikke på politiske dekreter, som vi så forleden fra finansministeren. Hvis vi skal have danskerne til at følge sunde og bæredygtige kostråd, bør vi samtidig se på tilgængelighed, priser og portionsstørrelser i både kantiner og detailhandel.

debat@altinget.dk